Posts Tagged by søskende

Når katten er ude…

(Apropos indlægget om mus ;-) )

Brrummm

Hvad laver du, Pelle?

Leger du med Tues biler?!!

Retro-rytmik

Altså jeg kan da godt selv se det.

Vi lever rimelig godt op til fordommene om musikpædagoger her i firmaet.
Med bongotrommer og rundkreds og ned på gulvet og hele molevitten.(Sommetider sidder vi og fniser i mødregrupperne ved tanken om, at naboerne skulle komme til at kigge ind ad vinduerne…)

Og nu smider jeg lige nogle ærteposer oveni også! Ærteposer – er det ikke et levn fra 70′erne? (Så er det jo heldigt at 70′er-retro er blevet trendy… Hvad? Gælder det kun design og boligindretning? Øv.)

Men for pokker da, skidtet virker jo!

De dersens små poser med ærter (eller ris eller perler) kan faktisk gøre det ud for en hel eftermiddags fantasifuld og lærerig leg hjemme i mit hus! Og dét endda helt uden indblanding fra mig.

Ja, du læste rigtigt. Ungerne ud på gulvet med en spand og 10 ærteposer = En hel eftermiddag, hvor jeg kunne sysle med det, jeg havde lyst til uden at blive forstyrret af børn, der krævede mig.

Bonus = Dygtige børn.

Med ærteposerne får to børn på 4 og 6 år nemlig

  • trænet basale bevægelser som at kaste og gribe og balancere
  • stimuleret følesansen ved at holde på ærteposerne med hele kroppen(fx armhulen – århja, hvor sejt)
  • udfordret sig selv matematisk-logisk og sprogligt ved at finde på en leg og konstruere legens regler og pointsystem
  • stimuleret den rumlige sans (labyrintsansen) ved at bevæge sig rundt uden at gå ind i hinanden eller møblerne, samtidig med at de skal have øjnene på ærteposerne
  • trænet øje-hånd-koordination og afstandsbedømmelse
  • styrket selvtilliden hver gang noget lykkes for dem
  • trænet deres samarbejdsevner

Sikke en fest! Kig med her:

Sif og Tue har lånt en bunke håndsyede ærteposer (fra Myguggi.com), så vi kan tage nogle fine billeder af deres sjove påfund. Men inden vi kan gå i gang, skal de selvfølgelig først deles ligeligt mellem de to deltagere - og også efter farver (meget vigtig detalje)!

Så går vi i gang! Kaster op i luften, griber med hænder. Det er nemmere end med en bold, fordi ærteposerne falder langsommere og ikke smutter ud af hænderne.

"Basketball"

Det regner med ærteposer! De kaster alle ærteposerne op i luften over sig og ser, hvor de lander.

Se, den landede lige på hovedet!

Der blev også eksperimenteret med om man kunne puste til ærteposerne, så de faldt ned fra spanden, som stod med bunden opad. Det kunne man ikke, fandt de ud af. Men et par dage efter kom Sif og fortalte, at hun nu var blevet meget bedre til at kaste og gribe en bold. “Det har jeg lært, fordi jeg øvede mig med ærteposerne”.

Kunne du også godt tænke dig en frieftermiddag? Eller har du i virkeligheden lyst til at være med i løjerne sammen med dit barn? Så kan du jo sy dine egne ærteposer. Det kan du da. Du kan også prøve at vinde et startsæt hos mig. Meld dig til konkurrencen her (hvor du også kan læse om ærteposeleg med baby).

Liv og glade dage

I går startede jeg i en ny mødregruppe med kurset Tutti Babymassage. Der var en rigtig god og afslappet stemning, og vi fik derfor også snakket lidt om babyer og om, hvordan man undgår, at de bliver overstimulerede. Hvordan man i stedet støtter dem i at kunne kapere nye indtryk og føle sig trygge i ukendte situationer.

Alle babyerne var førstefødte og derfor slet ikke vant til “liv og glade dage”, som der er i en familie med flere børn. Derfor var sådan en time med leg, tumlen og massage i mødregruppen en stor mundfuld!

Vi var enige om, at der var flere ting, mødrene kunne gøre for at babyerne (og dermed også mødrene selv) fik en god oplevelse  både denne dag og på kurset fremover:

  • være afslappet, opmærksom og opmuntrende overfor baby
  • læse babys signaler og give en pause undervejs om nødvendigt (kram/bryst/kigge på fra sofaen)
  • lave sanglegene og massagen derhjemme, sådan at baby hurtigere ville genkende det hele

Det er ALTID det, der virker bedst. Det virkede også i går:-)

Og det er det, der skal til, uanset hvilke nye situationer og indtryk, det handler om.

Morens måde at tackle det på smitter af på baby. Så hvis hun er stresset og usikker, mærker baby det med det samme, og bliver utryg. Og hvis moren ignorerer babys signaler, presser ham til at blive i en situation, han ikke bryder sig om, og måske ovenikøbet bliver irriteret på ham, så vil han bare blive endnu mere urolig, frustreret og stresset.

Ved at være rigtig god til at være opmærksom overfor sin baby og opfylde hans behov derhjemme, vil man også kunne være det ude. I mødregruppen, på et babykursus, til familiefest, i et indkøbscenter…

Jeg har engang set en mor, der gik på gaden med sin baby i bæresele med ansigtet udad.
Han hang bare der og sprællede og græd. Meget.
Hun ignorerede ham i stedet for at tage ham ud af den dumme bæresele, vende ham om og kramme og kysse og forsøge at berolige ham.
Måske endda give ham bryst, ligesom en mor på et af mine kurser gjorde:

Hendes baby forstod slet ikke det påstyr, vi lavede til babyrytmik. Babyen græd, imens de andre hvinede af iver. Over sang, xylofon og chiffontørklæder. Så hun fik lov til at suge sig fast til sin mors bryst stort set hele timen de første fire gange! Jeg syntes, hun var så sej, den mor. Hun var i sluttrediverne og babyen var en efternøler. “Jeg ÆLSKER at amme”, sagde den lille kvinde storsmilende og virrede med sit yndige hoved, hvor øjnene strålede om kap med tingeltangel om halsen, i ørerne og i det altid opsatte hår (der var absolut intet øko-moder-jord over hende;-)). Så hendes baby fik lov til at være der, hvor hun var allermest i tryg i halvdelen af kurset, indtil hun sprang ud som den mest hvinende baby af dem alle!

Så jeg garanterer jer, at det virker.

Hold jer ikke tilbage fra at give baby nye indtryk, men gør det på babys præmisser.

Fortællingen om barnet

I torsdags fejrede vi Pelles 4-mdr.- fødselsdag!

D. 24. februar var samtidig dagen, hvor børnenes far og jeg blev kærester i 1995. Så vi fik fine tegninger af de to store på 6 og 10 år. Med hjerter og påskrevne ord som Sammen i 16 år! Romantik! 4 børn! Jo, de havde skam fanget essensen af Parforholdet;-) Selvom romantik og 4 børn måske ikke ligefrem rimer for øjeblikket… Men sandt er det da, at der har været romantik i luften i hvert fald fire gange i løbet af de 16 år, og dét er vi allesammen lykkelige over!

Kæresteforholdet er en fortælling. Hvert barneliv er en fortælling. Og alle fortællingerne er vævet ind i hinanden. For evigt.
Når vi fortæller og genfortæller familiens historie for hinanden, føler vi os værdifulde, elskede og forbundne.

Og børn elsker at høre fortællingen om dem selv. Særligt når de får søskende og filosoferer over, at de selv har været så små engang.

Tue var 3 1/2 år, da han blev storebror til Pelle, og jeg endnu en gang fortalte historien om vores familie:
Først kom Malte, så Sif…
- Hvor var jeg så?, spurgte Tue.
- Du var der ikke endnu.
- Men hvor var jeg ?

Og jeg kunne godt glemme alt om mor og far og blomster og bier, det var ikke et svar, Tue kunne bruge. Så jeg endte med at fortælle, at han havde været så lille, at man ikke kunne se ham; at han havde siddet på en stjerne og kigget sig om efter en mor, indtil han fandt mig og fløj ned i min mave, hvor han kunne vokse og gro.
Tue var helt stille, imens jeg fortalte. “Ja”, sagde han til sidst, helt rolig og tilfreds.

Livet er et eventyr.

Op og stå – ud og gå

I dag får du simpelthen en sangleg, der hitter hos de små! Faktisk er den så meget et hit, at den virker for babyer fra 3 mdr. og op til børn på 3 år – med lidt alderssvarende variationer, forstås. Derfor er den også meget velegnet til sangleg på stuegulvet med søskende.

Sangen startede som en rytmisk remse, da mit tredje barn, Tue, var baby, og sådan kan du jo også fremføre den – legen er den samme. Sidenhen har jeg sat melodi til, og den kan du lytte til her – Tadaa!

Op og stå
Tekst, melodi, leg: Stine Winther

Op og stå! Op og stå!
Op og stå! Og op og stå!

Og ud og gå! Ud og gå!
Ud og gå! Og ud og gå!

Så skal vi hoppe! Så skal vi hoppe!
Så skal vi hoppe! Så skal vi hoppe!

Så skal vi stoppeeeee….STOP!
Sæt dig ned. Bum.

Legebeskrivelse

Lig på ryggen eller sid op med baby siddende på dit skød.
Linje 1-2: Løft baby op og stå på din mave eller dine lår. Bevæg baby lidt i takt.
Linje 3-4: Vip baby fra side til side – stadig oprejst – stille og roligt, sådan at babys vægt lægges fra den ene fod til den anden. Mon ikke baby laver gå-bevægelser?;-)
Linje 5-6: Løft baby op i luften i hoppebevægelser. Husk at lægge mærke til om baby kan lide det, og om det skal være bittesmå hop eller høje hop.
Linje 7: Løft baby en sidste gang op i luften over dit hoved og lad baby hænge der lidt. På STOP lander baby på fødderne igen.
Linje 8: Sæt baby ned på dit skød igen.

Babyer og børn, der selv kan stå og gå, skal ud på gulvet – evt. med en voksen i hånden. Der kan man lave variationer i det uendelige med gakkede gangarter og stunt-rullefald;)

Jeg tror, at det, der gør legen til et hit, er det meget enkle forløb, den enkle tekst med mange gentagelser, rytmen (“dam-di-dej”) og så det sjove BUM.

Hvis den ikke hitter hjemme hos dig, så er I nødt til at få besøg af mig…

Et bankende broderhjerte

Åh, når lille baby er syg, så græder han rigtig meget, og vil ikke rigtig ligge for sig selv.

Heldigvis er vi herhjemme velsignet med mange søskende, som gerne kommer til undsætning:)

Malte er endda så stor, at han kan bære rundt på sin lillebror.

“Han bliver helt rolig, når man bærer rundt på ham”, siger Malte med smørstemme.

Mon ikke de begge tager noget værdifuldt med sig videre i livet?

Sirenesang

Jeg siger altid, at sang er en fantastisk måde at skabe kontakt med baby på. Man får baby til at kigge, bevæge sig og synge med.

Her er det storebror Tue på 3, der lokker Pelle med sin sirenesang. Altså som i høj-lyd-sirene;-)

Tue synger Lille Peter Edderkop, imens han lader fingrene (Peter Edderkop) vandre op ad Pelles krop. Regnen kilder ned ad Pelle, solen tegnes på hans hoved og han tørres på maven. Tilsidst kravler Peter Edderkop op igen og dikker ham under hagen.

Og som man kan se, er Pelle i høj grad draget af Tues underholdning:-)

Tue elsker sin lillebror, og vil gerne lege med ham, og jeg opfordrer ham tit til at synge for Pelle. Det giver ham noget konkret at gøre, så han ikke kommer til at være for voldsom.