Tak til Louise og Emma, Linette og Ronja, Christina og Alfred, Mie og Sebastian for mange hyggelige timer med babyrytmik og babymassage og for en dejlig 1000-tak-for-denne-gang-buket i farver, der matcher min stue og mig:-)
Jeg er i øvrigt ved at samle en buket selv. Til dig, kære læser:-)
En buket af tips til stimulering af baby fra dag ét, som kan få baby til at blomstre!
Alle, der følger mig fast, vil få buketten foræret i form af en e-bog, som jeg kalder “Boost din baby”. Hvornår e-bogen ligger klar, tør jeg ikke sige noget om, for jeg holder stadig barsel på deltid, og en baby kræver sin opmærksomhed, som I ved… Men det kribler i mine fingre for at gøre den færdig. Skal vi satse på 14 dage?
Dét spørgsmål stillede jeg mig selv for tre uger siden, og besvarede det også udmærket selv i dette blogindlæg. Men jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at det har holdt hårdt. Én ting er at analysere situationen og overveje pædagogiske virkemidler, en anden er at bevare overblik og tålmodighed midt i hverdagen med familie og arbejde og ender der skal nå hinanden. Det er sindssygt stressende at have en baby, der skriger, fordi han vil have mad/have skiftet ble/have opmærksomhed, når man liiige er midt i noget. Og man kan også blive en lille smule desperat, når man kl. 17 har det i ørerne, som om man har været til rockshow hele dagen.
Stakkels Pelle. Han har været verdens mest tålmodige lillebror i 10 mdr., men NU er det slut.
Hold da op, hvor har jeg revet mig selv i håret mange gange, men det meste af tiden er det nu alligevel lykkedes mig at afkode hans behov og tilfredsstille det med det vuns:
Ble. Tjek. Mad. Tjek. Søvn. Tjek. Leg. Tjek. God mor. Tjek.
Skriiig! HVAD? Hvorfor? Sommetider skriger Pelle, når alle behov synes tilfredsstillet!?! Midt i legen eller midt i maden eller i bilen.
Og hvad gør man så???
Synger, selvfølgelig! Det er afledningsmanøvre NO. 1.
Jeg har derfor sunget ekstra meget de sidste uger.
Sunget og trommet ved spisebordet.
Skrålet i bilen hele vejen til Køge og tilbage igen.
Og så. Midt i en sansestimulerende, motorikøvende, sprogudviklende bold-sangleg, slog det mig:
Der skal da nye boller på suppen!
Hans krop har endnu ikke knækket kravlekoden, men hans hjerne opfatter SÅ meget mere end for nogle uger siden, og den vil have udfordringer, ja den vil; den vil have nye spændende ting at udforske. Jep, Pelle har brug for at få fingrene i al det gejl, vi har liggende rundt om i huset, som han lige præcis ikke kan nå.
Såsom aviser og bøgerne i reolen og de andres legetøj og kurve med ting og sager fra køkkenskabet…
Summasummarum: Pelle er ikke blevet skyllet ud med badevandet;-) Han er simpelthen blevet kureret for sit skrigeri med positiv opmærksomhed og nye udfordringer!
Står du selv med et spørgsmål omkring din baby? Så send det endelig til mig! Jeg vil rigtig gerne give mit bud på en løsning.
Er ikke helt klar over, præcist hvor jeg var (men der var 1 km til Birkede;-)), men solen skinnede, Pelle sov og jeg havde god tid.
Tid til at trille, tid til at trække vejret i bund.
Senere skulle jeg købe ind, hente Sif og Tue (med Pelle på slæb), rydde op, bage fødselsdagskage til hele 1.b, lave mad og putte 4 børn.
Så jeg tænkte, at det bare gjaldt om at gribe dét øjeblik; udnytte at Pelle skulle sove og at jeg var in the middle of nowhere (Viby Sjælland var det forresten…), og så bare nyde vejret, udsigten og freden.
Det skal man huske i en travl hverdag. Nogle gange er man simpelthen nødt til at huske sig selv på det.
Jeg er ved at læse bogen “Zen for mødre” af Anna Skyggebjerg, og den giver rigtig mange gode idéer til at finde Zen i en travl hverdag, så man ikke pludselig taber pusten. Helt enkle og indlysende idéer. Og samtidig spidder bogen lige din hverdag, der hvor den er helt tåbelig… Altid rart at kunne grine af sig selv!
Hvis du er heldig, kan du lige nå at købe den på udsalg hos Anna: Hele tre ting.
Det har været ferietid her i huset. Og som undervisere er vi jo vant til, at der er ca. 5 uger at gøre brug af. Så vi lægger planer. Drømmer og fantaserer om alt det, vi nu endelig har tid til at få gjort.
Så da børnenes ferie startede, bevægede jeg mig langt væk fra computeren og syede stuegardiner, som rent faktisk kan trækkes fra pillede gardiner ned.
Indrettede huset mere funktionelt tømte en kommode. Tørrede en numse. Flyttede kommoden et andet sted hen. Tørrede en anden numse. (Nu står kommoden så dér og ryster i spænding over, hvad den mon nu skal indeholde. Eller vent lidt. Den ryster ikke mere. Måske står den egentlig bare og nyder freden i de tomme skuffer. Og håber i det skjulte på, at jeg har glemt alt om den… Men dét har jeg ikke! Jeg har store planer, bare vent.)
Vi sov længe jeg ammede en gang i timen fra kl. 4 og indtil babyen vågnede sådan rigtigt kl. 7.00. God morgen!
Jeg gjorde hovedrent vaskede tøj. Madede og kyssede Pelle. Vaskede mere tøj. Kyssede og puttede Pelle. Vaskede dyner og puder! Ammede og krammede Pelle…
Og der blev sandelig også mulighed for nogle romantiske dage med min kæreste, imens nogen passede alle børnene at lege far, mor og baby;-)
Tja, man har vel lov at drømme…
Men okay, vi var også på ferie i vores båd i 2 uger, og der skal man jo ikke andet end at være sammen. Og dase. Og bare rå-nyde. Det her:
Og det bliver man trods alt nok lykkeligere af end smarte gardiner og polerede gulve, ikk?
Med personlighed og vilje, uforudsete grådanfald og pludselige evner.
Han kigger sig omkring i den hjemlige stue, hvor han kom til verden, som om det er første gang, han er der.
Og græder hjerteskærende, når mor bevæger sig væk fra ham.
Han undersøger de mindste detaljer med fingrene. Tygger maden med to tænder og store smask.
Er ganske magelig og ruller kun om på siden, ikke fra mave til ryg eller omvendt, og foretrækker faktisk at sidde på sin dertil indrettede! Han møver endnu ikke omkring, som mange af hans jævnaldrende (og dem, der er nogle måneder yngre!), men til gengæld har han en særlig evne til at bruge sine fødder som et ekstra sæt hænder (bliver spændende at se, hvad det udvikler sig til, jeg ser for mig noget ála My Left Foot II…)
Han elsker andre babyer og synger lange, blide toner, når han ser dem.
Han er vild med andre børn, og griner højt, når de snakker eller hopper eller hvad børn nu finder på.
Han kan til gengæld ikke lide andre voksne! Så bliver han tavs og drejer genert hovedet væk (med mindre de opfører sig som børn! Så griner han. Stopper. Tænker lidt. Beslutter sig for at blive genert alligevel.)
Men os herhjemme. Vi får både sang, hvin og skrig og MANGE kram og våde kys, og vi svømmer alle hen i kærlighed, når han vender ansigtet mod os og kigger os dybt i øjnene…
Mmmmm
Møs!
Han giver anledning til at synge en sang, jeg lærte, da jeg sang i kor som barn:
Giv mig en knuser,
lige til det suser!
Kys mig i øjet,
så jeg bliver fornøjet!
Den sidste uges tid er jeg af flere mødre blevet spurgt, om jeg ikke kunne komme forbi om aftenen lige omkring puttetid?
For babyerne sover så godt efter en time med sang og leg og måske også lidt massage!
Nogle mødre oplever pludselig, at deres baby sover i længere tid eller falder hurtigere i søvn uden at skulle vugges.
Baby er simpelthen mæt af indtryk og sover for at bearbejde det hele. Og sover trygt, fordi den er fyldt op med mors opmærksomhed.
Det tip er hermed givet videre!
Er din baby pludselig begyndt at sove i kortere tid ad gangen eller har svært ved at finde roen ved puttetid, så skal der måske nye boller på suppen: En halv til en hel times sanglege med tumlen og sansning og grin og kys.
En flyvetur er sjov. Og stimulerer balancesansen. Sørg for at baby hviler med brystet på din arm, så han kan løfte hovedet.
I går startede jeg i en ny mødregruppe med kurset Tutti Babymassage. Der var en rigtig god og afslappet stemning, og vi fik derfor også snakket lidt om babyer og om, hvordan man undgår, at de bliver overstimulerede. Hvordan man i stedet støtter dem i at kunne kapere nye indtryk og føle sig trygge i ukendte situationer.
Alle babyerne var førstefødte og derfor slet ikke vant til “liv og glade dage”, som der er i en familie med flere børn. Derfor var sådan en time med leg, tumlen og massage i mødregruppen en stor mundfuld!
Vi var enige om, at der var flere ting, mødrene kunne gøre for at babyerne (og dermed også mødrene selv) fik en god oplevelse både denne dag og på kurset fremover:
være afslappet, opmærksom og opmuntrende overfor baby
læse babys signaler og give en pause undervejs om nødvendigt (kram/bryst/kigge på fra sofaen)
lave sanglegene og massagen derhjemme, sådan at baby hurtigere ville genkende det hele
Det er ALTID det, der virker bedst. Det virkede også i går:-)
Og det er det, der skal til, uanset hvilke nye situationer og indtryk, det handler om.
Morens måde at tackle det på smitter af på baby. Så hvis hun er stresset og usikker, mærker baby det med det samme, og bliver utryg. Og hvis moren ignorerer babys signaler, presser ham til at blive i en situation, han ikke bryder sig om, og måske ovenikøbet bliver irriteret på ham, så vil han bare blive endnu mere urolig, frustreret og stresset.
Ved at være rigtig god til at være opmærksom overfor sin baby og opfylde hans behov derhjemme, vil man også kunne være det ude. I mødregruppen, på et babykursus, til familiefest, i et indkøbscenter…
Jeg har engang set en mor, der gik på gaden med sin baby i bæresele med ansigtet udad.
Han hang bare der og sprællede og græd. Meget.
Hun ignorerede ham i stedet for at tage ham ud af den dumme bæresele, vende ham om og kramme og kysse og forsøge at berolige ham.
Måske endda give ham bryst, ligesom en mor på et af mine kurser gjorde:
Hendes baby forstod slet ikke det påstyr, vi lavede til babyrytmik. Babyen græd, imens de andre hvinede af iver. Over sang, xylofon og chiffontørklæder. Så hun fik lov til at suge sig fast til sin mors bryst stort set hele timen de første fire gange! Jeg syntes, hun var så sej, den mor. Hun var i sluttrediverne og babyen var en efternøler. “Jeg ÆLSKER at amme”, sagde den lille kvinde storsmilende og virrede med sit yndige hoved, hvor øjnene strålede om kap med tingeltangel om halsen, i ørerne og i det altid opsatte hår (der var absolut intet øko-moder-jord over hende;-)). Så hendes baby fik lov til at være der, hvor hun var allermest i tryg i halvdelen af kurset, indtil hun sprang ud som den mest hvinende baby af dem alle!
Så jeg garanterer jer, at det virker.
Hold jer ikke tilbage fra at give baby nye indtryk, men gør det på babys præmisser.
Det skal ske mindst én gang, når man har en baby – ligesom et fald fra sofaen eller dobbeltsengen: Baby bliver ikke hørt i sin barnevogn, og er opløst af gråd, når nogen endelig bliver opmærksom og tager den hikstende baby op af den dumme, dumme barnevogn…
I går var det Pelles tur. Fordi jeg ikke kunne finde den ene babyalarm, og dernæst ikke lyttede ved vinduet på det rigtige tidspunkt. Så han græd ikke bare. Han skreg.
For ikke så mange årtier siden mente man, at det var godt for lungerne, når babyen skreg. Det, ved man heldigvis i dag, er det værste vrøvl (selvom meget uoplyste bedstemødre selvfølgelig stadig går og belærer nybagte mødre med den slags ammestuehistorier. Jo, det gør de, jeg har selv hørt det fra flere mødre!) Til gengæld er der mange i dag, der tror, at babyen bliver forkælet, hvis man reagerer promte på gråd. Det er stadig temmelig udbredt at acceptere, at babyer allerede fra 3 mdr. ligger alene og græder sig selv i søvn. Det er ikke godt. Faktisk er det rigtig skidt.
Gråd i sig selv er ikke farlig, så længe babyen ikke er overladt til sig selv. Gråden er jo et udtryk for, at noget er galt, og da en baby ikke er i stand til at berolige sig selv, er det vigtigt at være der for en grædende baby. Hvis man i stedet lader babyen ligge længe og græde, vil stresshormoner begynde at skylle gennem hjernen. Og er dét noget, der står på gentagende gange, vil det påvirke hjernens udvikling uhensigtsmæssigt.
Men vi vil da gerne have livsduelige, trygge og harmoniske børn, som vokser op og er i stand til at tackle stressede situationer (som jo er en naturlig del af livet), og som synes, at livet er dejligt, og som har tillid til andre mennesker – vil vi ikke?
Ud med lykkepiller og ind med kroppens egne lykkehormoner fra dag ét!
Så mig og min dårlige mor-samvittighed løb ud efter Pelle og så gjorde vi alt, hvad vi kunne for at give både Pelle og mor et oxytocin-boost:
Jeg lagde mig tæt sammen med Pelle under den varme dyne og ammede ham, imens vi kiggede hinanden i øjnene og jeg snakkede beroligende til ham. Bagefter tog jeg al tøjet af ham og masserede ham over det hele. Til sidst legede vi cykle-, rulle- og flyvelege, så vi fik grinet en masse sammen:-)
Alt det, der står med fed skrift, er med til at stimulere hjernens antistress-system, hvor oxytocin (lykkehormon) udløses og niveauet af stresshormoner sænkes til det normale.
Det er godt for ungerne – og for os!
Og min Pelle kom i balance igen, og fik sig en dejlig lur i sengen bagefter:
Og så begynder en ny hverdag: Pelle skal med mor på job – ud af huset!
Jeg er meget spændt på det. Jeg startede på samme tidspunkt med Pelles storebror, Tue, hvorimod deres storesøster, Sif, var 1 år, før jeg begyndte at tage rundt til mødregrupper med hende i barnevognen.
Det fungerede rigtig fint både med Sif og Tue, så mon ikke det også går fint med Pelle?
Noget af det, jeg værdsatte allermest i de perioder, hvor jeg har haft mine små børn med på arbejde, har været oplevelsen af flow og ro. Fordi man er nødt til at tage den med ro, når man har en baby.
Frit sakset fra Elisabeth, 1993:
Min baby og mig
ta’r den langsomme vej.
Min baby og mig
går og snegler sig
blandt flittige myrer
på myldretidsfortovsfliser…
…vi ser efter flimrende
solspejl, ølkapsler
under træernes kroner…
Vi har alting, vi skal nå.
Vi bli’r bare ved med at gå
og spilde tid med og ta’
al den tid vi vil ha’
når vinden hvisker forårsfløjl og blid.
Uh, baby, vidunderlig spild af tid!
Suk, den tekst gav mig sug i hjertet allerede dengang, dvs. før jeg fik børn;-)
Jeg tror faktisk, at Pelle er klar til at “tage på arbejde”, for heldigvis skal han bare ligge og lege ved siden af mig/gå tur med mig/sove i sin barnevogn/være med til babyrytmik eller babymassage i mødregrupperne.
Når mødregrupper henvender sig til mig for at booke et kursus, er deres babyer nemlig (som oftest) også de der 4-5 mdr. Det er åbenbart lige på det tidspunkt, man som mor kan mærke, at baby er klar til flere udfordringer: Der skal leges og det må gerne være sjovt og baby kan for det meste sagtens være vågen og aktiv en hel time!
Pelle er den første af mine fire børn, som bruger sut, og derfor nyder jeg at prale med, hvor nemt han kan puttes. For det er en helt ny verden for mig ikke at have babyen hængende i babsen i timevis.
Men altså. Han er jo stadig bare en helt almindelig baby, som klynger sig til sin mor i stormvejr. Og lige nu er vi begge så overvældede af alt det, som Pelle efterhånden kan og forstår efter 12 uger, så vi kryber lidt oftere sammen – med babs eller med vikle og sut;-)
Her sidder Pelle i viklen, som er bundet i en Cross Carry:
Jeg bliver tit spurgt, hvilken slynge, jeg foretrækker, og det er helt klart viklen, fordi den smyger sig om baby og mig. Da Pelle var helt lille (nu er han nogen-og-tres-lang), havde han benene trukket op under sig (frøstilling) inde i viklen, men nu stikker de ud.
Tre tips til at bruge viklen:
Krydset, som babys numse hviler på, skal være ud for din navle.
Stoffet skal bredes ud under babys numse og helt ud til knæhaserne.
Stoffet skal bredes ud på din ryg, så du ikke kun bærer med skuldrene.
Mit navn er Stine Winther og mit hjerte banker for babyer og en god start på livet i familien.
Jeg vil gerne dele tips, tanker og aktiviteter for forældre og deres små børn. Det gør jeg på mine kurser og på min blog, hvor der også er historier fra min hverdag med små børn. Både mine egne fire og alle de andre skønne unger, som jeg møder hver dag.
