Vi er jo efterhånden mange, der beskæftiger os med og brænder for babyers trivsel, men med forskellige vinkler. Derfor har jeg fået den idé at invitere nogle af mine “kolleger” ind på min blog for at svare på nogle spørgsmål, som er interessante set i sammenhæng med det, jeg formidler.

Imens jeg skrev “BOOST DIN BABY – 6 tips til stimulering af baby fra dag ét”, læste jeg også Rebecca Perssons bog “BABY – 100% naturlig uden tilsætning”, som er fuld af gode råd til, hvordan man får en sund baby via kosten, kosttilskud og miljøvenlige indkøb.

Jeg fik derfor lyst til at stille Rebecca Persson nogle spørgsmål omkring kosttilskud og babys udvikling, for måske kan man også ad den vej gøre noget godt for babys udvikling?

Her er mine spørgsmål og Rebecca Perssons svar:

Rebecca, du skriver i din bog, at omega-3-fedtsyrer, som findes i fiskeolier, udgør halvdelen af fedtsyrerne i hjernen og øjets nethinde. Hvad er det, fedtsyrerne gør? Hvilken effekt har det på barnets udvikling?

De essentielle fedtstoffer EPA og DHA fra omega-3 olier skal vi mennesker have tilført. De er vigtige byggesten for alle cellerne i kroppen, især i hjernen og øjets nethinde. Omkring hjernecellerne er der en hinde af fedt, kaldet myelin. Myelin er nøglen, når beskeder skal transporteres fra celle til celle og komme de rigtige steder hen. Dannelse af myelin begynder først i 9. fostermåned og strækker sig helt op til 6-7 års alderen. Derfor er det uhyre vigtigt, at dit barn får tilført disse fedtstoffer. Hvis myelinet bygges af fedtstofferi dårlig kvalitet, kan membranerne blive ”stive” – og/eller de kan blive for ”tynde”. Myelin fungerer nemlig som isolation omkring nervetrådene. Trist myelin giver dårlig passage af næringsstoffer og pylrede børn. Sådan lidt forenklet sagt.
Det er interessant, at den norske sundhedsstyrelse anbefaler alle børn fra 4 uger samt gravide og ammende at spise levertran/fiskeolie. Samme anbefaling finder du i min bog BABY. Her gennemgår jeg nøje, måned for måned, hvilken levertran baby skal have – og hvor meget. Kvaliteten er vigtig! De fleste fiskeolier på markedet er så harske, at det faktisk er bedre at lade dem stå på hylden i butikken. Harske olier gør nemlig mere skade end gavn for cellerne.
Det er interessant, at videnskabeblige studier viser, at tilskud af de essentielle fedtstoffer til børn med psykiske udviklingsvanskeligheder viser forbedring af koncentration, hukommelse og skrivefærdigheder.
De essentielle fedtstoffer har også betydning for bl.a. kroppen hormoner og optaget af vitaminer. Man skal huske, at over halvdelen af hjernens tørvægt er rent fedt! Derfor siger det sig selv, at de essentielled fedtstoffer er meget nødvendige for barnets sunde, normale udvikling.

Er der andre kosttilskud, som er med til at styrke sanser eller fx knogle- og muskeldannelse? Og hvilken betydning, tror du, det har for den motoriske udvikling?

Et sundt og glad barn har mere overskud til at udvikle sig motorisk end et barn, der ofte er syg eller døjer med skranten, ondt i maven osv. Derfor anbefaler jeg alle nybagte mødre og deres små guldklumper at blive tjekket hos en dygtig kiropraktor, som har erfaringen med netop spædbørn. Rigtig mange af de små babyer har fået små vrid og skub under fødslen, som bl.a. kan give problemer med fordøjelsen og den motoriske udvikling. Så det er efter min mening noget af det allervigtigste.
Derudover kan man styrke barnets tarmflora med tilskud af bestemte typer probiotika, som er frysetørrede mælkesyrebakterier. Det er især vigtigt for børn, som er født ved kejsersnit og børn, som får modermælkserstatning. Det gennemgår jeg også grundigt i min bog BABY.
Nogle børn får ondt i maven af de almindelige D-dråber, men det er der også råd for!
Sidenhen, når baby er omkring et halvt år og skal i gang med fast føde, er der brug for at bygge sunde knogler hele livet. Det kan man heldigvis sagtens gøre uden en halv liter ko om dagen. Ja, det finder du også opskriften på i BABY – og den kan bruges til børn op til 3 år.

Er der kosttilskud, som forebygger fx stress hos barnet eller på anden måde har en positiv virkning på barnets mentale tilstand?

Det hele hænger jo sammen, så det er svært at pille enkelte kosttilskud ud og tilskrive dem en specifik, endsige magisk virkning på f.eks. stress. Fiskeolie/levertran har stor betydning for dit barns mentale tilstand. C-vitamin er også vigtigt. Men basis er en sund og varieret kost og en livsstil, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Nok søvn kan heller ikke undervurderes, lige som godt indeklima og nok vand at drikke.

På mit kursus Tutti Babymassage bruger og anbefaler jeg mandelolie, fordi den har en tilpas fedtethed og duft. Hvad vil du anbefale?

En økologisk mandelolie, synes jeg, er et rigtigt godt bud! Olier optages gennem huden, hvor huden er tyndest, så det er absolut ikke uvæsentligt, hvilken olie, du vælger. Til eksembørn og flaskebørn anbefaler jeg massage med økologisk kæmpenatlysolie, som indeholder gammalinolensyre (GLA), som bl.a. er vigtigt for at udvikle et sundt immunsystem.

Rebecca Persson. Foto: Line Klein

Tusind tak til Rebecca for de udførlige og interessante svar! Kig forbi Rebeccas website, hvor du finder både blog, rådgivning og Klub Sunde børn.

Og så anbefaler jeg i øvrigt varmt BABY-bogen til alle, der forsøger at finde rundt i den miljø- og allergivenlige jungle! Bogen giver et kærkomment overblik:-)

Svar

Kære Viktoria

Tak for dit spørgsmål!

Ja, jeg har set masser af eksempler på babyer, hvis motoriske udvikling går lynhurtig, og som derfor ikke har ro på sig til mere stillesiddende aktiviteter. Ligesom jeg har set masser af eksempler på det modsatte.

Jeg vil nu ikke beskrive det som et problem. Din datter har brugt det meste af tiden på at lære at komme omkring, og hun nyder stadig den oplevelse, det er for hende at bevæge sig og udforske omgivelserne på egen hånd. Det skal I ikke bekymre jer om. Den tid skal nok komme, hvor hun kan sidde stille og fordybe sig. Vær tålmodig. Og tilbyd hende fortsat at samtale om ting og kigge i bøger, det er helt fint. Men lad hende selv bestemme, hvor længe. 5 min. er fint.

Det er meget normalt, at sprogkompetencen ikke er så udviklet hos de motorisk hurtige babyer. Det, I skal holde øje med, er dog ikke så meget, hvilke lyde, hun kan sige (eller ikke sige), men snarere, hvilke ord, hun reagerer på. Den sproglige udvikling starter med forståelse af ord. Et barn med stor sprogforståelse lærer hurtigt at tale, når først tungen kommer på gled.

Her er nogle forslag til, hvordan I kan stimulere sproglig udvikling:

1. Snak til hende, når I laver hverdagsting sammen: Tager tøj på (nævn beklædningsdele), spiser mad (nævn ingredienserne). Selvom hun ikke kigger interesseret på jer, så snak alligevel. Og husk i øvrigt at lade radio og fjernsyn være slukket, når I snakker.
2. Følg efter hende, når hun går, og sæt ord på tingene, hvis hun finder noget spændende at undersøge. Hvis hun fx går hen til en reol og hiver bøger ned, så gå hen til hende og sig: “Har du fundet en bog? Falder de ned? Kom, nu sætter vi dem ind igen.”
3. Sang og musik er sprogstimulerende:
   • sæt cd med børnemusik på og dans, imens I synger med på sangene
   • lav sanglege med masser af bevægelse, gå fx til babyrytmik, hvor I kan lære nogle gode sanglege. Og selvom hun måske de første 4-6-8 gange drøner rundt med sin egen dagsorden, så vil sangene blive en del af hendes sproglige erfaringer, som hun vil trække på senere hen
4. Leg lege med bevægelse på:
   • kast og tril med bold – gerne mange på én gang
   • byg med klodser, som kan spredes på gulvet eller sættes op og hentes ned fra sofabordet
   • giv hende en lille vogn, taske eller kurv, som hun kan gå rundt med,. Put ting i, som I sætter ord på, fx små dyr eller legetøjsmad, og som hun kan hælde ud på gulvet og samle op igen

Læs også mit blogindlæg om at læse bøger med baby:Højtlæsning med de små

Og for læsere, som måske har en stor baby, der ikke kravler endnu, vil jeg foreslå, at I læser mit blogindlæg om babyer, der kravler/ikke kravler: En chimpanse i huset

Kærlig hilsen

Stine

Spørgsmål og svar er også udgivet på baby.dk

Dét spørgsmål stillede jeg mig selv for tre uger siden, og besvarede det også udmærket selv i dette blogindlæg. Men jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at det har holdt hårdt. Én ting er at analysere situationen og overveje pædagogiske virkemidler, en anden er at bevare overblik og tålmodighed midt i hverdagen med familie og arbejde og ender der skal nå hinanden. Det er sindssygt stressende at have en baby, der skriger, fordi han vil have mad/have skiftet ble/have opmærksomhed, når man liiige er midt i noget. Og man kan også blive en lille smule desperat, når man kl. 17 har det i ørerne, som om man har været til rockshow hele dagen.

Stakkels Pelle. Han har været verdens mest tålmodige lillebror i 10 mdr., men NU er det slut.

Hold da op, hvor har jeg revet mig selv i håret mange gange, men det meste af tiden er det nu alligevel lykkedes mig at afkode hans behov og tilfredsstille det med det vuns:
Ble. Tjek. Mad. Tjek. Søvn. Tjek. Leg. Tjek. God mor. Tjek.
Skriiig! HVAD? Hvorfor? Sommetider skriger Pelle, når alle behov synes tilfredsstillet!?! Midt i legen eller midt i maden eller i bilen.
Og hvad gør man så???

Synger, selvfølgelig! Det er afledningsmanøvre NO. 1.

Jeg har derfor sunget ekstra meget de sidste uger.
Sunget og trommet ved spisebordet.
Skrålet i bilen hele vejen til Køge og tilbage igen.
Og så. Midt i en sansestimulerende, motorikøvende, sprogudviklende bold-sangleg, slog det mig:

Der skal da nye boller på suppen!
Hans krop har endnu ikke knækket kravlekoden, men hans hjerne opfatter SÅ meget mere end for nogle uger siden, og den vil have udfordringer, ja den vil; den vil have nye spændende ting at udforske. Jep, Pelle har brug for at få fingrene i al det gejl, vi har liggende rundt om i huset, som han lige præcis ikke kan nå.

Såsom aviser og bøgerne i reolen og de andres legetøj og kurve med ting og sager fra køkkenskabet…

Summasummarum: Pelle er ikke blevet skyllet ud med badevandet;-) Han er simpelthen blevet kureret for sit skrigeri med positiv opmærksomhed og nye udfordringer!

Står du selv med et spørgsmål omkring din baby? Så send det endelig til mig! Jeg vil rigtig gerne give mit bud på en løsning.

Spørgsmål

Heej Stine.

Jeg er Mor til den meste fantastiske dreng på 6 måneder, og han er meget godt med, med hans motorik.. BORTSET fra, at han ved fisme ikke at man egentlig kan stå på de 2 stænger der hænger under bleen.. Han bruger dem flittigt når han ligger ned, og han har da osse opdaget sin fødder, men at stå på dem, NEJ NEJ!!

Vi skulle have været til noget rytmik på vores lokale bibliotek i fredags, men bettemanden havde fanget sig en god omgang diarré – så derfor kom vi ikke afsted..

Ville så høre dig, om du havde nogle gode øvelser til at få ham til at støtte på de 2 stænger?

Jeg “hopper” meget med ham, på mine ben – men GUMMI-TARZAN falder bare sammen!!
Jeg vender ham osse nogengange om på puslebordet, så han ligger og kan sparke ind i muren – for at mærke at fødderne kan altså bruges til noget..

Håber du kan hjælpe mig med nogle øvelser

Krams Rikke

Svar

Hej Rikke

Jeg kender godt til babyer, der ikke vil stå. Jeg har da mødt nogle stykker efterhånden, og min egen datter trak også benene op under sig, når vi fx. rakte hende ned mod gulvet eller græsset, helt frem til 1-års-alderen. I dag er hun 6 år og supergod til at gå og løbe Jeg fortæller det, for at du ikke skal bekymre dig og tro, at din baby er “bagud”. Det kommer lige pludselig.

I 6-mdr.-alderen har baby opdaget sine fødder og er i det hele taget utroligt smidig, og sådan beskriver du jo også din dreng. Det er en del af kropsbevidstheden, og den er vigtig for at kunne tage de forskellige kropsdele i brug mere bevidst, såsom at stå på benene eller tage fat i legetøj med hænderne.

Herudover skal babys muskel-led-sans og balancesans også stimuleres, og det kan du hjælpe med til ved at tumle med ham: Rulle, svinge op og ned i luften, dreje rundt, vippe fra side til side og bagud – så fortsæt endelig med hoppelegen, selvom han ikke strækker benene.

Det er vigtigt at udfordre hele kroppen og alle sanserne, og ikke kun benene. Det hele hænger nemlig sammen.

Men her er nogle gode øvelser med fokus på benene:

• Cyklebevægelser og stræk-/afspænding (se mit legeforslag her)
• Løfte underkroppen: Baby ligger på ryggen og med den ene hånd holder du hans fodsåler ned mod underlaget så knæene er bøjede. Læg den anden hånd under hans lænd og og løft den lidt op. Det strækker hans hofteled og når han begynder at følge bevægelsen, vil det styrke ryg- og sædemuskler (som også er på arbejde, når benene støtter i oprejst stilling).
• Sparke imod med fødderne: Rygliggende, hvor han får mulighed for at sparke mod dine hænder og på et tidspunkt vil opleve at glide baglæns. Det vil træne stræk i benene.
  Prøv også maveliggende, hvor han vil kunne komme lidt fremad vha. modstanden fra dine hænder. Det vil træne musklerne i både ben, ryg og nakke.
  Det er vigtigt, at det foregår på gulvet og ikke en madras, hvis baby skal kunne bevæge sig let.
• Sparke opad: Sørg for, at han har noget legetøj, som hænger ved fødderne, så han kan sparke til det. I kan også lege med en ballon, hvor du opfordrer ham til at sparke til den.

Jeg håber, det kan bruges!

Kærlig hilsen

Stine

Spørgsmål og svar er tidligere udgivet på baby.dk

Spørgsmål

Hej Stine. Jeg skriver i håb om, at du kan hjælpe mig. Jeg vil prøve at beskrive problemstillingen så godt, som jeg nu kan, så du kan danne dig et billede.

Min mand og jeg har i dag været til møde i bh, da de mener, at min søn ikke forstår, hvad de siger til ham. Han kan finde på at ødelægge andre børns leg, når de ex har bygget et tårn af klodser. Han vil gerne være med i legen, men formår ikke at kommunikere med dem. Når han så er inde i legen, forstår han den ikke, og ødelægger det så. Dette er ifølge bh. Bh vil gerne lave en test på ham, og have talepædagog med ind over.

Herhjemme har han et meget stort ordforråd. Han forstår alt, hvad vi siger, og gør, hvad vi siger til ham. Det er, som om vi snakker om to forskellige børn. Når storebror har legekammerater med hjem, er han med på lige fod i deres leg.

Tilfældigvis var talepædagogen der, da mødet var forbi. Hendes vurdering var, at han husker dårligt. Han huskede ikke farverne og dyrene, som hun lige havde fortalt ham. Dette oplever jeg også herhjemme, selvom vi øver og øver disse ting. Hans dårlige hukommelse er skyld i de ovennævnte ting.

Jeg spørger dig derfor nu, hvad vi kan forvente af en dreng på 3 år og 8 mdr.? Hvor langt skal han være i hans udvikling? Min mand og jeg mener nemlig, at bh skal slå koldt vand i blodet, for disse ting skal nok komme. Hans storebror har lidt af samme problem, og jeg sidder måske med lidt dårlig samvittighed, for hvad har jeg lige gjort forkert?

Håber du kan hjælpe en fortvivlet mor.

Svar

Kære fortvivlede mor. Tak for dit brev!

Jeg kan godt forstå, du er ked af det. Det er aldrig rart, når ens barn har problemer. Men det er ikke sikkert, at du behøver at være fortvivlet og have dårlig samvittighed!

Først og fremmest vil jeg sige, at der er stor individuel forskel på børns sproglige udvikling i børnehaven.

Generelt kan man sige, at barnet ved 3-årsalderen bør

• kunne konstruere sætninger med tre eller flere ord
• være godt i gang med at lære de sproglige og grammatiske regler
• have et nuanceret ordforråd, dvs. ord der beskriver handlinger (fx hoppe, spise, tisse), følelser (fx drille, elske, ked af det) og karakteristika (fx høj, farlig, gul)

Lige præcis hvilke ord, barnet kender, afhænger af, hvad det interesserer sig for, hvad man taler med barnet om og hvordan man taler, samt hvad barnets dagligdag indeholder.

Du skriver, at han ikke huskede farver og dyr, som talepædagogen lige havde fortalt ham. Og at du oplever det samme derhjemme. Man kan ikke sige, at det skyldes dårlig hukommelse, hvis et barn ikke kan nævne ord, man netop har læst i en bog f.eks. Børns læring foregår ikke ved, at de husker udenad. Læring sker gennem erfaring. Hvis han ikke kunne nævne ordene, er det enten, fordi han ikke kender dem, eller fordi han har svært ved at udtale dem (og derfor hellere undlader at sige dem). Jeg vil ikke sige, at manglende viden om farver og dyr giver anledning til bekymring. Det er noget, man arbejder med i vuggestuen, såvel som i børnehaven, så det er ikke noget han SKAL kunne på nuværende tidspunkt.

Du mener selv, at han har et stort ordforråd, fordi han forstår, hvad I siger. Derfor gætter jeg på, at hans passive ordforråd (ord han forstår) er stort , men at hans aktive ordforråd (ord han siger) ikke er så stort .
Dét giver ham selvfølgelig problemer i børnehaven, hvor man leger bedst, hvis man har et aktivt sprog. Situationen med klodserne behøver derfor ikke at skyldes, at han ikke forstår de andre, men den kan være et udtryk for hans frustration over sit manglende talesprog.

Jeg synes helt klart, at I skal tage imod en testning af hans sprog. Det vil give pædagogerne en bedre forståelse for, hvad han kan og ikke kan, så de kan støtte hans udvikling på den rigtige måde. Talepædagogen kan give jer nogle idéer til, hvordan I kan hjælpe hans sprog på vej.

Her er nogle idéer fra mig:

• Giv tid og ro til at lade ham tale
• Tal tydeligt og langsomt og med øjenkontakt, så han kan aflæse jeres mimik (hjælper hans udtale)
• Lad ham deltage i dagligdagens gøremål og tal om de ting, I laver sammen, imens I gør det (fx handle, lave mad, dække bord, ordne have eller hvad I nu laver)
• Hvis han udtaler et ord forkert, så lad være med rette eller presse ham til at gentage. Bare gentag hans ord med den korrekte udtale (fx “Jeg biser”, “Ja, du spiser”)
• Huske/vendespil
• Billedlotteri
• Kims leg (kig på et antal genstande – dæk dem med et klæde – forsøg at huske genstandene)
• Gå på opdagelse i myldrebog, som fx. Flunkerne eller Find Holger

Læs også blogposten med tips til højtlæsning.

Mange hilsener

Stine

? Hej Stine! Hvornår anbefaler du, at man starter med babytegn? Jeg kan se, at du er startet tidligt med at lave babytegn til Pelle. Men hvorfor egentlig starte i 3-4 måneders alderen, hvis de fra 6 måneder lærer hurtigt og kan vise tegn tilbage?

Hilsen Pia

: Hej Pia! Det er rigtigt, at 6 mdr. er et godt tidspunkt at starte på, hvis du ønsker respons fra din baby indenfor kort tid. I den alder er de fleste babyer i stand til at kommunikere bevidst, bla. ved at bruge egne tegn (bestemte lyde og bevægelser), og nogle vil også kunne efterligne babytegn – dog kun nogle enkelte afhængigt af hvor mange ord, de forstår.

Fra 8 mdr. forstår babyen flere konkrete ord, og vil derfor være i stand til at bruge flere babytegn, og babytegn-forrådet vil vokse hurtigt i takt med ordforrådet. Hvis du først starter med babytegn på det tidspunkt, vil der til gengæld være en udfordring i at fastholde babys opmærksomhed, da de som regel har meget travlt med at undersøge omgivelserne i den alder;-)

Jeg begyndte at bruge babytegn, da Pelle var mellem 3 og 4 mdr ., lige på det tidspunkt, hvor han blev meget opmærksom på mimik og fagter. Dit kropssprog er en vigtig del af babyens sprogtilegnelse, og derfor kan man ligeså godt lade babytegnene være en del af kropssproget. Ikke fordi babyen forstår ordene, men fordi babytegnene efterhånden vil blive genkendelige bevægelser, som babyen ubevidst knytter til bestemte situationer. Ligesom når du rækker armene ned til babyen, og hun løfter hovedet og trækker benene op for at komme op til dig. Eller når du hiver op i blusen/ryster mælkeflasken, og babyens gråd ændrer karakter, fordi hun godt ved, at det betyder mad lige om lidt. Det er præcis det, jeg ofte oplever, når jeg bruger babytegnene for sut og kys.
Ved at begynde at lave babytegn så tidligt, vil babyen have større forudsætninger for selv at lave babytegn ved 6 mdr.-alderen. Men man skal selvfølgelig have mere tålmodighed!

Mange hilsener

Stine

Få mere at vide om babytegn med mit e-mailkursus
“Babytegn – Kom godt i gang”

? Hejsa! Jeg har en niece på 15 måneder, og hun kan hverken gå eller kravle, fordi der ikke har været ret meget stimulering i det sidste store stykke tid, pga af at hendes mor ikke rigtig har magtet hende og hendes snart 3-årige søster..(hun ‘numser’ dog)
Hun vil ikke ligge på maven mere, så der sætter hun sig bare op. Så jeg håber virkelig at du kunne fortælle mig nogen øvelser, eller gode råd til at jeg kan hjælpe hende videre (kommer hos dem i lange perioder). Jeg er blevet rådet til, at hun skulle til en sundhedsplejerske, men det er ikke nemt lige at gøre uden at ‘klandre’ forældrene, synes jeg..
Knus, Maria

: Kære Maria. Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig for din niece og hendes familie, når du oplever, at moren ikke magter børnene. De er heldige, at du har overskud til at hjælpe dem! Jeg tror, du har ret i, at du ikke skal “blande dig” som sådan og antyde, at forældrene ikke gør det godt nok. Derimod er det en rigtig god idé, at du aflaster familien ved at passe børnene og måske også tilbyde praktisk hjælp med det huslige.

Hvornår børn begynder at kravle og gå er meget individuelt. Det sker sædvanligvis i perioden 9-12 mdr., men mange børn begynder tidligere, ligesom mange børn først kommer i gang senere.

Du skriver, at din niece helst vil sidde op og bevæge sig omkring på numsen. Dét er hendes “kravlestadie”, og det næste skridt i hendes udvikling vil være, at hun begynder at rejse sig op og forsøger at gå. Det er meget normalt, at børn, der aldrig har været glade for at ligge på maven, begynder at bevæge sig omkring på numsen i stedet for at kravle på alle fire.

I det stadie, hvor barnet er begyndt at bevæge sig rundt, er det rigtig godt at stimulere sanserne ved at opleve forskellige underlag. Hun skal med andre ord have mulighed for at bevæge sig rundt på gulv, græs og sand og der må gerne være små forhindringer, som hun skal henover, fx puder, madrasser, tumledyr (som dem fra bObles).

Leg også med kravletunnel og badebold, tril med små bolde, så hun vender og drejer sig, rækker ud efter og griber om boldene.

Læg hende på maven af en badebold eller en gym-bold, hold let om hendes ben/numse, så hun selv skal holde balancen, når bolden trilles op og ned og fra side til side.

Ride-ranke-lege er også gode for balancen, hvis man kun holder barnet i hænderne eller rundt om hofterne og får barnet ud i forskellige udfordrende positioner ved fx at vippe barnet fra side til side eller lave gå-bevægelser i stedet for hop.

At gynge og snurre rundt og blive vendt op og ned er også en super måde at stimulere balancen på. Hvis hun ikke bryder sig om at hænge med hovedet nedad, imens hun bliver holdt i lårene, kan I slå kolbøtter i stedet. Sæt dig på en stol med adskilte ben og placer hende med numsen på dit bryst og fødderne mod dine skuldre. Hold hende under armene og snur hende bagud så hun lander på benene eller numsen. Du kan også lave den stående.

Når først hun har lært at gå, vil hun også begynde at kravle, når hun leger. Alle de basale bevægelser som at kravle, gå, hoppe m.v. opøves hele vejen op gennem børnehavealderen. Det sker spontant hos barnet i leg, eller gennem leg med voksne.

Jeg håber, du har fundet inspiration i mit svar. God fornøjelse!

Kærlig hilsen Stine

Spørgsmål og svar er tidligere udgivet på www.baby.dk