Posts Tagged by søvn

Den sidste uges tid er jeg af flere mødre blevet spurgt, om jeg ikke kunne komme forbi om aftenen lige omkring puttetid?

For babyerne sover så godt efter en time med sang og leg og måske også lidt massage!
Nogle mødre oplever pludselig, at deres baby sover i længere tid eller falder hurtigere i søvn uden at skulle vugges.

Baby er simpelthen mæt af indtryk og sover for at bearbejde det hele. Og sover trygt, fordi den er fyldt op med mors opmærksomhed.

Det tip er hermed givet videre!

Er din baby pludselig begyndt at sove i kortere tid ad gangen eller har svært ved at finde roen ved puttetid, så skal der måske nye boller på suppen: En halv til en hel times sanglege med tumlen og sansning og grin og kys.

En flyvetur er sjov. Og stimulerer balancesansen. Sørg for at baby hviler med brystet på din arm, så han kan løfte hovedet.

Når nu vi skulle beriges med endnu et barn her i huset, så var det da heldigt, at det lige var Pelle, vi fik!

Alle vores babyer har været nemme, men Pelle, han får bonuspoint, fordi han er SÅ god til at sove:
Man lægger englebarnet i sengen, putter dynen om ham, sutten i munden og nussebamsen i hånden og siger godnat.

Så sparker han dynen af, hiver sutten ud af munden, og ligger lidt og sutter på det hele, indtil nogen putter sutten i munden på ham igen.
Så lukker han øjnene og sover.

Guderne har smilet til mig!

Efter næsten 10 år med at amme et barn i søvn har jeg nu noget, der ligner en almindelig aften (fx fordi jeg ikke falder i søvn under putningen).

Nu ved jeg også, hvad et aftenritual er (hvis man ser bort fra amning).

Fra Pelle blev 6 mdr. og begyndte at give meget tydelig respons, har vi indført en bestemt måde at få dyne på:
Den bliver puttet om ham, så kun hovedet titter frem, hvorefter jeg giver dynen og Pelle små, faste tryk hele vejen oppefra og ned. Det stimulerer følesansen og virker beroligende, og man kan også sagtens gøre sådan med en nyfødt.

En anden dyneleg, som bedst egner sig, når baby er frisk og vågen og ikke skal sove, er at rulle baby ind i dynen og rulle ham ud ved at løfte dynens ene ende op. Den skal man ikke lave med en lille baby, og den er sjovest, når baby i det hele taget er blevet glad for at lege rullelege. Legen er også sjov for større børn helt op til skolealderen. Hvor vildt/hurtigt det skal være afhænger af barnet.

I går skete det.

Det skal ske mindst én gang, når man har en baby – ligesom et fald fra sofaen eller dobbeltsengen: Baby bliver ikke hørt i sin barnevogn, og er opløst af gråd, når nogen endelig bliver opmærksom og tager den hikstende baby op af den dumme, dumme barnevogn…

I går var det Pelles tur. Fordi jeg ikke kunne finde den ene babyalarm, og dernæst ikke lyttede ved vinduet på det rigtige tidspunkt. Så han græd ikke bare. Han skreg.

For ikke så mange årtier siden mente man, at det var godt for lungerne, når babyen skreg. Det, ved man heldigvis i dag, er det værste vrøvl (selvom meget uoplyste bedstemødre selvfølgelig stadig går og belærer nybagte mødre med den slags ammestuehistorier. Jo, det gør de, jeg har selv hørt det fra flere mødre!) Til gengæld er der mange i dag, der tror, at babyen bliver forkælet, hvis man reagerer promte på gråd. Det er stadig temmelig udbredt at acceptere, at babyer allerede fra 3 mdr. ligger alene og græder sig selv i søvn. Det er ikke godt. Faktisk er det rigtig skidt.

Gråd i sig selv er ikke farlig, så længe babyen ikke er overladt til sig selv. Gråden er jo et udtryk for, at noget er galt, og da en baby ikke er i stand til at berolige sig selv, er det vigtigt at være der for en grædende baby. Hvis man i stedet lader babyen ligge længe og græde, vil stresshormoner begynde at skylle gennem hjernen. Og er dét noget, der står på gentagende gange, vil det påvirke hjernens udvikling uhensigtsmæssigt.

Men vi vil da gerne have livsduelige, trygge og harmoniske børn, som vokser op og er i stand til at tackle stressede situationer (som jo er en naturlig del af livet), og som synes, at livet er dejligt, og som har tillid til andre mennesker – vil vi ikke?

Ud med lykkepiller og ind med kroppens egne lykkehormoner fra dag ét!

Så mig og min dårlige mor-samvittighed løb ud efter Pelle og så gjorde vi alt, hvad vi kunne for at give både Pelle og mor et oxytocin-boost:

Jeg lagde mig tæt sammen med Pelle under den varme dyne og ammede ham, imens vi kiggede hinanden i øjnene og jeg snakkede beroligende til ham. Bagefter tog jeg al tøjet af ham og masserede ham over det hele. Til sidst legede vi cykle-, rulle- og flyvelege, så vi fik grinet en masse sammen:-)

Alt det, der står med fed skrift, er med til at stimulere hjernens antistress-system, hvor oxytocin (lykkehormon) udløses og niveauet af stresshormoner sænkes til det normale.
Det er godt for ungerne – og for os!

Og min Pelle kom i balance igen, og fik sig en dejlig lur i sengen bagefter:

Pelle er den første af mine fire børn, som bruger sut, og derfor nyder jeg at prale med, hvor nemt han kan puttes. For det er en helt ny verden for mig ikke at have babyen hængende i babsen i timevis.

Men altså. Han er jo stadig bare en helt almindelig baby, som klynger sig til sin mor i stormvejr. Og lige nu er vi begge så overvældede af alt det, som Pelle efterhånden kan og forstår efter 12 uger, så vi kryber lidt oftere sammen – med babs eller med vikle og sut;-)

Her sidder Pelle i viklen, som er bundet i en Cross Carry:

Jeg bliver tit spurgt, hvilken slynge, jeg foretrækker, og det er helt klart viklen, fordi den smyger sig om baby og mig. Da Pelle var helt lille (nu er han nogen-og-tres-lang), havde han benene trukket op under sig (frøstilling) inde i viklen, men nu stikker de ud.

Tre tips til at bruge viklen:

• Krydset, som babys numse hviler på, skal være ud for din navle.
• Stoffet skal bredes ud under babys numse og helt ud til knæhaserne.
• Stoffet skal bredes ud på din ryg, så du ikke kun bærer med skuldrene.

- Jamen, skal børn ikke i seng kl. 20?, spurgte en nybagt mor engang, hvor snakken faldt på babyernes søvn. Som den jo ofte gør i mødregrupper. Og jeg så for mig, hvordan hun – og sikkert også mange andre – med gråd og tænders gnidsel forsøgte at putte den lille baby konsekvent kl. 20. Men babyer er jo ikke på den måde programmeret. De har ingen tidsfornemmelse. Og de skal ikke for at sove på bestemte tidspunkter, men de skulle gerne sove omkring 15 timer i døgnet.

Så lad mig slå fast med syvtommersøm: Det der med at styre en babys døgnrytme efter et skema, det hører fortiden til!

Nogle babyer sover i lange stræk, og kan fx sove 5-7 timer om natten uden at få mad. Andre spiser oftere og sover i kortere tid ad gangen. Og så kan det pludselig skifte.

Så her gælder det jo om at være nærværende og iagttage sin baby.

Dét er vores allerfornemste opgave som forældre til en baby: At forstå babyens behov og tilfredsstille behovet nænsomt.

Og baby skal sove, når baby er træt. Ikke før og ikke senere og ikke fordi kl. er 20…

De fleste spæde babyer falder i søvn af sig selv, når de er trætte. Ved brystet, i favnen, i vuggen, i barnevognen, i autostolen. Lukker øjnene og sover. Bum. Men nogle gange kan de måske ikke finde ro af sig selv, og så siger de nogenlunde sådan her:

Jooh, sådan har Pelle også tit sagt! Og jeg har gentaget: “Mjaw”. Og så har jeg givet ham sutten og lagt ham i vuggen… Nøj, hvor nemt!

Men ved I hvad? Det er første gang (ud af fire) jeg oplever det. Mine tre andre børn ville nemlig ikke have sut, de ville have bryst, når de var trætte…og så er vi selvfølgelig ude i nogle gradbøjninger af det her Baby Language, men mere om det i mit næste indlæg.

Indtil da kan vi jo lige tage et kig på en mønsterbaby i slyngevuggen;-)