Pelle har været syg. Mine børn er aldrig sådan for alvor syge, og der skal meget til, før jeg går til lægen, for det er som regel til ingen verdens nytte (sidste gang blev det konstateret, at Pelles udslet var… myggestik! Ikke spor pinligt;-)

Men i sidste uge var den gal med Pelles hals og bronkier. Det lød, som om nogen savede brænde non-stop i hans hals. Så han kunne ikke sove, og græd, nej skreg, næsten hele tiden. Jeg tror, jeg sov 3 timer søndag og mandag nat. Og det var vel at mærke ikke sammenhængende timer…

Så vi gik til lægen, og fik at vide, at astmamedicin kunne hjælpe. Og det gjorde det dagen efter, heldigvis.

Så langt, så godt. Men søvnen er jeg jo så stadig bagefter med. Så hjernen. Er også lidt bagefter. Derfor har bloggen holdt en uges pause. Men i dag kan jeg da godt lige ryste en leg ud af ærmet. En herlig gammel leg, som babyer fra ca. 8 mdr. elsker (bemærk venligst, at jeg har ændret teksten en smule i sidste vers – jeg drikker nemlig kaffe om søndage, jeg går ikke i kirke, som der står i den oprindelige tekst, og den slags ord ligger ikke så godt i min mund):

Save, save brænde
Trad., Mel. starter som Bro, bro, brille

Save, save brænde
Vi er raske svende
Du til dig og jeg til mig
Hver må trække rask til sig
Sådan skal det være!
Sådan skal det være!

Save, save brænde!
I aften får det ende.
I morgen er det helligdag,
så hænger saven på sin knag.
Så skal vi ha’ kaffe!
Så skal vi ha’ kaffe!

Legebeskrivelse:
Sid med baby på skødet og hold i hænderne.
Linje 1-2: Træk skiftevis i højre og venstre arm.
Linje 3-4: Vip baby bagover (næsten ned og ligge) og op i siddestilling igen, imens du læner dig tilbage (hej, mavemuskler:-)).
Linje 5-6: Lav ride-ranke bevægelser.

Legen træner muskel-led-sansen og labyrintsansen. Og så synes baby, at den er ski’ sjov, og hvis du laver den gentagne gange, vil du opleve, at baby selv læner sig bagover på det rigtige sted i sangen. Med sanglegen får du altså også trænet babys fornemmelse for rytme og musikalsk forløb.

Hos foreningen Forældre og Fødsel er der lige nu auktion på fogf.dk, hvor du kan byde på en masse lækre sager, kurser, gode oplevelser og meget mere frem til søndag aften. Det hele er sponsoreret af butikker, kursusudbydere, m.fl., og pengene går til foreningens uundværlige arbejde for gravide, fødende og børnefamiliers vilkår her i landet. Ja, DINE vilkår – og din venindes og din søsters og alle andre som er – eller kommer – i samme båd som dig!

Foreningen repræsenterer alle danske familier, er utroligt aktiv, udtaler sig hver gang, der sker noget på området. FogF har et korps af frivillige rådgivere, som rådgiver om alt fra efterfødselsreaktion til vaccinationer. De frivillige er forældre med personlig erfaring indenfor emnet, og de står til rådighed for alle – også dem, der ikke er medlem. Mest kendt er vel nok foreningens ammerådgivning, som er mere aktuel end nogensinde i disse sparetider! (Ammerådgiverne har personlig erfaring med at amme, men er derudover også uddannede i ammerådgivning.)

Jeg har været medlem – både aktiv og passiv – siden jeg var gravid med mit andet barn. Det koster såmænd ikke mere end 330 kr. om året. Jeg elsker at læse både medlemsbladene, som bl.a. indeholder beretninger fra andre medlemmer om særlige oplevelser, og, åh, fødselsberetninger, som jeg æælsker at læse! Temablade om alskens emner kan også købes.

Mit medlemskab af foreningen har faktisk været direkte medvirkende til, at jeg har fået 3 gode hjemmefødsler, 1 firma og uendelig meget slyngekærlighed! Prøv det – måske vil det også give dit liv et særligt indhold.

Nå, skynd dig nu ind og find noget på netauktionen, som du kunne tænke dig – måske får du det til en slik?!

Du kunne jo byde på mit Babytegn-e-mail-kursus eller mit Minikursus i mødregruppen eller en af mine rytmikposer:-)

Vi er trætte. Alle os med små børn. Er du da sunshine, vi er trætte indefra og ud. Og ingen ved det. Alle dem uden børn. De aner faktisk overhovedet ikke, hvordan det er, når man er en zombie af træthed. Og alle dem med store børn, alle dem med børnebørn. De har glemt det. (Når man ikke sover nok, husker man ikke nær så godt de oplevelser og erfaringer, man har fået i løbet af dagen. Det må være derfor. Træthedsårenes træthed findes ikke i deres erindring.)

Nej, alle disse uvidende ved overhovedet ikke noget om, at vi, der arbejder 24 timer i døgnet, sætter kaffe over uden kaffebønner, kun får fjernet neglelakken fra den ene fod, tænker tanker, som aldrig når at blive ført ud i livet, før de forsvinder i en døs…

Og alligevel formår vi at give vores børn noget godt med sig. Det er jo dem, det hele startede med. Så selvom vi er segnefærdige, så sætter vi os på gulvet og leger med dem, griner med dem, kysser med dem.

Jeg ser det hver dag, når jeg besøger mødregrupper. Jeg ser mødrene. Og deres børn. Og jeg synes, de er fantastiske.

(Der er et billede til dette indlæg. Inde i mit hovede. Af trætte Nana og livlige Maja, som griner til hinanden midt på køkkengulvet, imens vi synger “Nissen er en kunstig mand”.)

SÅ fik Pelle knækket kravlekoden! Omend på sin helt egen måde…
Jeg vil kalde det en unik kombi af rumpegang og frøsvømning med et twist af chimpanse;-) Døm selv:

(Jeg har aldrig før set, at en baby bruger fødderne så meget. Pelle tager endda legetøj med sine fødder. Piller sig i øret og klør sig i øjet. Med foden. Meget mærkelig baby…)

Det normale er, at babyer kravler, når de omkring 9 måneder – men hey, hvem gider at være normal, når man kan være original?!

Her i huset er det kun Tue (f. 2007), som kravlede på alle fire, da han var 8 måneder. Han rullede om på maven, da han var tre måneder., og jeg kunne ikke få ham til at ligge på ryggen lige siden! (Så han fik ikke glæde af babymassagen.) Han gad ikke at sidde ned, ville hellere stå (“min egen lille stådreng”, som jeg hele tiden kom til at sige;-) Han lærte at gå, da han var 11 måneder.

Det gjorde hans storebror, Malte (f. 2000), også. Han havde til gengæld altid nægtet at ligge på maven. Men han kunne sidde uden støtte, da han var 6 måneder, og kravlede da han var 8 måneder – på numsen med ét ben fremad og ét bagud.

Det lader altså til, at Pelle mere slægter sin søster på. Sif (f. 2004) blev også god til at sidde omkring de 6 måneder. Og der sad hun rigtig godt. Når man løftede hende op, havde hun stadig benene i siddeposition (gode mavemuskler vel egentlig!) Hun begyndte at kravle rumpegang, ligesom Pelle, da hun var 11 måneder, og lærte at gå, da hun var 14 måneder.

Rigtig mange forældre har meget fokus på deres babys motoriske formåen. Måske, fordi det er så nemt at vurdere og placere på “den normale udviklings”-kurve. Kan han rulle eller kan han ikke? Kan han kravle eller ikke? Nogle forældre kan blive helt bekymrede på deres babyers vegne.

Men dét, man skal tænke på, er, at den motoriske udvikling kun er en flig af hele barnets udvikling. Der sker helt utroligt meget i babyens krop og hjerne det første år, og vi kan kun gætte os til det meste. Eller med lidt god vilje prøve at løfte en anden flig for at se, hvordan det står til med fx den sproglige udvikling, ligesom jeg har foreslået her.
Sætte os ned og betragte vores vidunder for at få et indblik i, hvad der egentlig foregår lige nu inde i det lille, kønne hovede.

Den store, sorte, hvælvede stjernehimmel, som er så overvældende og tydelig herude på landet. Her til aften listede børnene og jeg ud lige inden puttetid og stod i den mørke have med ansigterne mod himlen. Vi havde nemlig lige læst bogen “Pigen, der ville give sin mor en stjerne”. En prisbelønnet bog af bl.a. astrofysiker Anja C. Andersen. Vi kunne også godt lide den:-)

Bjergtinder. Min mor har højdeskræk. Som i skræk for at komme til at kaste sig ud fra højderne. Jeg har aldrig forstået hende. Før nu. Konstant går jeg med en følelse af på den ene side at balancere med tungen lige i munden og på den anden side at være tæt på bare at give efter og lade mig falde.

En appelsin i turbanen. Det er dét, jeg mangler!

Tak til Louise og Emma, Linette og Ronja, Christina og Alfred, Mie og Sebastian for mange hyggelige timer med babyrytmik og babymassage og for en dejlig 1000-tak-for-denne-gang-buket i farver, der matcher min stue og mig:-)

Jeg er i øvrigt ved at samle en buket selv. Til dig, kære læser:-)
En buket af tips til stimulering af baby fra dag ét, som kan få baby til at blomstre!

Alle, der følger mig fast, vil få buketten foræret i form af en e-bog, som jeg kalder “Boost din baby”. Hvornår e-bogen ligger klar, tør jeg ikke sige noget om, for jeg holder stadig barsel på deltid, og en baby kræver sin opmærksomhed, som I ved… Men det kribler i mine fingre for at gøre den færdig. Skal vi satse på 14 dage?

Dét spørgsmål stillede jeg mig selv for tre uger siden, og besvarede det også udmærket selv i dette blogindlæg. Men jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at det har holdt hårdt. Én ting er at analysere situationen og overveje pædagogiske virkemidler, en anden er at bevare overblik og tålmodighed midt i hverdagen med familie og arbejde og ender der skal nå hinanden. Det er sindssygt stressende at have en baby, der skriger, fordi han vil have mad/have skiftet ble/have opmærksomhed, når man liiige er midt i noget. Og man kan også blive en lille smule desperat, når man kl. 17 har det i ørerne, som om man har været til rockshow hele dagen.

Stakkels Pelle. Han har været verdens mest tålmodige lillebror i 10 mdr., men NU er det slut.

Hold da op, hvor har jeg revet mig selv i håret mange gange, men det meste af tiden er det nu alligevel lykkedes mig at afkode hans behov og tilfredsstille det med det vuns:
Ble. Tjek. Mad. Tjek. Søvn. Tjek. Leg. Tjek. God mor. Tjek.
Skriiig! HVAD? Hvorfor? Sommetider skriger Pelle, når alle behov synes tilfredsstillet!?! Midt i legen eller midt i maden eller i bilen.
Og hvad gør man så???

Synger, selvfølgelig! Det er afledningsmanøvre NO. 1.

Jeg har derfor sunget ekstra meget de sidste uger.
Sunget og trommet ved spisebordet.
Skrålet i bilen hele vejen til Køge og tilbage igen.
Og så. Midt i en sansestimulerende, motorikøvende, sprogudviklende bold-sangleg, slog det mig:

Der skal da nye boller på suppen!
Hans krop har endnu ikke knækket kravlekoden, men hans hjerne opfatter SÅ meget mere end for nogle uger siden, og den vil have udfordringer, ja den vil; den vil have nye spændende ting at udforske. Jep, Pelle har brug for at få fingrene i al det gejl, vi har liggende rundt om i huset, som han lige præcis ikke kan nå.

Såsom aviser og bøgerne i reolen og de andres legetøj og kurve med ting og sager fra køkkenskabet…

Summasummarum: Pelle er ikke blevet skyllet ud med badevandet;-) Han er simpelthen blevet kureret for sit skrigeri med positiv opmærksomhed og nye udfordringer!

Står du selv med et spørgsmål omkring din baby? Så send det endelig til mig! Jeg vil rigtig gerne give mit bud på en løsning.

Harry Potter.

Som giver mig en ny samhørighed med min 11-årige.
Og nærer min fantasi med sære ønsker om at kunne trylle.
Jeg skal da have sådan en tryllestav!

En drøm om Absolut Tystna på et pænt kontor.
Hvor jeg kunne arbejde uden afbrydelser.
Bare en enkelt dag?

Septemberfornemmelser

I dag var jeg her:

Er ikke helt klar over, præcist hvor jeg var (men der var 1 km til Birkede;-)), men solen skinnede, Pelle sov og jeg havde god tid.
Tid til at trille, tid til at trække vejret i bund.

Senere skulle jeg købe ind, hente Sif og Tue (med Pelle på slæb), rydde op, bage fødselsdagskage til hele 1.b, lave mad og putte 4 børn.

Så jeg tænkte, at det bare gjaldt om at gribe dét øjeblik; udnytte at Pelle skulle sove og at jeg var in the middle of nowhere (Viby Sjælland var det forresten…), og så bare nyde vejret, udsigten og freden.

Det skal man huske i en travl hverdag. Nogle gange er man simpelthen nødt til at huske sig selv på det.

Jeg er ved at læse bogen “Zen for mødre” af Anna Skyggebjerg, og den giver rigtig mange gode idéer til at finde Zen i en travl hverdag, så man ikke pludselig taber pusten. Helt enkle og indlysende idéer. Og samtidig spidder bogen lige din hverdag, der hvor den er helt tåbelig… Altid rart at kunne grine af sig selv!

Hvis du er heldig, kan du lige nå at købe den på udsalg hos Anna: Hele tre ting.

Det har været ferietid her i huset. Og som undervisere er vi jo vant til, at der er ca. 5 uger at gøre brug af. Så vi lægger planer. Drømmer og fantaserer om alt det, vi nu endelig har tid til at få gjort.

Så da børnenes ferie startede, bevægede jeg mig langt væk fra computeren og syede stuegardiner, som rent faktisk kan trækkes fra pillede gardiner ned.

Indrettede huset mere funktionelt tømte en kommode. Tørrede en numse. Flyttede kommoden et andet sted hen. Tørrede en anden numse. (Nu står kommoden så dér og ryster i spænding over, hvad den mon nu skal indeholde. Eller vent lidt. Den ryster ikke mere. Måske står den egentlig bare og nyder freden i de tomme skuffer. Og håber i det skjulte på, at jeg har glemt alt om den… Men dét har jeg ikke! Jeg har store planer, bare vent.)

Vi sov længe jeg ammede en gang i timen fra kl. 4 og indtil babyen vågnede sådan rigtigt kl. 7.00. God morgen!

Jeg gjorde hovedrent vaskede tøj. Madede og kyssede Pelle. Vaskede mere tøj. Kyssede og puttede Pelle. Vaskede dyner og puder! Ammede og krammede Pelle…

Og der blev sandelig også mulighed for nogle romantiske dage med min kæreste, imens nogen passede alle børnene at lege far, mor og baby;-)

Tja, man har vel lov at drømme…

Men okay, vi var også på ferie i vores båd i 2 uger, og der skal man jo ikke andet end at være sammen. Og dase. Og bare rå-nyde. Det her:

Og det bliver man trods alt nok lykkeligere af end smarte gardiner og polerede gulve, ikk?