Om Stine Winther

Jeg er født i Haslev d. 15. december, 1971, er opvokset i Hornbæk og Helsingør, har studeret i Holbæk og snuset til storbylivet på Nørrebro. I 2000 flyttede jeg til Ballerup med min kæreste Paw og stiftede familie. Her 10 år efter bor vi ved skov og strand på Stevns med vores 4 børn: Malte (060600), Sif (170804), Tue (170307) og Pelle (241010). Ja, hvad skal jeg sige…jeg er vild med børn!
Jeg er uddannet lærer og ved derfor en hel masse om børn, men at få mine egne børn har alligevel været en øjenåbner for mig. Især når det drejer sig om betydningen af den tætte mor-barn-relation de første år og samværet i familien.

Derfor skiftede jeg skolelærerjobbet ud i 2005 med mit enkelt-kvindes-firma, Babyhuset Tutti, hvor jeg kunne forene ønsket om bedre balance mellem arbejds- og familieliv med visionen om at være med til at give en masse små børn en god start på livet. Babyhuset Tutti rummer alt det, jeg brænder for:

Babyrytmik – Babymassage – Babytegn – Babyslynger

Som underviser er/har jeg
• uddannet i at undervise og formidle
• viden om børns udvikling og læring
• speciale i betydningen af musiske aktiviteter
• speciale i sproglig opmærksomhed
• indsigt i betydningen af tæt kontakt og berøring
• personlig erfaring med graviditet, fødsel, amning osv.
• pædagogisk og empatisk
• rolig, humoristisk og nem at tale med
• bare fuldstændigt vild med babyer :-)

Jeg håber, at jeg på bloggen eller med et af mine kurser/arrangementer får lov at inspirere dig med, hvordan du kan støtte din babys naturlige udvikling på alle områder.

Kærlig hilsen

Stine

Har altid glædet mig over at have rytmik hos dig. Både i dit lokale, men også når du er kommet hjem privat. Synes, du er god til at interessere dig for vores børn, så det virker ikke som om, at det bare er et job for dig. Man kan mærke, at du har stor interesse i børn.
Ellen Jørgensen, Lyderslev, mor til Sebastian og Annica

Jeg synes, Stine var super god og en rigtig god underviser og vil helt klart anbefale andre det – Gitte Nielsen

Det var rigtig godt. Du er god til det og indlever dig og er god til at huske børnene og være forstående mht. hvis de er trætte/sultne/hænger osv. Sanne Holm