Posts Tagged by kolbøtte

På Arbejdermuseet i København er der en sjov lille feature, hvor man med en “flip flap” får en snip af en historie samt et nr. til en skuffe, hvor man kan få hele historien.
Jeg kan godt huske, hvordan jeg selv producerede flip-flappere med sjove udsagn, da jeg var barn, og efter familiens museumsbesøg gik mine egen børn gik da også straks i gang med at finde på alle mulige variationer af latrinære udsagn o.l. til deres flip flap…

Men Arbejdermuseets idé fik mine tanker til at fortsætte ad den sprogpædagogiske vej:
Med børn i børnehavealderen giver det en sjov anledning til at følge en besked og udføre en bevægelse, når man først skal vælge et tal udenpå, så et tal indeni, så et tal mere, bag hvilket der står en motorisk anvisning: Hop hen til vinduet. Kravl rundt om bordet. Kryb på maven under bordet. Kravl op på sofaen og hop ned. Gå museskridt ud i køkkenet. Hop ti englehop. Rul gennem stuen. Hop tolv frøhop. Slå en kolbøtte. Gå på line. Løb rundt om huset. Osv.

Hvis man ikke gider skrive så meget, kan man nøjes med at skrive bevægelserne (fx “hoppe”) og så selv udvide, når man giver barnet en anvisning.

Jeg prøvede legen med de 4-årige talebørn, som jeg underviser, og det virkede utrolig sjovt og motiverende med den lille flip flap.

Man kan også lave en anden sprogstimulerende leg, hvor man skriver sætninger eller små rim i stedet for enkeltord. Barnet skal så tælle ordene i sætningen. Ordene tælles ved hjælp af ærteposer, som kastes, imens man siger dem.
Hvis der kun står et enkelt ord i flip-flappen, skal barnet selv lave en sætning med ordet OG tælle ordene.

Man kan også lave små tegninger i stedet for at skrive, og så vil børn helt ned til 1-års-alderen synes, at flip-flappen er sjov.

Du folder en flip flap sådan her: Klip et kvadrat. Fold hjørnerne ind mod midten. Vend forsiden nedad mod bordet, og fold igen hjørnerne ind mod midten. Form flip-flappen som en lille æggebakke ved at stikke fingrene ind i hjørnehullerne (se det øverste billede).

At læse for søskende kan være noget af en udfordring, som jeg tidligere har nævnt.
Det, der fungerer bedst, er faktisk at lade højtlæsning være en hyggestund, hvor ét barn får mor eller far helt for sig selv.

Herhjemme læser jeg som regel med Tue (4 år) om morgenen, når de store er i skole og inden vi kører i børnehave.

Sif (6 år) læser jeg med om eftermiddagen, inden vi henter Tue.

Malte (10 år) læser jeg med i weekenden, imens de andre laver noget andet og deres far kan tage sig af dem, hvis det skulle blive nødvendigt. Ellers kan det være meget svært at læse uforstyrret.

Hvornår læser du med dine børn?

Man kan godt være heldig med at finde bøger, der lige rammer en aldersgruppe, som to søskende tilhører. I sommers læste vi fx Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg for Sif og Malte.

Lige for tiden er både Sif og Tue meget glade for rim og vrøvleremser. Vi læser fx de gode gamle i Abel Spendabel/Okker Gokker. Og Pelle (6 mdr.) kan faktisk også være med, hvis han ikke skal sidde stille hele tiden. Derfor laver jeg nogle små bevægelseslege med ham til nogle af rimene, fx:
Bro, bro, brille
Oppe i gardinerne
Og Peter Mathisen

Peter Mathisen
red på grisen
over isen
med avisen.
Først gik isen
så gik grisen
så gik lille Peter Mathisen.

Legebeskrivelse
Linie 1-4: Ride-ranke på skødet med ansigtet vendt mod dig
Linie 5: Lad baby falde lidt ned mellem dine knæ
Linie 6: Lad baby baby falde længere ned og bagud
Linie 7: Lad baby falde helt bagud med hovedet nedad eller lad baby slå en baglæns kolbøtte i luften og ned på gulvet

Ride-ranke-leg er god balanceøvelse. Baby mærker rytmen i hele kroppen, og det er meget stimulerende for babys lyst til at lave lyde samtidigt.
“Fald” kilder i maven og får trænet babys muskler i at reagere hurtigt. Uha-oplevelser udvikler også tillid og tryghed.

Påskedag blev en skelsættende dag her i huset.

Pelle fyldte 1/2 år, han smagte sin første skefuld grød og som ved et trylleslag begyndte han at smøre mundtøjet med baba-dada-lyde.

I flere uger har han ellers kun sagt som Søren Spætte – hæhæhæhæhæ! (Og har vi fået optaget det? Nej, vel…)

Søren Spætte-lyden kommer når man spænder musklerne, og for en 5 mdr. gammel baby handler det især om at opbygge spændstighed i kroppen. At kunne holde sin krop siddende og stående uden at falde sammen.
Pelles yndlings-tumlelege har netop også været dem, hvor baby skal sørge for at spænde musklerne for at holde sig selv.

Vi har

1. slået baglæns kolbøtte
2. vippet op og ned på skødet af mor
3. lavet ride-ranke-lege
4. siddet på skødet ved bordet og lavet trommeleg

Og hvorfor netop sidde på skødet? Fordelen ved at lade baby sidde på skødet frem for i en høj stol er, at den voksne kan mærke, hvor baby skal støttes – det kan stolen ikke.
Den 5 mdr. gamle baby kan som oftest ikke sidde selv uden støtte, og hvis man stabler en masse puder op, vil baby blot sidde og synke sammen og ikke kunne rette sig op ved egen hjælp. På skødet bliver baby støttet af den voksne, når han synker sammen. Baby kan lægge sig ned og hvile ryg og hoved mod den voksne eller rette sig op med den hjælp, den voksne fornemmer, baby har brug for. På den måde får baby trænet sine muskler, sådan at han bliver i stand til at sidde uden støtte omkring 6-mdr.-alderen.

Her er en populær sangleg, hvor man rigtig får vippet baby ud i yderpositioner. Sid på gulvet eller en stol med baby på dine knæ og ansigtet vendt mod dig. Klik på billederne for at læse legebeskrivelsen.

Bro, bro, brille
Gl. sangleg

Bro, bro, brille, klokken ringer elleve
Kejseren står på sit høje, hvide slot
Så hvidt som et kridt. Så sort som et kul
Fare, fare, krigsmand, døden skal du lide
Den som kommer allersidst, skal i den sorte gryde
Første gang, så la’r vi ham gå
Anden gang ligeså
Meeen – tredje gang, så tager vi ham…
Og putter ham i gryden!

...og putter ham i gryden: Fang baby i din favn, kram og ”spis”

? Hejsa! Jeg har en niece på 15 måneder, og hun kan hverken gå eller kravle, fordi der ikke har været ret meget stimulering i det sidste store stykke tid, pga af at hendes mor ikke rigtig har magtet hende og hendes snart 3-årige søster..(hun ‘numser’ dog)
Hun vil ikke ligge på maven mere, så der sætter hun sig bare op. Så jeg håber virkelig at du kunne fortælle mig nogen øvelser, eller gode råd til at jeg kan hjælpe hende videre (kommer hos dem i lange perioder). Jeg er blevet rådet til, at hun skulle til en sundhedsplejerske, men det er ikke nemt lige at gøre uden at ‘klandre’ forældrene, synes jeg..
Knus, Maria

: Kære Maria. Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig for din niece og hendes familie, når du oplever, at moren ikke magter børnene. De er heldige, at du har overskud til at hjælpe dem! Jeg tror, du har ret i, at du ikke skal “blande dig” som sådan og antyde, at forældrene ikke gør det godt nok. Derimod er det en rigtig god idé, at du aflaster familien ved at passe børnene og måske også tilbyde praktisk hjælp med det huslige.

Hvornår børn begynder at kravle og gå er meget individuelt. Det sker sædvanligvis i perioden 9-12 mdr., men mange børn begynder tidligere, ligesom mange børn først kommer i gang senere.

Du skriver, at din niece helst vil sidde op og bevæge sig omkring på numsen. Dét er hendes “kravlestadie”, og det næste skridt i hendes udvikling vil være, at hun begynder at rejse sig op og forsøger at gå. Det er meget normalt, at børn, der aldrig har været glade for at ligge på maven, begynder at bevæge sig omkring på numsen i stedet for at kravle på alle fire.

I det stadie, hvor barnet er begyndt at bevæge sig rundt, er det rigtig godt at stimulere sanserne ved at opleve forskellige underlag. Hun skal med andre ord have mulighed for at bevæge sig rundt på gulv, græs og sand og der må gerne være små forhindringer, som hun skal henover, fx puder, madrasser, tumledyr (som dem fra bObles).

Leg også med kravletunnel og badebold, tril med små bolde, så hun vender og drejer sig, rækker ud efter og griber om boldene.

Læg hende på maven af en badebold eller en gym-bold, hold let om hendes ben/numse, så hun selv skal holde balancen, når bolden trilles op og ned og fra side til side.

Ride-ranke-lege er også gode for balancen, hvis man kun holder barnet i hænderne eller rundt om hofterne og får barnet ud i forskellige udfordrende positioner ved fx at vippe barnet fra side til side eller lave gå-bevægelser i stedet for hop.

At gynge og snurre rundt og blive vendt op og ned er også en super måde at stimulere balancen på. Hvis hun ikke bryder sig om at hænge med hovedet nedad, imens hun bliver holdt i lårene, kan I slå kolbøtter i stedet. Sæt dig på en stol med adskilte ben og placer hende med numsen på dit bryst og fødderne mod dine skuldre. Hold hende under armene og snur hende bagud så hun lander på benene eller numsen. Du kan også lave den stående.

Når først hun har lært at gå, vil hun også begynde at kravle, når hun leger. Alle de basale bevægelser som at kravle, gå, hoppe m.v. opøves hele vejen op gennem børnehavealderen. Det sker spontant hos barnet i leg, eller gennem leg med voksne.

Jeg håber, du har fundet inspiration i mit svar. God fornøjelse!

Kærlig hilsen Stine

Spørgsmål og svar er tidligere udgivet på www.baby.dk