Posts Tagged by samtale

I går var jeg på Østerbro Bibliotek og fortælle om babytegn.

Her kom vi, som altid, ind på, om man kan lære sin baby ordet “nej”, hvis man ryster på hovedet eller vifter med pegefingeren! Det har jeg allerede skrevet om i et andet indlæg.

Men hvilke og hvor mange ord kan baby forstå?
Ved 8-10 mdr. kan man godt forvente, at baby forstår 10-20 ord.
Ved 15-18 mdr. alderen er ordforrådet vokset til ca. 100 ord.
Dvs. at baby lærer omkring 2,5 ord om ugen i den mellemliggende periode!

En af babyerne var 13 mdr., og moren kunne ikke sådan på stående fod nævne, hvilke ord, babyen forstod.

Så i dag er det tid til et sprogeftersyn: Vi skal lave et tjek af babys ordforråd!

Start med at tænke over, hvad du ofte taler til din baby om, og prøv så dagen igennem at give dig tid til lægge mærke til babys respons. Lad mig – endnu engang – bruge Pelle, 11 mdr., som ex.:

Morgen
Pelle og jeg er de første, der står op og går ned i stuen. Her kigger vi efter katten. Hvor er katten?, spørger jeg. Pelle vender og drejer sig og kigger efter katten, imens han siger nogle lyse toner, som helt tydeligt er en efterligning af kattens mjawen.

Formiddag

Efter sin formiddagslur plejer jeg at amme Pelle. Vi sætter os og snakker og kysser lidt, og så spørger jeg, om han vil have babs (ja, det er det altså blevet til…) Han kigger på min bluse, læner sig ind mod mig og klapper mig på brystet.
Bagefter spørger jeg, om vi skal finde far. Hvor er far? Pelle kigger ind ad døren til sin fars lydstudie, og vi går ind for at sige hej til far.

Leg
Vi sætter os på gulvet ved siden af legetøjet, og jeg spørger, om vi skal lege med bolden. Pelle fanger bolden med sit blik og strækker sig efter den.

Frokost
Vi går ud i køkkenet, og jeg siger, at nu skal vi have mad. Pelle laver smaskelyde med munden.

Aften
Pelle sidder og spiser, men læner sig på et tidspunkt bagover. Han klynker lidt og jeg spørger, om han vil op. Han læner sig frem og laver en bevægelse, som om han vil op af stolen. Jeg rejser mig, og han strækker sine arme op i luften.

Så langt, så godt. Vi kan i hvert fald konstatere, at Pelle kan genkende ordene kat, babs, bold, far, mad og op. Han kan også gentage nogle af ordene ved at efterligne ordets “lyd”  (mjaw, smask), og han kan lave et babytegn (op).

Babytegnet for "op" er i virkeligheden en finger, der peger op i luften. Men alle babyer gør sådan her, når de vil op, så det tegn bruger vi herhjemme.

Nu er det din tur! Hvordan går det med din babys sprogudvikling? Hvilke ord kender din baby?

PS Moren med den 13 mdr. gamle baby kom efterfølgende i tanker om, at hendes baby allerede fra 9 mdr. kunne forstå, når hun skulle i bad. Fordi babyen altid græd, når moren gik ud af rummet, havde hun nemlig selv opfundet et babytegn for “bad”: Hun lavede plaskebevægelser i luften med hænderne, imens hun sagde “Du skal i bad – plaskeplaske!”

PPS Med babytegn kan man stimulere babys sprogudvikling, og jeg lovede selvfølgelig deltagerne ved babycaféen, at de kunne købe e-mail-kurset “Babytegn -Kom godt i gang” til særpris. Hvis du tilmelder dig TuttiNyt i kolonnen til højre, kan du også benytte dig af tilbudet:-)

Her får du et smugkig på e-mail-kurset “Babytegn – kom godt i gang”:

Hvilke tegn skal man starte med?

Jo bedre din baby forstår ordet, jo hurtigere vil hun begynde at bruge tegnet.

Spise/mad: En hånd føres op til munden, som om man putter noget i munden.

Spørgsmål

Hej Stine. Jeg skriver i håb om, at du kan hjælpe mig. Jeg vil prøve at beskrive problemstillingen så godt, som jeg nu kan, så du kan danne dig et billede.

Min mand og jeg har i dag været til møde i bh, da de mener, at min søn ikke forstår, hvad de siger til ham. Han kan finde på at ødelægge andre børns leg, når de ex har bygget et tårn af klodser. Han vil gerne være med i legen, men formår ikke at kommunikere med dem. Når han så er inde i legen, forstår han den ikke, og ødelægger det så. Dette er ifølge bh. Bh vil gerne lave en test på ham, og have talepædagog med ind over.

Herhjemme har han et meget stort ordforråd. Han forstår alt, hvad vi siger, og gør, hvad vi siger til ham. Det er, som om vi snakker om to forskellige børn. Når storebror har legekammerater med hjem, er han med på lige fod i deres leg.

Tilfældigvis var talepædagogen der, da mødet var forbi. Hendes vurdering var, at han husker dårligt. Han huskede ikke farverne og dyrene, som hun lige havde fortalt ham. Dette oplever jeg også herhjemme, selvom vi øver og øver disse ting. Hans dårlige hukommelse er skyld i de ovennævnte ting.

Jeg spørger dig derfor nu, hvad vi kan forvente af en dreng på 3 år og 8 mdr.? Hvor langt skal han være i hans udvikling? Min mand og jeg mener nemlig, at bh skal slå koldt vand i blodet, for disse ting skal nok komme. Hans storebror har lidt af samme problem, og jeg sidder måske med lidt dårlig samvittighed, for hvad har jeg lige gjort forkert?

Håber du kan hjælpe en fortvivlet mor.

Svar

Kære fortvivlede mor. Tak for dit brev!

Jeg kan godt forstå, du er ked af det. Det er aldrig rart, når ens barn har problemer. Men det er ikke sikkert, at du behøver at være fortvivlet og have dårlig samvittighed!

Først og fremmest vil jeg sige, at der er stor individuel forskel på børns sproglige udvikling i børnehaven.

Generelt kan man sige, at barnet ved 3-årsalderen bør

• kunne konstruere sætninger med tre eller flere ord
• være godt i gang med at lære de sproglige og grammatiske regler
• have et nuanceret ordforråd, dvs. ord der beskriver handlinger (fx hoppe, spise, tisse), følelser (fx drille, elske, ked af det) og karakteristika (fx høj, farlig, gul)

Lige præcis hvilke ord, barnet kender, afhænger af, hvad det interesserer sig for, hvad man taler med barnet om og hvordan man taler, samt hvad barnets dagligdag indeholder.

Du skriver, at han ikke huskede farver og dyr, som talepædagogen lige havde fortalt ham. Og at du oplever det samme derhjemme. Man kan ikke sige, at det skyldes dårlig hukommelse, hvis et barn ikke kan nævne ord, man netop har læst i en bog f.eks. Børns læring foregår ikke ved, at de husker udenad. Læring sker gennem erfaring. Hvis han ikke kunne nævne ordene, er det enten, fordi han ikke kender dem, eller fordi han har svært ved at udtale dem (og derfor hellere undlader at sige dem). Jeg vil ikke sige, at manglende viden om farver og dyr giver anledning til bekymring. Det er noget, man arbejder med i vuggestuen, såvel som i børnehaven, så det er ikke noget han SKAL kunne på nuværende tidspunkt.

Du mener selv, at han har et stort ordforråd, fordi han forstår, hvad I siger. Derfor gætter jeg på, at hans passive ordforråd (ord han forstår) er stort , men at hans aktive ordforråd (ord han siger) ikke er så stort .
Dét giver ham selvfølgelig problemer i børnehaven, hvor man leger bedst, hvis man har et aktivt sprog. Situationen med klodserne behøver derfor ikke at skyldes, at han ikke forstår de andre, men den kan være et udtryk for hans frustration over sit manglende talesprog.

Jeg synes helt klart, at I skal tage imod en testning af hans sprog. Det vil give pædagogerne en bedre forståelse for, hvad han kan og ikke kan, så de kan støtte hans udvikling på den rigtige måde. Talepædagogen kan give jer nogle idéer til, hvordan I kan hjælpe hans sprog på vej.

Her er nogle idéer fra mig:

• Giv tid og ro til at lade ham tale
• Tal tydeligt og langsomt og med øjenkontakt, så han kan aflæse jeres mimik (hjælper hans udtale)
• Lad ham deltage i dagligdagens gøremål og tal om de ting, I laver sammen, imens I gør det (fx handle, lave mad, dække bord, ordne have eller hvad I nu laver)
• Hvis han udtaler et ord forkert, så lad være med rette eller presse ham til at gentage. Bare gentag hans ord med den korrekte udtale (fx “Jeg biser”, “Ja, du spiser”)
• Huske/vendespil
• Billedlotteri
• Kims leg (kig på et antal genstande – dæk dem med et klæde – forsøg at huske genstandene)
• Gå på opdagelse i myldrebog, som fx. Flunkerne eller Find Holger

Læs også blogposten med tips til højtlæsning.

Mange hilsener

Stine

Sif, mit 2. barn, var meget lang tid om at begynde at tale. Hun kunne kun sige ganske få ord, da hun var 2 år, indtil en dag nogle måneder senere, hvor ordene nærmest væltede ud af munden på hende. De var nemlig inde i hovedet på hende allerede. Et forråd af ord, som hun havde opbygget gennem mange “samtaler” med mig og resten af familien, og hvem, der ellers havde lyst til at snakke med hende. Allerede før hun fyldte et år, var hendes yndlingsbeskæftigelse at læse bøger, og det første hun gjorde, når vi fik besøg, var at vende bunden i vejret på bogkassen. Og så kravle op på skødet af gæsten og åbne bøgerne! Uanset om det var en af bedsteforældrene eller et helt nyt bekendtskab.

Helt anderledes var det med hendes lillebror, Tue, som hurtigt fik tungen på gled. Til gengæld tændte han ikke rigtigt på det dér med at læse bøger. For ham handlede det mest om at bladre i dem. Meget hurtigt. Men nu hvor han er blevet fire, sidder han hver aften og “læser”, tæller ord og finder bogstaver, han kender.

Min pointe er, at det er meget forskelligt, hvornår de små er klar til at læse i bøger. Man må prøve sig frem og altid lade højtlæsning foregå på barnets præmisser.

Her er nogle tips til, hvordan man kan læse bøger med sit lille barn:

Før barnet kan tale:

• læs billed-/pegebøger med genkendeligt indhold (dyr, mad, legetøj o.l.)
• peg på billederne og sig, hvad det er (fx “en hund”)
• spørg barnet om det kan finde billederne (“hvor er hunden?”)
• peg på billederne og spørg hvad det er
• lad barnet pege på billederne, så du kan sige, hvad det er

Når barnet kan (eller prøver at) sige få ord:

• læs også billedbøger med en simpel handling og evt. lidt tekst
• brug samme taktik som før
• lad barnet pege og spørge dig, hvad det er (“det?”)
• læs teksten eller fortæl med dine egne ord, som du ved, dit barn forstår
• spørg til det, der sker på billederne (“hvad laver hunden?”)
• sæt lyd på handlingen (“vov”, “plask”, “brumm” osv.)

Når dit barn er godt i gang med at tale (omend med sin helt egen udtale:-))

• fortsæt som før
• spørg til lyde
• spørg til farver
• spørg til humør
• spørg om barnet kan huske, hvad der sker på næste side
• lad barnet læse bogen for dig
• sig teksten i kor
• peg på ordene, imens du læser

Husk, at jeg trækker lod på fredag d. 29/4 om en lille samling pegebøger med hunden Plet – du kan stadig nå at være med:)

Jeg synes, det er så hyggeligt at “hilse på” bloggens læsere – gamle  som nye (og velkommen til jer, der har kigget ind via bloggen Karen Klarbæks Verden, hvor jeg har fået lov at være en af “Perlebloggerne” i denne uge).

Derfor vifter jeg jer nu om næsen med en perfekt lille bogsamling for de små, nemlig “Mine første bøger” med hunden Plet. Samlingen består af 5 små pegebøger, hvor man får sat ord på både legetøj, dyr, m.m. Og så er det sådan nogle søde tegninger.

Jeg elsker at læse højt, og det var noget af det, jeg glædede mig mest til ved at få børn. Hygge med et barn og en masse bøger…

At jeg så fik fire børn, er en anden historie, men jeg kan da afsløre, at det godt kan trække hyggen lidt ud af højtlæsningen for en 6-årig, når den 4-årige HELE tiden afbryder, sætter fingeren ned i bogen og spørger “Hvorfor gør han sådan? Hvad er det?”, alt imens babyen forsøger at SPISE bogen. Og nej, man kan ikke gemme sig for de mindre søskende (eller kan man?? Hmm).

Nå, men hvis du kunne tænke dig lidt nye bøger til en hyggestund med din guldklump, så skriv en kommentar og nævn din yndlingshøjtlæsningsbog!

Hvis du skriver en kommentar OG melder dig som fast læser (via Google/Tuttinyt/Facebook/E-mail-subscribtion), så får du to lodder, når jeg trækker lod d. 29. april.

Pegebøger er i øvrigt geniale, hvis man bruger babytegn:-)

Få mere at vide om babytegn: Tilmeld dig mit e-mailkursus
“Babytegn – Kom godt i gang”

? Hej Stine! Hvornår anbefaler du, at man starter med babytegn? Jeg kan se, at du er startet tidligt med at lave babytegn til Pelle. Men hvorfor egentlig starte i 3-4 måneders alderen, hvis de fra 6 måneder lærer hurtigt og kan vise tegn tilbage?

Hilsen Pia

: Hej Pia! Det er rigtigt, at 6 mdr. er et godt tidspunkt at starte på, hvis du ønsker respons fra din baby indenfor kort tid. I den alder er de fleste babyer i stand til at kommunikere bevidst, bla. ved at bruge egne tegn (bestemte lyde og bevægelser), og nogle vil også kunne efterligne babytegn – dog kun nogle enkelte afhængigt af hvor mange ord, de forstår.

Fra 8 mdr. forstår babyen flere konkrete ord, og vil derfor være i stand til at bruge flere babytegn, og babytegn-forrådet vil vokse hurtigt i takt med ordforrådet. Hvis du først starter med babytegn på det tidspunkt, vil der til gengæld være en udfordring i at fastholde babys opmærksomhed, da de som regel har meget travlt med at undersøge omgivelserne i den alder;-)

Jeg begyndte at bruge babytegn, da Pelle var mellem 3 og 4 mdr ., lige på det tidspunkt, hvor han blev meget opmærksom på mimik og fagter. Dit kropssprog er en vigtig del af babyens sprogtilegnelse, og derfor kan man ligeså godt lade babytegnene være en del af kropssproget. Ikke fordi babyen forstår ordene, men fordi babytegnene efterhånden vil blive genkendelige bevægelser, som babyen ubevidst knytter til bestemte situationer. Ligesom når du rækker armene ned til babyen, og hun løfter hovedet og trækker benene op for at komme op til dig. Eller når du hiver op i blusen/ryster mælkeflasken, og babyens gråd ændrer karakter, fordi hun godt ved, at det betyder mad lige om lidt. Det er præcis det, jeg ofte oplever, når jeg bruger babytegnene for sut og kys.
Ved at begynde at lave babytegn så tidligt, vil babyen have større forudsætninger for selv at lave babytegn ved 6 mdr.-alderen. Men man skal selvfølgelig have mere tålmodighed!

Mange hilsener

Stine

Få mere at vide om babytegn med mit e-mailkursus
“Babytegn – Kom godt i gang”

Forleden talte jeg med en nybagt 2. gangsmor om min oplevelse med babytegn og 4 mdr. gamle Pelle.
Hun fortalte, at da hendes første barn var ca. 6 mdr., havde han vist hende babytegnet for “bad” en dag, hvor hun tog tøjet af ham. Men hun havde ikke sagt det til nogen udover barnets far. Hun var bange for, at folk ville synes, at hun var godt tosset (det er hun også lidt, men ikke på den måde;-))…

Men nu står det sort på hvidt, og folk kan jo mene, hvad de vil. Faktum er, at babyer tager babytegn til sig.

“Og hvad så?”, tænker du måske. “Min baby får et bad hver aften, så skulle det nu være nødvendigt, at han selv beder om det?”

Det er det selvfølgelig heller ikke, men ville det så ikke være skidesjovt, hvis han kunne vise dig, at han ved, han skal i bad?! Pludselig står I der og har en SAMtale ved puslebordet.

Og hvis nu du er ligesom mig, og ikke bader din baby hver aften (fordi du er ved at falde om af træthed eller fordi du har to-tre andre hujende unger om benene eller er økonomisk/miljøbevidst og sparer på vandet), så ville det jo være ret fantastisk, hvis han selv gav udtryk for, at han godt kunne tænke sig et bad: “Her får vi ikke et bad, her ta’r vi et! Der er ingen undskyldninger, mor, du kan godt fylde det badekar NU.”
Det kan man da ikke stå for, vel?

Summasummarum: Med babytegn får du et indblik i din babys tanker, som du ikke ville ellers. Og det er optur for både dig og vidunderbarnet!

Vil du vide mere om babytegn?
Se mit e-mailkursus “Babytegn – Kom godt i gang”.

Bad/vaske: "Skrub" brystet med hænderne i op-og-ned-bevægelser

A propos fortællinger om kærlighed…

De bedste fortællinger er dem, vi kan spejle os i.
Fortællinger, der beskriver verden, så vi får ord at sætte på den.
Fortællinger, der beskriver følelser, som vi genkender.

Det gælder både store og små.

Sådanne fortællinger er denne lille serie for de mindste (fra 18 mdr.-5 år ca.) , som helt klart er nogle af favoritterne på bogreolen:

Skønne illustrationer, som man kan gå på opdagelse i, og enkle, finurlige, genkendelige samtalelege mellem far/mor og barn.

Hvor højt tror du jeg elsker dig er historien om den lille harekilling, der ikke kan strække poterne langt nok i vejret og ikke kan hoppe højt nok for at overgå farens kærlighed.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om foråret fortæller store hare lille hare, hvad ting i naturen forvandler sig til, fx en haletudse til en frø, og at lille hare en dag vil blive stor.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om sommeren vælger store og lille hare på skift, hvilken farvenuance de bedst kan lide. Store hare kan bedst lide den brune nuance lille hares pels har.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om efteråret springer store hare og lille hare rundt blandt bladene. Lille hare leger kassespøgelse og forskrækker store hare – og det bliver startskuddet til en herlig spøgelses-tagfat.

Og i Hvor højt tror du jeg elsker dig om vinteren finder store hare og lille hare ting i naturen, der passer sammen, fx edderkoppen og dens spind og en fugl og en fjer.

I torsdags fejrede vi Pelles 4-mdr.- fødselsdag!

D. 24. februar var samtidig dagen, hvor børnenes far og jeg blev kærester i 1995. Så vi fik fine tegninger af de to store på 6 og 10 år. Med hjerter og påskrevne ord som Sammen i 16 år! Romantik! 4 børn! Jo, de havde skam fanget essensen af Parforholdet;-) Selvom romantik og 4 børn måske ikke ligefrem rimer for øjeblikket… Men sandt er det da, at der har været romantik i luften i hvert fald fire gange i løbet af de 16 år, og dét er vi allesammen lykkelige over!

Kæresteforholdet er en fortælling. Hvert barneliv er en fortælling. Og alle fortællingerne er vævet ind i hinanden. For evigt.
Når vi fortæller og genfortæller familiens historie for hinanden, føler vi os værdifulde, elskede og forbundne.

Og børn elsker at høre fortællingen om dem selv. Særligt når de får søskende og filosoferer over, at de selv har været så små engang.

Tue var 3 1/2 år, da han blev storebror til Pelle, og jeg endnu en gang fortalte historien om vores familie:
Først kom Malte, så Sif…
- Hvor var jeg så?, spurgte Tue.
- Du var der ikke endnu.
- Men hvor var jeg så?

Og jeg kunne godt glemme alt om mor og far og blomster og bier, det var ikke et svar, Tue kunne bruge. Så jeg endte med at fortælle, at han havde været så lille, at man ikke kunne se ham; at han havde siddet på en stjerne og kigget sig om efter en mor, indtil han fandt mig og fløj ned i min mave, hvor han kunne vokse og gro.
Tue var helt stille, imens jeg fortalte. “Ja”, sagde han til sidst, helt rolig og tilfreds.

Livet er et eventyr.

Malte, mit første barn, blev født i sommeren 2000. Dengang boede vi i Ballerup i et hus med en have ned mod banen, og der var mange…duer. Lidt klamt, ville nogen måske mene, men trods det ville begejstringen ingen ende tage, da Malte en dag, få måneder gammel, nede fra sin barnevogn udstødte de yndigste små lyde, præcis som en due: Uh-uuuh-uuh-uh-uh.

Sikke et musikalsk barn! Hvilket sprogligt talent!

Mor her klappede og kurrede med, vidunderbarnet gentog, og alle skulle høre, hvor dygtig han var.

Ja, tænk engang. Så fjollet bliver man, når man får børn, og det går op for en, at de suger alting til sig og efterligner det, de ser og hører. Og allermest nuttede er de, når man bliver så fjollet, så de gentager, når man gentager, det, de siger…

Men helt fjollet er det nu ikke. Der er faktisk en mening med galskaben fra naturens side.

Forskning om børns tidlige sprogtilegnelse viser nemlig, at al denne fælles bablen, kaglen, kurren og sludren i det høje toneleje er en vigtig sproglig grundsten.
For at lære at tale skal barnet

• træne stemmen (fysiologi)
• øve sig i at forme sprogets lyde (motorik)
• OG udvikle sin evne til at kommunikere med andre (social komepetence)

Så kære mødre og fædre, bare giv den gas med de skøre lyde, de fjollede stemmer og sangen, ikke mindst!