Det har været ferietid her i huset. Og som undervisere er vi jo vant til, at der er ca. 5 uger at gøre brug af. Så vi lægger planer. Drømmer og fantaserer om alt det, vi nu endelig har tid til at få gjort.

Så da børnenes ferie startede, bevægede jeg mig langt væk fra computeren og syede stuegardiner, som rent faktisk kan trækkes fra pillede gardiner ned.

Indrettede huset mere funktionelt tømte en kommode. Tørrede en numse. Flyttede kommoden et andet sted hen. Tørrede en anden numse. (Nu står kommoden så dér og ryster i spænding over, hvad den mon nu skal indeholde. Eller vent lidt. Den ryster ikke mere. Måske står den egentlig bare og nyder freden i de tomme skuffer. Og håber i det skjulte på, at jeg har glemt alt om den… Men dét har jeg ikke! Jeg har store planer, bare vent.)

Vi sov længe jeg ammede en gang i timen fra kl. 4 og indtil babyen vågnede sådan rigtigt kl. 7.00. God morgen!

Jeg gjorde hovedrent vaskede tøj. Madede og kyssede Pelle. Vaskede mere tøj. Kyssede og puttede Pelle. Vaskede dyner og puder! Ammede og krammede Pelle…

Og der blev sandelig også mulighed for nogle romantiske dage med min kæreste, imens nogen passede alle børnene at lege far, mor og baby;-)

Tja, man har vel lov at drømme…

Men okay, vi var også på ferie i vores båd i 2 uger, og der skal man jo ikke andet end at være sammen. Og dase. Og bare rå-nyde. Det her:

Og det bliver man trods alt nok lykkeligere af end smarte gardiner og polerede gulve, ikk?

Apropos de personlige grænser, der rykker sig, når man bliver mor (som jeg skrev om forleden):

Jeg har lagt mærke til, at når mødre glemmer sig selv og fordyber sig i kontakten med deres baby, så er der noget særligt i luften. Man kan se det på de hengivne babyer, og man kan høre det.

Stemmernes åbne klange i dybe mumlerier blander sig med høje, blide syngetoner og læbernes sprutten og bablen.
Og nej, det er ikke babyernes lyde, jeg beskriver. Sådan lyder deres mødre, når de masserer deres babyer i mødregruppen allerede anden eller tredje gang!

Det lyder så skægt og det er fantastisk, og jeg bliver nødt til at optage det en dag (mon jeg får lov at offentliggøre det her på bloggen??)

Faktisk tror jeg, at det skal være et krav, hvis man skal bestå et af mine kurser;-)

I dag var der en mor, der fik grineflip. Midt i babyrytmikken.

Hun sad og kiggede på, da hendes eget barn sov, og hun grinede af os andre, tror jeg. Det, synes jeg, er helt i orden:-)

Babyrytmik kan sikkert godt se lidt fjollet ud udefra. Det er ikke en yndefuld dans, og mange af mødrene klunter lidt rundt – især de første gange. Det er heller ikke alle, der er vant til at bevæge sig rytmisk – og ovenikøbet selv synge samtidig (ikke i ædru tilstand i hvert fald!?!).

Mødre har jo ikke nødvendigvis talent for endsige trang til at skråle og valse afsted med en baby i favnen. De kan jo være alt lige fra sosu-assistenter til bankrådgivere til falckreddere – hvad ved jeg!

Jeg ved det faktisk ikke. Det interesserer mig ikke. I mødregruppen er vi alle mødre. Kvinder, som har født et eller flere børn, og nu forsøger at gøre alting så godt som muligt for vores børn. Som er villige til at gå langt for vores børn. Og som også gerne overskrider grænser, hvis det er det, der skal til. Personlige grænser.

For nogle er det grænseoverskridende at synge. For andre er det grænseoverskridende at lægge sig på gulvet og tumle med sin baby.
Alle mødre oplever at gøre noget, som de aldrig havde forestillet sig, at de ville gøre.

At blive mor er den største personlige udvikling, man kan kaste sig ud i.

Babyrytmik er derfor ikke kun godt for baby – det er også godt for mor!
Om ikke andet, så kan man få sig et billigt grin:-D

Og jeg er selvfølgelig et rigtig godt eksempel på, hvor fjollet, man må se ud, når man laver babyrytmik;-)

At køre ud til mødregrupper uden GPS er for mig, som det må være for en halvblind pensionist at have glemt sine briller (ham mødte jeg for øvrigt på vejen – eller måske snarere på afveje for han sneglede sig forsigtigt afsted med 50 km/h på landevejen… pleaseenellerandenfådegamlevækfravejenenu!)

Men det måtte jeg gøre i dag, for GPS’en sad i kærestens bil, da han kørte på arbejde.

Go’e gamle Kraks Ruteplan måtte redde mig, men nænej, i dag var simpelthen dagen, hvor printeren proklamerede, at den var løbet tør for blæk.

Go’e gamle blyant måtte redde mig med hastige krads på et stykke papir, der tilfældigt lå på gulvet – hurra for rod:-)

Med assistance fra min übercoole HTC (hvis Navigationsfunktion dog var knap så tjekket, når telefonen mente, at den skulle slukke for skærmen med minutters mellemrum, hvilket igen betød, at Navigation skulle genaktiveres – lidt svært at håndtere, når man samtidig kører bilen) kunne jeg “kun” en halv time forsinket rulle ned af perlegruset til den smukke stråtækte gård, hvor fire lækre babyer ventede utålmodigt med deres meget overbærende mødre.

Så langt så godt.

Vel hjemme igen konstaterede jeg, at maleren havde valgt at overmale væggen med vores fede lilla 70′er-tapet med den hvide maling, som skulle shine de HVIDE vægge op efter en episode med røg og sod. Malere fra Stevns er nok ikke sådan lige into det der med retrotapeter eller hvordan skal det forstås!?

Rase, rase (næsten tude), sms’e kæresten, nå, videre i teksten: Der er fire børn og vasketøj og opvask og eftermiddagsboller, der venter. Bøger der skal læses, historier, der skal fortælles, sår, der skal tælles.

Og baby skal ammes. Og puttes. Vil du ikke sove?
Op igen. Mere babs. Ikke gå fra mig, mor. Lege, lege, kysse, kramme. Putte igen.
Smøre boller, hjælpe med det ene og det andet. Kan du slet ikke sove, baby? Op igen.
Alting flyder, babys tårer flyder, min hjerne flyder.

Først kl. 23.00 23.45 er der ro i lejren.

Men ingen er syge, og vi elsker hinanden. Dét er da heldigt.

Jeg skulle aldrig have sagt, at Pelle er nem at putte.

Sådan noget skal man lade være med at sige.

De sidste 14 dage har jeg nemlig IKKE haft rolige aftenvagter ved computeren, hvor jeg lige kunne læse og skrive, give sutten, putte dyner om børn ad libitum, puste på skrammer, give sutten, svare på finurlige spørgsmål, slukke lys, give sutten, hente vand, sige godnat 10.000 gange (i nogenlunde behersket, men let stigende toneleje).

I stedet har jeg kapituleret og lagt mig i sengen for at amme ham i søvn! Hvilket de andre børn har haft lidt svært ved at forstå, så det er blevet nogle lange aftener…

Samtidig er jeg den sidste måneds tid blevet transformeret om til en døgnåben selvbetjeningstank, hvad angår den frie mælkebar. For fri, det skal den være. Hvis baby vil have babs, er der nok en grund til det. Sgu. At min hjerne så åbenbart skrumper proportionelt med besøgstiden om natten, er en anden sag. Jeg ved den bliver normal igen (!), jeg har jo prøvet det tre gange før.

ER DET TÆNDER?? SKAL HAN HAVE NOGET MERE FAST FØDE??

Ja, tandfrembrud er jo sådan en dejlig konkret forklaring, ikk? Den kan man bruge i månedsvis.
Og åh, hvor ville det være nemt at have en baby, hvis man bare kunne proppe den med grød og så sov den 20-8!

Men lad mig lige slå fast med syvtommersøm:

• Grød er ikke garanti for din nattesøvn
• At baby vil have bryst oftere og nu også om natten, betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er nok mælk

Når baby i en periode vil have mere bryst, kan det være, fordi

• han har brug for mere mælk, og når han sutter oftere, øges mælkeproduktionen
• han har brug for den lindring, amning giver ham (ved amning udskilles lykkehormoner i baby, hvilket virker beroligende og smertestillende)
• han har brug for mere rolig nærhed med mor i en hverdag, hvor han er blevet mere selvstændig

Mellem 6 og 7 måneder er det helt almindeligt, at babyer igen har brug for mere nærhed med mor. Verden har udvidet sig for dem. Nogle er begyndt at sidde op eller møve sig omkring, og det giver dem en ny oplevelse af rum og afstand.

Og jeg ammer gerne Pelle, hvis det er det, han har brug for. Det sidste i verden, jeg vil gøre, er i hvert fald at kræve noget af ham, han ikke kan klare (læs: Han skal ikke græde sig i søvn!)

Og se så her:

Hvad er der galt, Pelle?

Pelle har fået en tand!

Jeg er glad for, at jeg har givet Pelle tryghed og lindring under sådan en forandring. Og han vågner knap så meget om natten nu, hvor den er brudt igennem:-)

Jeg tror, jeg trækker lod om ærteposer på den helt personlige måde i dag.
Jeg vælger nr. 1 på kommentarlisten.

Fordi Malte er mit 1. barn, og i dag fyldte han 11.

Til lykke Malte

Jeg kan huske, da jeg var gravid med ham og gik forbi en mor med en stor dreng, som fik mig til at tænke på, at jeg også en dag skulle gå med en stor dreng ved min side. Jeg blev helt rørt, for store drenge er jo også søde, selvom de ikke er babyer mere.

De læser Harry Potter og cykler 3 km til skole hver dag og overnatter hos kammerater og bliver bange for tordenvejr og kede af det, hvis de ikke kommer til at sidde ved siden af deres far til aftensmaden…

Klog og barnlig. Humoristisk og følsom. Hysterisk og kærlig. Flot og nuttet.

Det er min Malte.

Og til lykke Mette - du skal få dine ærteposer:-)

Den sidste uges tid er jeg af flere mødre blevet spurgt, om jeg ikke kunne komme forbi om aftenen lige omkring puttetid?

For babyerne sover så godt efter en time med sang og leg og måske også lidt massage!
Nogle mødre oplever pludselig, at deres baby sover i længere tid eller falder hurtigere i søvn uden at skulle vugges.

Baby er simpelthen mæt af indtryk og sover for at bearbejde det hele. Og sover trygt, fordi den er fyldt op med mors opmærksomhed.

Det tip er hermed givet videre!

Er din baby pludselig begyndt at sove i kortere tid ad gangen eller har svært ved at finde roen ved puttetid, så skal der måske nye boller på suppen: En halv til en hel times sanglege med tumlen og sansning og grin og kys.

En flyvetur er sjov. Og stimulerer balancesansen. Sørg for at baby hviler med brystet på din arm, så han kan løfte hovedet.

Når nu vi skulle beriges med endnu et barn her i huset, så var det da heldigt, at det lige var Pelle, vi fik!

Alle vores babyer har været nemme, men Pelle, han får bonuspoint, fordi han er SÅ god til at sove:
Man lægger englebarnet i sengen, putter dynen om ham, sutten i munden og nussebamsen i hånden og siger godnat.

Så sparker han dynen af, hiver sutten ud af munden, og ligger lidt og sutter på det hele, indtil nogen putter sutten i munden på ham igen.
Så lukker han øjnene og sover.

Guderne har smilet til mig!

Efter næsten 10 år med at amme et barn i søvn har jeg nu noget, der ligner en almindelig aften (fx fordi jeg ikke falder i søvn under putningen).

Nu ved jeg også, hvad et aftenritual er (hvis man ser bort fra amning).

Fra Pelle blev 6 mdr. og begyndte at give meget tydelig respons, har vi indført en bestemt måde at få dyne på:
Den bliver puttet om ham, så kun hovedet titter frem, hvorefter jeg giver dynen og Pelle små, faste tryk hele vejen oppefra og ned. Det stimulerer følesansen og virker beroligende, og man kan også sagtens gøre sådan med en nyfødt.

En anden dyneleg, som bedst egner sig, når baby er frisk og vågen og ikke skal sove, er at rulle baby ind i dynen og rulle ham ud ved at løfte dynens ene ende op. Den skal man ikke lave med en lille baby, og den er sjovest, når baby i det hele taget er blevet glad for at lege rullelege. Legen er også sjov for større børn helt op til skolealderen. Hvor vildt/hurtigt det skal være afhænger af barnet.

I går startede jeg i en ny mødregruppe med kurset Tutti Babymassage. Der var en rigtig god og afslappet stemning, og vi fik derfor også snakket lidt om babyer og om, hvordan man undgår, at de bliver overstimulerede. Hvordan man i stedet støtter dem i at kunne kapere nye indtryk og føle sig trygge i ukendte situationer.

Alle babyerne var førstefødte og derfor slet ikke vant til “liv og glade dage”, som der er i en familie med flere børn. Derfor var sådan en time med leg, tumlen og massage i mødregruppen en stor mundfuld!

Vi var enige om, at der var flere ting, mødrene kunne gøre for at babyerne (og dermed også mødrene selv) fik en god oplevelse  både denne dag og på kurset fremover:

• være afslappet, opmærksom og opmuntrende overfor baby
• læse babys signaler og give en pause undervejs om nødvendigt (kram/bryst/kigge på fra sofaen)
• lave sanglegene og massagen derhjemme, sådan at baby hurtigere ville genkende det hele

Det er ALTID det, der virker bedst. Det virkede også i går:-)

Og det er det, der skal til, uanset hvilke nye situationer og indtryk, det handler om.

Morens måde at tackle det på smitter af på baby. Så hvis hun er stresset og usikker, mærker baby det med det samme, og bliver utryg. Og hvis moren ignorerer babys signaler, presser ham til at blive i en situation, han ikke bryder sig om, og måske ovenikøbet bliver irriteret på ham, så vil han bare blive endnu mere urolig, frustreret og stresset.

Ved at være rigtig god til at være opmærksom overfor sin baby og opfylde hans behov derhjemme, vil man også kunne være det ude. I mødregruppen, på et babykursus, til familiefest, i et indkøbscenter…

Jeg har engang set en mor, der gik på gaden med sin baby i bæresele med ansigtet udad.
Han hang bare der og sprællede og græd. Meget.
Hun ignorerede ham i stedet for at tage ham ud af den dumme bæresele, vende ham om og kramme og kysse og forsøge at berolige ham.
Måske endda give ham bryst, ligesom en mor på et af mine kurser gjorde:

Hendes baby forstod slet ikke det påstyr, vi lavede til babyrytmik. Babyen græd, imens de andre hvinede af iver. Over sang, xylofon og chiffontørklæder. Så hun fik lov til at suge sig fast til sin mors bryst stort set hele timen de første fire gange! Jeg syntes, hun var så sej, den mor. Hun var i sluttrediverne og babyen var en efternøler. “Jeg ÆLSKER at amme”, sagde den lille kvinde storsmilende og virrede med sit yndige hoved, hvor øjnene strålede om kap med tingeltangel om halsen, i ørerne og i det altid opsatte hår (der var absolut intet øko-moder-jord over hende;-)). Så hendes baby fik lov til at være der, hvor hun var allermest i tryg i halvdelen af kurset, indtil hun sprang ud som den mest hvinende baby af dem alle!

Så jeg garanterer jer, at det virker.

Hold jer ikke tilbage fra at give baby nye indtryk, men gør det på babys præmisser.

For nogle uger siden udloddede jeg bogen “Aktiv fødsel” til gravide, som gerne ville have en god fødselsoplevelse ved at…ja, være aktiv.

Det var Christina, som har bloggen Rappedikke, som vandt bogen. Hun fødte forrige fredag, og har skrevet et dejligt indlæg om fødslen. Efter to fødsler med angstfyldte smerteoplevelser, oplevede Christina denne gang, at hun var i kontrol og i kontakt med sin krop og vearbejdet.

Christina har også skrevet et indlæg om bogen, som hun har fået meget ud af at læse. Men hun skriver også, at nogle af billederne i bogen er meget frigjorte og i 70′er-ånd. Det har jeg slet ikke tænkt over. Det gør ikke mig noget. Men jeg har også altid haft en svaghed for 70′erne. (Tror måske også, at nogen kunne finde på at kalde mig for en hippie;-) Arh, hva? Gad et eller andet sted godt at være det, men så gennemført er jeg vist alligevel ikke.) Spøg til side; billederne og måske også den 70′er-agtige titel skal ikke afholde nogen fra at læse bogen! Den er MEGET oplysende omkring graviditet, fødsel, smertestillende midler og med supergode anvisninger til, hvad man kan gøre i fødslens forskellige faser.
Selv for en “garvet” 4. gangsfødende som mig, var den uundværlig!

Læs Christinas fødselsberetning – og har du selv oplevet en god, aktiv fødsel uden indgreb, så kunne jeg godt tænke mig at lægge en beretning om den på bloggen her! Jeg elsker fødselsberetninger, og vil rigtig gerne være med til at inspirere gravide til at tage hånd om deres fødsel.  Send en mail til info@babyhuset-tutti.dk. Du kan selvfølgelig godt være anonym.

Pelle få dage gammel, mæt og tilfreds.