Posts Tagged by kontakt

Og man må gerne lave skæg

Apropos de personlige grænser, der rykker sig, når man bliver mor (som jeg skrev om forleden):

Jeg har lagt mærke til, at når mødre glemmer sig selv og fordyber sig i kontakten med deres baby, så er der noget særligt i luften. Man kan se det på de hengivne babyer, og man kan høre det.

Stemmernes åbne klange i dybe mumlerier blander sig med høje, blide syngetoner og læbernes sprutten og bablen.
Og nej, det er ikke babyernes lyde, jeg beskriver. Sådan lyder deres mødre, når de masserer deres babyer i mødregruppen allerede anden eller tredje gang!

Det lyder så skægt og det er fantastisk, og jeg bliver nødt til at optage det en dag (mon jeg får lov at offentliggøre det her på bloggen??)

Faktisk tror jeg, at det skal være et krav, hvis man skal bestå et af mine kurser;-)

Det er godt for (l)ungerne

I går skete det.

Det skal ske mindst én gang, når man har en baby – ligesom et fald fra sofaen eller dobbeltsengen: Baby bliver ikke hørt i sin barnevogn, og er opløst af gråd, når nogen endelig bliver opmærksom og tager den hikstende baby op af den dumme, dumme barnevogn…

I går var det Pelles tur. Fordi jeg ikke kunne finde den ene babyalarm, og dernæst ikke lyttede ved vinduet på det rigtige tidspunkt. Så han græd ikke bare. Han skreg.

For ikke så mange årtier siden mente man, at det var godt for lungerne, når babyen skreg. Det, ved man heldigvis i dag, er det værste vrøvl (selvom meget uoplyste bedstemødre selvfølgelig stadig går og belærer nybagte mødre med den slags ammestuehistorier. Jo, det gør de, jeg har selv hørt det fra flere mødre!) Til gengæld er der mange i dag, der tror, at babyen bliver forkælet, hvis man reagerer promte på gråd. Det er stadig temmelig udbredt at acceptere, at babyer allerede fra 3 mdr. ligger alene og græder sig selv i søvn. Det er ikke godt. Faktisk er det rigtig skidt.

Gråd i sig selv er ikke farlig, så længe babyen ikke er overladt til sig selv. Gråden er jo et udtryk for, at noget er galt, og da en baby ikke er i stand til at berolige sig selv, er det vigtigt at være der for en grædende baby. Hvis man i stedet lader babyen ligge længe og græde, vil stresshormoner begynde at skylle gennem hjernen. Og er dét noget, der står på gentagende gange, vil det påvirke hjernens udvikling uhensigtsmæssigt.

Men vi vil da gerne have livsduelige, trygge og harmoniske børn, som vokser op og er i stand til at tackle stressede situationer (som jo er en naturlig del af livet), og som synes, at livet er dejligt, og som har tillid til andre mennesker – vil vi ikke?

Ud med lykkepiller og ind med kroppens egne lykkehormoner fra dag ét!

Så mig og min dårlige mor-samvittighed løb ud efter Pelle og så gjorde vi alt, hvad vi kunne for at give både Pelle og mor et oxytocin-boost:

Jeg lagde mig tæt sammen med Pelle under den varme dyne og ammede ham, imens vi kiggede hinanden i øjnene og jeg snakkede beroligende til ham. Bagefter tog jeg al tøjet af ham og masserede ham over det hele. Til sidst legede vi cykle-, rulle- og flyvelege, så vi fik grinet en masse sammen:-)

Alt det, der står med fed skrift, er med til at stimulere hjernens antistress-system, hvor oxytocin (lykkehormon) udløses og niveauet af stresshormoner sænkes til det normale.
Det er godt for ungerne – og for os!

Og min Pelle kom i balance igen, og fik sig en dejlig lur i sengen bagefter:

Sammen i nydningen

I sidste uge bad jeg tidligere kursister om at skrive, hvad de har fået ud af et af mine kurser i mødregruppen.

Én mor skriver sådan: “Jeg oplevede større tæthed med min baby og det var også skønt bare at se de andre babyer nyde det hele!”

Er det ikke en dejlig betragtning?

Det er præcis sådan, jeg oplever det. Jeg bliver helt høj af al den nydning!

Generelt er der jo en særlig fællesskabsfølelse i mødregrupper, og det elsker jeg. De nybagte mødre deler (udover gode tilbud på babyudstyr osv.) både begejstring, glæder og bekymringer . Det er dét, der gør, at det rum, vi skaber sammen i en rytmik-/massagetime, bliver fyldt af nydelse og glæde over de dejlige babyer. Og den oplevelse tager alle med sig hjem – både babyerne, mødrene og jeg.

Nærvær og nydelse er faktisk alfa og omega for at få det bedste ud af det. Kurset. Men også hverdagen:-)

Jeg har citeret flere fine kommentarer rundt omkring på siderne – klik og læs!

http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babyrytmik/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babymassage/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babytegn/

Babytegn og kys

Pelle er fire måneder, og han reagerer på to babytegn: Kys. Og Sut. Meget vigtige ord i en babys verden!

Pelle og mig, vi elsker at kysse. Vi har lavet en lille leg, som næsten er en kildeleg: Jeg laver kyssetegnet (et fingerkys), siger kys og dykker ned i Pelles bløde kinder, varme hals eller åbne mund. Og han åbner den, når jeg siger kys og laver kyssetegn. Den åbne mund er Pelles kyssetegn, og han laver ikke kyssetegn, hvis jeg kun siger kys uden at lave tegn.

Når han bliver træt, klynker han og bevæger irritabelt hovedet fra side til side, imens han forsøger at proppe de små knyttede hænder + stofbleen ind i munden. Men hvis jeg laver tegnet for sut, og spørger, om han vil have sin sut, bliver han øjeblikkeligt stille.

Jeg startede på babytegn for en måneds tid siden, hvor Pelle var begyndt at være meget interesseret i mine hænders fagter. Og nu kan jeg se, at han reagerer på dem. Jeg reagerer også på hans tegn – dem som jeg lige har beskrevet ovenfor. Han er for lille til at kopiere de tegn, jeg viser ham, men jeg glæder mig til, når han bliver så stor, at han kan vise mig babytegnet for sut, når han bliver træt.

Det er Sif, som 4-årig, der er model:)

Hvad er det??

Den kan sige som en farlig løve.
Den griner højt, når man trykker den på maven.
Den kan slikke på sine tæer.
Den elsker at se sig i spejlet.

Det er selvfølgelig en 4 mdr. gammel baby!

I dette tilfælde min baby:-) Som nu i den grad er blevet dus med sin verden og sin krop.
Noget af det sjoveste, han ved, er at kigge på sine søskende eller på sig selv i spejlet.
Noget af det bedste, han ved, er at få bleen af, så han rigtig kan røre sig og få fat i sine fødder.

Så vi kan bruge rigtig lang tid på badeværelset, Pelle og jeg. Med at nyde ham på puslebordet og bagefter slutte besøget af med at snakke til os selv i spejlet.

Denne enkle, men dejlige øvelse, som strækker ud, åbner op og stimulerer babys fornemmelse af sin egen krop (“hertil går jeg”), er blevet fast rutine på vores puslebord:

Læg hænderne om babys hoved og stryg ned langs begge sider af kroppen helt ned til fødderne. Gentag.
Læg nu hænderne på babys bryst og stryg hen ad armene og håndfladerne. Gentag.
Enjoy ♥

Hvor højt tror du jeg elsker dig

A propos fortællinger om kærlighed

De bedste fortællinger er dem, vi kan spejle os i.
Fortællinger, der beskriver verden, så vi får ord at sætte på den.
Fortællinger, der beskriver følelser, som vi genkender.

Det gælder både store og små.

Sådanne fortællinger er denne lille serie for de mindste (fra 18 mdr.-5 år ca.) , som helt klart er nogle af favoritterne på bogreolen:

Skønne illustrationer, som man kan gå på opdagelse i, og enkle, finurlige, genkendelige samtalelege mellem far/mor og barn.

Hvor højt tror du jeg elsker dig er historien om den lille harekilling, der ikke kan strække poterne langt nok i vejret og ikke kan hoppe højt nok for at overgå farens kærlighed.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om foråret fortæller store hare lille hare, hvad ting i naturen forvandler sig til, fx en haletudse til en frø, og at lille hare en dag vil blive stor.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om sommeren vælger store og lille hare på skift, hvilken farvenuance de bedst kan lide. Store hare kan bedst lide den brune nuance lille hares pels har.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om efteråret springer store hare og lille hare rundt blandt bladene. Lille hare leger kassespøgelse og forskrækker store hare – og det bliver startskuddet til en herlig spøgelses-tagfat.

Og i Hvor højt tror du jeg elsker dig om vinteren finder store hare og lille hare ting i naturen, der passer sammen, fx edderkoppen og dens spind og en fugl og en fjer.

Fingerdans

Med sine tre mdr. er Pelle blevet glad for at ligge på sit legetæppe, hvor han kan få fat i legetøjet med sine hænder. Og selvom han indenfor de sidste 16 dage både har haft influenza og nogle døgn med feber af vaccine, så er der sket en udvikling: Han er begyndt at føre legetøjet hen til sin mund.

Neiiijjj:-)

Nu er han virkelig i gang med at lære verden at kende!
Munden er nemlig den del af kroppen, som den lille baby sanser mest med – og sanses, det skal der, så hjernen kan udvikles bedst.

Her er fire tips til, hvordan du kan støtte din babys udvikling, når baby viser interesse for at sutte på alting:

  • Sørg for, at der er legetøj på legetæppet, som baby kan få fat på og putte i munden
  • Lad baby sutte på forskellige ting (så længe det ikke er farligt, selvfølgelig)
  • Leg med babys hænder og fødder ved at føre dem hen til babys mund
  • Leg Fingerdans: Lad dine fingre spille “luftklaver” foran babys hoved, så baby kan fange dem. Fingerdans er sådan en enkel leg. Syng en fingersang til, som fx: Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du? Her er jeg. her er jeg. Goddag, goddag, goddag!

Syg med slynger

Har jeg sagt, at viklen er min yndlingsslynge?

Det er den da også.
Men jeg ville nu nødigt undvære min ringslynge…

Slet ikke i sidste uge, hvor Pelle var syg og helst ville være hos mig, sove hos mig og ammes lidt oftere. Bassen vejer jo knapt 8 kg, så jeg bliver hurtigt lam i arme og ben af at sidde med ham ved skrivebordet eller ved spisebordet. Næ, med ringslyngen kan han nemt ligge i vuggestilling i min favn, uden at benene hænger slattent udover mit lår (for lang er han jo også). Og når han vil ammes, kan jeg placere ham i ordentlig ammestilling på siden og justere slyngen lidt ved ringene, så han kan nå brystet.

Jeg bruger også altid ringslyngen, når vi er ude og spise eller har gæster, for udover at baby kan ligge i den/ammes diskret, så er den også godt til at støtte, når baby sidder på skødet. Så skal den bare lige rundt om babys mave, og så har jeg hænderne fri.

Både når baby skal sidde og ligge, kan man tage ringslyngen på uden at lægge baby fra sig. Ja, det er faktisk kun en fordel at tage ringslyngen på med baby i favnen, for så skal man ikke placere baby i slyngen, men derimod slyngen rundt om baby. Man skal ligesom forestille sig, at slyngen er en erstatning for ens omsluttende arme.

Det lyder nemt, og det ser smart ud, men rigtig mange opgiver desværre at bruge ringslyngen. Jeg har forsøgt mig i flere år med forskellige ringslynger, og det er først nu, at det er lykkedes mig at få placeret baby ordentligt, når jeg skal bære rundt på ham.

Her er fem tips til at få ringslyngen til at fungere:

  1. Ringslyngen skal være BRED, dvs. i hvert fald 80 cm, for ellers er der ikke plads til en lang baby
  2. Stoffet skal være TYNDT, sådan at det er nemt at trække igennem ringene, men IKKE GLAT, så det glider ned, når du bevæger dig
  3. Benene skal være indeni ringslyngen, når baby ligger ned(fødderne må gerne titte ud) eller sidder mave-mod-mave i frøstilling (= knæene op og ud til siden, fødderne samlet under numsen)
  4. Du skal IKKE forme ringslyngen som lomme, som baby skal ned i. Så bliver baby væk!
  5. Når baby skal ned og ligge i ringslyngen, placerer du først baby i “bøvsestilling” ved din skulder. Træk nu ringslyngens øverste kant op til babys hoved. Før en hånd ind under ringslyngen og tag fat om babys numse eller ben og træk baby ned at ligge. Stram ringslyngens øverste kant, så krop og hoved holdes ind mod dig. Løft op i ringslyngens nederste kant, så babys ben ligger godt indeni (+ evt. fødder), stram kanten om nødvendigt

Der findes mange billed- og videoinstruktioner, som faktisk viser forskellige teknikker, men de tips jeg har givet her, er ud fra de erfaringer, jeg har gjort mig. Kig også på Sisses billedinstruktion. Den viser det, jeg mener, ret godt.

Jeg lige købt en Bära-barn-ringslynge til under halv pris hos Heartwear.dk – og den er den bedste, jeg har prøvet indtil nu:

Et bankende broderhjerte

Åh, når lille baby er syg, så græder han rigtig meget, og vil ikke rigtig ligge for sig selv.

Heldigvis er vi herhjemme velsignet med mange søskende, som gerne kommer til undsætning:)

Malte er endda så stor, at han kan bære rundt på sin lillebror.

“Han bliver helt rolig, når man bærer rundt på ham”, siger Malte med smørstemme.

Mon ikke de begge tager noget værdifuldt med sig videre i livet?

Forstå hvad den lille baby siger 3

- Jamen, skal børn ikke i seng kl. 20?, spurgte en nybagt mor engang, hvor snakken faldt på babyernes søvn. Som den jo ofte gør i mødregrupper. Og jeg så for mig, hvordan hun – og sikkert også mange andre – med gråd og tænders gnidsel forsøgte at putte den lille baby konsekvent kl. 20. Men babyer er jo ikke på den måde programmeret. De har ingen tidsfornemmelse. Og de skal ikke for at sove på bestemte tidspunkter, men de skulle gerne sove omkring 15 timer i døgnet.

Så lad mig slå fast med syvtommersøm: Det der med at styre en babys døgnrytme efter et skema, det hører fortiden til!

Nogle babyer sover i lange stræk, og kan fx sove 5-7 timer om natten uden at få mad. Andre spiser oftere og sover i kortere tid ad gangen. Og så kan det pludselig skifte.

Så her gælder det jo om at være nærværende og iagttage sin baby.

Dét er vores allerfornemste opgave som forældre til en baby: At forstå babyens behov og tilfredsstille behovet nænsomt.

Og baby skal sove, når baby er træt. Ikke før og ikke senere og ikke fordi kl. er 20…

De fleste spæde babyer falder i søvn af sig selv, når de er trætte. Ved brystet, i favnen, i vuggen, i barnevognen, i autostolen. Lukker øjnene og sover. Bum. Men nogle gange kan de måske ikke finde ro af sig selv, og så siger de nogenlunde sådan her:

Jooh, sådan har Pelle også tit sagt! Og jeg har gentaget: “Mjaw”. Og så har jeg givet ham sutten og lagt ham i vuggen… Nøj, hvor nemt!

Men ved I hvad? Det er første gang (ud af fire) jeg oplever det. Mine tre andre børn ville nemlig ikke have sut, de ville have bryst, når de var trætte…og så er vi selvfølgelig ude i nogle gradbøjninger af det her Baby Language, men mere om det i mit næste indlæg.

Indtil da kan vi jo lige tage et kig på en mønsterbaby i slyngevuggen;-)

Næste side »