Posts Tagged by motorik

På Arbejdermuseet i København er der en sjov lille feature, hvor man med en “flip flap” får en snip af en historie samt et nr. til en skuffe, hvor man kan få hele historien.
Jeg kan godt huske, hvordan jeg selv producerede flip-flappere med sjove udsagn, da jeg var barn, og efter familiens museumsbesøg gik mine egen børn gik da også straks i gang med at finde på alle mulige variationer af latrinære udsagn o.l. til deres flip flap…

Men Arbejdermuseets idé fik mine tanker til at fortsætte ad den sprogpædagogiske vej:
Med børn i børnehavealderen giver det en sjov anledning til at følge en besked og udføre en bevægelse, når man først skal vælge et tal udenpå, så et tal indeni, så et tal mere, bag hvilket der står en motorisk anvisning: Hop hen til vinduet. Kravl rundt om bordet. Kryb på maven under bordet. Kravl op på sofaen og hop ned. Gå museskridt ud i køkkenet. Hop ti englehop. Rul gennem stuen. Hop tolv frøhop. Slå en kolbøtte. Gå på line. Løb rundt om huset. Osv.

Hvis man ikke gider skrive så meget, kan man nøjes med at skrive bevægelserne (fx “hoppe”) og så selv udvide, når man giver barnet en anvisning.

Jeg prøvede legen med de 4-årige talebørn, som jeg underviser, og det virkede utrolig sjovt og motiverende med den lille flip flap.

Man kan også lave en anden sprogstimulerende leg, hvor man skriver sætninger eller små rim i stedet for enkeltord. Barnet skal så tælle ordene i sætningen. Ordene tælles ved hjælp af ærteposer, som kastes, imens man siger dem.
Hvis der kun står et enkelt ord i flip-flappen, skal barnet selv lave en sætning med ordet OG tælle ordene.

Man kan også lave små tegninger i stedet for at skrive, og så vil børn helt ned til 1-års-alderen synes, at flip-flappen er sjov.

Du folder en flip flap sådan her: Klip et kvadrat. Fold hjørnerne ind mod midten. Vend forsiden nedad mod bordet, og fold igen hjørnerne ind mod midten. Form flip-flappen som en lille æggebakke ved at stikke fingrene ind i hjørnehullerne (se det øverste billede).

Når man laver babyrytmik med baby, der kravler, skal man virkelig bevare tålmodigheden og troen på, at baby tager det til sig.

Kravlebabyer har nemlig meget travlt med at…kravle, og de er mildest talt ud over det hele! Kravler tværs over gulvet, over bolde og rasleæg og hinanden. Prøver at rejse sig op ad tasker, trommer, damelår – og hinanden!

Men hvis man ufortrødent synger og leger de samme sanglege om og om igen, så sker der det, at baby deltager mere og mere aktivt. Hvis baby vel at mærke får lov at gøre det på egne præmisser, som når baby f.eks. lægger sig ned, når man skal stå, rejser sig op, når man skal sidde, osv..

Efter nogle uger vil der som regel også være et gennembrud, hvor man ser, at baby

• rasler med rasleægget (og ikke kun putter det i munden)
• kaster eller triller med en bold (og ikke kun putter den i munden)
• rokker med hele overkroppen bare ved synet af en tromme (og ikke bare forsøger at putte den i munden;-))

I går opstod der i en babyrytmikgruppe flere gennembrud på én gang, da vi legede med ærteposer og lagde dem på hovedet af babyerne som så mange gange før:

• Én lavede et lille nik med hovedet, så ærteposen faldt ned
• Én rystede på hovedet, så ærteposen faldt ned
• Én rakte armen op efter ærteposen
• Én forsøgte selv at lægge ærteposen op på hovedet, når den var kommet ned

Arhmen, de var SÅ dygtige, og vi klappede og tørrede øjnene alle sammen!

Tænk engang, de havde forstået, hvad ærteposeleg gik ud på! I al hemmelighed havde de altså, henover de sidste uger, suget det hele til sig, alt imens de så ud, som om de var vældigt optagede af bare at tumle (og gumle) for sig selv.

Vil du også lære din baby ærteposeleg? Få legeidéer i mine tidligere indlæg Ærteposer, musehop og gaver og Retro-rytmik.

Ærteposer, som er fremstillet specielt til babyer, kan også købes i Babyhuset Tuttis Webbutik.

Svar

Kære Viktoria

Tak for dit spørgsmål!

Ja, jeg har set masser af eksempler på babyer, hvis motoriske udvikling går lynhurtig, og som derfor ikke har ro på sig til mere stillesiddende aktiviteter. Ligesom jeg har set masser af eksempler på det modsatte.

Jeg vil nu ikke beskrive det som et problem. Din datter har brugt det meste af tiden på at lære at komme omkring, og hun nyder stadig den oplevelse, det er for hende at bevæge sig og udforske omgivelserne på egen hånd. Det skal I ikke bekymre jer om. Den tid skal nok komme, hvor hun kan sidde stille og fordybe sig. Vær tålmodig. Og tilbyd hende fortsat at samtale om ting og kigge i bøger, det er helt fint. Men lad hende selv bestemme, hvor længe. 5 min. er fint.

Det er meget normalt, at sprogkompetencen ikke er så udviklet hos de motorisk hurtige babyer. Det, I skal holde øje med, er dog ikke så meget, hvilke lyde, hun kan sige (eller ikke sige), men snarere, hvilke ord, hun reagerer på. Den sproglige udvikling starter med forståelse af ord. Et barn med stor sprogforståelse lærer hurtigt at tale, når først tungen kommer på gled.

Her er nogle forslag til, hvordan I kan stimulere sproglig udvikling:

1. Snak til hende, når I laver hverdagsting sammen: Tager tøj på (nævn beklædningsdele), spiser mad (nævn ingredienserne). Selvom hun ikke kigger interesseret på jer, så snak alligevel. Og husk i øvrigt at lade radio og fjernsyn være slukket, når I snakker.
2. Følg efter hende, når hun går, og sæt ord på tingene, hvis hun finder noget spændende at undersøge. Hvis hun fx går hen til en reol og hiver bøger ned, så gå hen til hende og sig: “Har du fundet en bog? Falder de ned? Kom, nu sætter vi dem ind igen.”
3. Sang og musik er sprogstimulerende:
   • sæt cd med børnemusik på og dans, imens I synger med på sangene
   • lav sanglege med masser af bevægelse, gå fx til babyrytmik, hvor I kan lære nogle gode sanglege. Og selvom hun måske de første 4-6-8 gange drøner rundt med sin egen dagsorden, så vil sangene blive en del af hendes sproglige erfaringer, som hun vil trække på senere hen
4. Leg lege med bevægelse på:
   • kast og tril med bold – gerne mange på én gang
   • byg med klodser, som kan spredes på gulvet eller sættes op og hentes ned fra sofabordet
   • giv hende en lille vogn, taske eller kurv, som hun kan gå rundt med,. Put ting i, som I sætter ord på, fx små dyr eller legetøjsmad, og som hun kan hælde ud på gulvet og samle op igen

Læs også mit blogindlæg om at læse bøger med baby:Højtlæsning med de små

Og for læsere, som måske har en stor baby, der ikke kravler endnu, vil jeg foreslå, at I læser mit blogindlæg om babyer, der kravler/ikke kravler: En chimpanse i huset

Kærlig hilsen

Stine

Spørgsmål og svar er også udgivet på baby.dk

SÅ fik Pelle knækket kravlekoden! Omend på sin helt egen måde…
Jeg vil kalde det en unik kombi af rumpegang og frøsvømning med et twist af chimpanse;-) Døm selv:

(Jeg har aldrig før set, at en baby bruger fødderne så meget. Pelle tager endda legetøj med sine fødder. Piller sig i øret og klør sig i øjet. Med foden. Meget mærkelig baby…)

Det normale er, at babyer kravler, når de omkring 9 måneder – men hey, hvem gider at være normal, når man kan være original?!

Her i huset er det kun Tue (f. 2007), som kravlede på alle fire, da han var 8 måneder. Han rullede om på maven, da han var tre måneder., og jeg kunne ikke få ham til at ligge på ryggen lige siden! (Så han fik ikke glæde af babymassagen.) Han gad ikke at sidde ned, ville hellere stå (“min egen lille stådreng”, som jeg hele tiden kom til at sige;-) Han lærte at gå, da han var 11 måneder.

Det gjorde hans storebror, Malte (f. 2000), også. Han havde til gengæld altid nægtet at ligge på maven. Men han kunne sidde uden støtte, da han var 6 måneder, og kravlede da han var 8 måneder – på numsen med ét ben fremad og ét bagud.

Det lader altså til, at Pelle mere slægter sin søster på. Sif (f. 2004) blev også god til at sidde omkring de 6 måneder. Og der sad hun rigtig godt. Når man løftede hende op, havde hun stadig benene i siddeposition (gode mavemuskler vel egentlig!) Hun begyndte at kravle rumpegang, ligesom Pelle, da hun var 11 måneder, og lærte at gå, da hun var 14 måneder.

Rigtig mange forældre har meget fokus på deres babys motoriske formåen. Måske, fordi det er så nemt at vurdere og placere på “den normale udviklings”-kurve. Kan han rulle eller kan han ikke? Kan han kravle eller ikke? Nogle forældre kan blive helt bekymrede på deres babyers vegne.

Men dét, man skal tænke på, er, at den motoriske udvikling kun er en flig af hele barnets udvikling. Der sker helt utroligt meget i babyens krop og hjerne det første år, og vi kan kun gætte os til det meste. Eller med lidt god vilje prøve at løfte en anden flig for at se, hvordan det står til med fx den sproglige udvikling, ligesom jeg har foreslået her.
Sætte os ned og betragte vores vidunder for at få et indblik i, hvad der egentlig foregår lige nu inde i det lille, kønne hovede.

Spørgsmål

Heej Stine.

Jeg er Mor til den meste fantastiske dreng på 6 måneder, og han er meget godt med, med hans motorik.. BORTSET fra, at han ved fisme ikke at man egentlig kan stå på de 2 stænger der hænger under bleen.. Han bruger dem flittigt når han ligger ned, og han har da osse opdaget sin fødder, men at stå på dem, NEJ NEJ!!

Vi skulle have været til noget rytmik på vores lokale bibliotek i fredags, men bettemanden havde fanget sig en god omgang diarré – så derfor kom vi ikke afsted..

Ville så høre dig, om du havde nogle gode øvelser til at få ham til at støtte på de 2 stænger?

Jeg “hopper” meget med ham, på mine ben – men GUMMI-TARZAN falder bare sammen!!
Jeg vender ham osse nogengange om på puslebordet, så han ligger og kan sparke ind i muren – for at mærke at fødderne kan altså bruges til noget..

Håber du kan hjælpe mig med nogle øvelser

Krams Rikke

Svar

Hej Rikke

Jeg kender godt til babyer, der ikke vil stå. Jeg har da mødt nogle stykker efterhånden, og min egen datter trak også benene op under sig, når vi fx. rakte hende ned mod gulvet eller græsset, helt frem til 1-års-alderen. I dag er hun 6 år og supergod til at gå og løbe Jeg fortæller det, for at du ikke skal bekymre dig og tro, at din baby er “bagud”. Det kommer lige pludselig.

I 6-mdr.-alderen har baby opdaget sine fødder og er i det hele taget utroligt smidig, og sådan beskriver du jo også din dreng. Det er en del af kropsbevidstheden, og den er vigtig for at kunne tage de forskellige kropsdele i brug mere bevidst, såsom at stå på benene eller tage fat i legetøj med hænderne.

Herudover skal babys muskel-led-sans og balancesans også stimuleres, og det kan du hjælpe med til ved at tumle med ham: Rulle, svinge op og ned i luften, dreje rundt, vippe fra side til side og bagud – så fortsæt endelig med hoppelegen, selvom han ikke strækker benene.

Det er vigtigt at udfordre hele kroppen og alle sanserne, og ikke kun benene. Det hele hænger nemlig sammen.

Men her er nogle gode øvelser med fokus på benene:

• Cyklebevægelser og stræk-/afspænding (se mit legeforslag her)
• Løfte underkroppen: Baby ligger på ryggen og med den ene hånd holder du hans fodsåler ned mod underlaget så knæene er bøjede. Læg den anden hånd under hans lænd og og løft den lidt op. Det strækker hans hofteled og når han begynder at følge bevægelsen, vil det styrke ryg- og sædemuskler (som også er på arbejde, når benene støtter i oprejst stilling).
• Sparke imod med fødderne: Rygliggende, hvor han får mulighed for at sparke mod dine hænder og på et tidspunkt vil opleve at glide baglæns. Det vil træne stræk i benene.
  Prøv også maveliggende, hvor han vil kunne komme lidt fremad vha. modstanden fra dine hænder. Det vil træne musklerne i både ben, ryg og nakke.
  Det er vigtigt, at det foregår på gulvet og ikke en madras, hvis baby skal kunne bevæge sig let.
• Sparke opad: Sørg for, at han har noget legetøj, som hænger ved fødderne, så han kan sparke til det. I kan også lege med en ballon, hvor du opfordrer ham til at sparke til den.

Jeg håber, det kan bruges!

Kærlig hilsen

Stine

Spørgsmål og svar er tidligere udgivet på baby.dk

Som min mor har altid sagt: Det legetøj, der hitter mest i alle aldre, er det, som kan rulle: Cykler, rulleskøjter, løbehjul, rullebræt og bolde, bolde, bolde!

Så i dag skal det handle om boldleg.

Både på mine kurser og herhjemme er der bolde i forskellige afskygninger og størrelser og til forskellige lege:

• Store motorikbolde
  - hvor baby kan ligge på maven og blive rullet  – godt for balancen og ryg- og nakkemuskler (fra 0 mdr.)
  - hvor børn i alle aldre kan sidde og hoppe – godt for balancen (fra 6 mdr.)
• Små badebolde (25 cm)
  - som er dejlige at trille med og kramme (meget nemt at “gribe”)
  - som lidt flade er gode ligge på alle fire henover (fra 4 mdr.)
• Gummibolde
  - jeg synes, Rubbabu bolde i naturgummi med velour overflade i stærke farver er supergode med mindre baby bider i dem)
  - en kurvfuld af dem hældes ud på gulvet og sættes i gang med at hoppe foran baby, helst siddende, men det fungerer også, når baby ligger på maven (fra 4 mdr.)
  - trilles og kastes hen til baby
  - er gode til boldmassage, hvor man ruller en enkelt bold rundt på babys krop
  - kan holdes af barnet med en hånd (fra 6 mdr.)
• Stofbolde
  - kan nemt holdes og krammes og bides i (fra 3 mdr.)
  - lad en kurvfuld af dem regne ned over barnet (fra 24 mdr.)
• Plasticbolde
  - fyldes i et babybadekar eller plasticsandkasse (uden sand;-)), så baby kan få et boldbad liggende med støtte eller selv siddende. Dæk så meget af kroppen med boldene og skub lidt rundt med boldene, så de små tryk fra dem flyttes lidt (fra 3 mdr.)

Pelle (6 mdr.) er ved at lære at sidde selv. De mange bolde støtter ham.

Hver gang vi er i skoven med børnene, bliver jeg så glad for, at vi har den tæt på. Det er den bedste legeplads. Man skal sådan set bare slippe børnene løs, så opsøger de selv udfordringer og oplevelser. Og man kommer hjem med trætte børn, som er mættede af sansestimulering og fulde af selvværd og selvtillid, fordi de klarede strabadserne (som de selv opfandt) og er blevet en smule bedre til det hele.

I skoven er der nemlig

• rig mulighed for at træne mange af de basale, naturlige bevægelser, som det er vigtigt at beherske.

• anderledes sanseoplevelser, hvis man er stille og lytter, snuser, sætter sig på hug og kigger; der er lys og mørke (uh, trolde?), varieret terræn, pletter med sol og et himmelbillede med perspektiv

De voksnes opgave er at

• passe på børnene uden at være pylrede
• lade børnene løbe frit uden at ødelægge skoven
• sige: “Ja, jeg ser dig”, når børnene råber “Se mig! Se mig!”. Eller: “Ja, du klatrer”, når børnene siger “Se, jeg klatrer”. Man behøver ikke at vurdere dem ved at sige, at de er dygtige. I stedet kan man anerkende den berusende følelse, de har i kroppen, når noget lykkes for dem, ved at kommentere oplevelsen og fx sige “Uh, det må kilde i maven! Du er højt oppe nu! Jeg kan se, du går på line, det vidste jeg slet ikke, du kunne!”

Her er det en 4-årig og en 6-årig, der

...løber...

...kaster...

...går balancegang...

...klatrer op...

...hopper ned...

...finder flotte sten...

Og babyen kigger på træer og himlen, indtil han falder i søvn i den friske luft med fuglefløjt og vindens susen og de andre børns glade stemmer i ørerne.

Jeg har taget en af mine gamle lege i brug med Pelle på puslebordet, når han ligger med numsen bar. Det var en leg, jeg fandt på med Malte, da han var baby for snart 11 år siden!

Det er en cykleøvelse med variationer, bla. en stræk-/afspændingsøvelse, som jeg er stødt på både i babymassage og babyyoga.

Over bakkerne
Tekst/leg: Stine Winther

Op ad bakke, op ad bakke,
op ad bakke, op ad bakke.

Ned ad bakke, ned ad bakke,
ned ad bakke, ned ad bakke..

Frigear…..og stop!

Legebeskrivelse

1.-2. linje: Lav langsomme cyklebevægelser og sig ordene tungt og rytmisk (pust/støn)

3.-4. linje: Lav hurtige cyklebevægelser og sig ordene lynhurtigt efter hinanden

5.-6. linje: Løft ben (og numse) op i luften, ryst dem lidt og lad dem falde ned på underlaget igen.

Du vil nogle gange opleve, at din baby strækker benene, når du tager fat i dem og cykler/løfter dem op. Det er kun fint, for det er en respons på berøringen og stimulerer dermed babys kropsbevidsthed. Når du “ryster” benene, vil baby slappe af i musklerne (på et tidspunkt) og denne vekslen mellem stræk og afspænding af musklerne er rigtig god for både den motoriske udvikling og for kropsbevidstheden. At kunne slappe af i kroppen er vigtigt for den fysiske velvære – også for voksne.
Prøv om du kan selv! Læg dig ned og lad en anden voksen eller et større barn løfte din arm eller dit ben UDEN at du hjælper, du skal slappe helt af. For mange mennesker er det faktisk sværere end det lyder. Både børn og voksne. For kvinder i fødsel er det et utroligt effektivt redskab!

Den kan sige som en farlig løve.
Den griner højt, når man trykker den på maven.
Den kan slikke på sine tæer.
Den elsker at se sig i spejlet.

Det er selvfølgelig en 4 mdr. gammel baby!

I dette tilfælde min baby:-) Som nu i den grad er blevet dus med sin verden og sin krop.
Noget af det sjoveste, han ved, er at kigge på sine søskende eller på sig selv i spejlet.
Noget af det bedste, han ved, er at få bleen af, så han rigtig kan røre sig og få fat i sine fødder.

Så vi kan bruge rigtig lang tid på badeværelset, Pelle og jeg. Med at nyde ham på puslebordet og bagefter slutte besøget af med at snakke til os selv i spejlet.

Denne enkle, men dejlige øvelse, som strækker ud, åbner op og stimulerer babys fornemmelse af sin egen krop (“hertil går jeg”), er blevet fast rutine på vores puslebord:

Læg hænderne om babys hoved og stryg ned langs begge sider af kroppen helt ned til fødderne. Gentag.
Læg nu hænderne på babys bryst og stryg hen ad armene og håndfladerne. Gentag.
Enjoy ♥

I dag får du simpelthen en sangleg, der hitter hos de små! Faktisk er den så meget et hit, at den virker for babyer fra 3 mdr. og op til børn på 3 år – med lidt alderssvarende variationer, forstås. Derfor er den også meget velegnet til sangleg på stuegulvet med søskende.

Sangen startede som en rytmisk remse, da mit tredje barn, Tue, var baby, og sådan kan du jo også fremføre den – legen er den samme. Sidenhen har jeg sat melodi til, og den kan du lytte til her – Tadaa!

Op og stå
Tekst, melodi, leg: Stine Winther

Op og stå! Op og stå!
Op og stå! Og op og stå!

Og ud og gå! Ud og gå!
Ud og gå! Og ud og gå!

Så skal vi hoppe! Så skal vi hoppe!
Så skal vi hoppe! Så skal vi hoppe!

Så skal vi stoppeeeee….STOP!
Sæt dig ned. Bum.

Legebeskrivelse

Lig på ryggen eller sid op med baby siddende på dit skød.
Linje 1-2: Løft baby op og stå på din mave eller dine lår. Bevæg baby lidt i takt.
Linje 3-4: Vip baby fra side til side – stadig oprejst – stille og roligt, sådan at babys vægt lægges fra den ene fod til den anden. Mon ikke baby laver gå-bevægelser?;-)
Linje 5-6: Løft baby op i luften i hoppebevægelser. Husk at lægge mærke til om baby kan lide det, og om det skal være bittesmå hop eller høje hop.
Linje 7: Løft baby en sidste gang op i luften over dit hoved og lad baby hænge der lidt. På STOP lander baby på fødderne igen.
Linje 8: Sæt baby ned på dit skød igen.

Babyer og børn, der selv kan stå og gå, skal ud på gulvet – evt. med en voksen i hånden. Der kan man lave variationer i det uendelige med gakkede gangarter og stunt-rullefald;)

Jeg tror, at det, der gør legen til et hit, er det meget enkle forløb, den enkle tekst med mange gentagelser, rytmen (“dam-di-dej”) og så det sjove BUM.

Hvis den ikke hitter hjemme hos dig, så er I nødt til at få besøg af mig…