Tutti Babytegn
Din baby begynder først at tale omkring de 18 mdr., men kunne det ikke være rart, hvis I kunne have en lille dialog allerede ved 10 mdr. alderen?
Prøv at lære din baby “tegn til tale” – også kaldet babytegn!
Babytegn er nogle enkle fagter, som knytter sig til enkelte ord.
På kurset Tutti Babytegn lærer du og baby tegn til tale på en nem, aktiv og sjov måde med sang og rytmik:-) Kurset er bygget op som et babyrytmikforløb, men hvor vi knytter 60 forskellige babytegn til de sange og lege, vi laver. Tegnene fungerer som fagter ligesom i fx “Lille Peter Edderkop”. Forskellen er bare, at babytegn også kan bruges i dagligdagssituationer både med og uden sang!
Størstedelen af sangene med babytegn kan synges derhjemme på puslebordet, i badet, ved spisetid og sovetid, udenfor osv.
Men de kan også bruges som almindelige sanglege, når du vil aktivere din baby og stimulere sanser og motorik.
Praktisk info
Kurset inkluderer 8 timer i en eksklusivt lille gruppe på 3-8 babyer + 24 sange + ét fint lille, smudsafvisende sang- og instruktionshæfte + 60 babytegnfotos + inspiration til flere aktiviteter.
Kurset Tutti Babytegn egner sig til babyer ca. 4-18 mdr.
Tutti Babytegn tilbydes i mødregrupper i områderne Stevns, Køge, Solrød, Greve, København, Roskilde, Ringsted, Faxe, Præstø, Vordingborg, Næstved, m.m.
Hvis du er interesseret i Tutti Babytegn, så send en mail til info@babyhuset-tutti.dk. Du er også velkommen til at ringe eller sende en sms til 51278436. Du kan downloade og printe en brochure, som du kan vise i din mødregruppe, ved at klikke på dette link Tutti Babykurser ud-af-huset i mødregrupper.
Babytegn i dagpleje og vuggestue
Kurset med babytegn og rytmik kan også tilpasses institutioner, hvis I kunne tænke jer at lære sanglege med babytegn.
Kontakt mig for nærmere info.
Det var nogle gode timer med vores børn og vi fik en grundlæggende intro til babytegn. Vi bruger tegnene rigtig meget, og det er jo en fantastisk måde at kommunikere tidligt med sit barn på.
Mor til Fillippa (5 mdr. ved kursusstart)
Vi er kommet i gang med at bruge nogle få af babytegnene. Sangene har vi haft rigtig meget glæde af derhjemme!
Lykke Kjær, mor til Agnes (5 mdr. ved kursusstart)
Kurset gav mig samvær med min baby på en fed måde, hvor man lærte nogle gode lege og sange, man kunne forsætte derhjemme. Derudover lærte min dreng at fortælle, at han var tørstig, langt før han kunne tale.
Elaine Kjeldsen
Det er rigtig gode sange, du har skrevet. Flere af sangene bruger vi tit herhjemme (specielt sangen, hvor vi bygger klodser, den med blæsevejret og “Jeg elsker at spille musik…” er populære både hos den lille og hans storesøster på snart 4
). Babytegn fængede ikke hos mig, men jeg har brugt kurset til at lære nye sange og til at blive mindet om, hvor hyggeligt det er at synge med/for børnene.
Mor til Mikkel (6 mdr. ved kursusstart)




