Posts Tagged by intelligens

Førstehjælp til fantasien

Hjemme hos mig er der en pige, som er meget kreativ og fantasifuld og optaget af at eksperimentere og udtrykke sig med farver og former.
Det har hun været ligesiden, hun var 1 år, hvor hun sorterede ludobrikker i farver.
Som 2-årig klippede hun hele tiden og vores hjem lignede en nytårsfest med konfetti over det hele – hver dag.
Som 5-årig eksperimenterede hun med skulpturelle installationer.

Og i dag, hvor hun er næsten 7, gør hun det hele hver dag. Tegner, klipper, klistrer, laver mønstre og skulpturer. Jeg spår, at hun bliver billedkunstner, som sin moster Rikke!

Et ansigt - med abstrakte detaljer

Et ansigt – med abstrakte detaljer

Sif blev derfor også svært begejstret, da bogen “Førstehjælp til fantasien” af Tina Dalbøge kom med posten. Den er fuld af idéer til, hvordan man kan være kreativ med forhåndenværende materialer. Noget med at bruge kartofler og bananskræller og tefiltre til at skabe finurlige figurer. Ikke noget med at klippe efter skabeloner, niks, man tager fx en tom køkkenrulle og tænker, hvad kan det blive til? Meget befordrende for fantasien, kreativiteten og skabertrangen!

Den bog bliver man nødt at have – og fra i morgen, søndag, kan man være så heldig at vinde den på Tinas blog: www.tinadalboge.dk

Retro-rytmik

Altså jeg kan da godt selv se det.

Vi lever rimelig godt op til fordommene om musikpædagoger her i firmaet.
Med bongotrommer og rundkreds og ned på gulvet og hele molevitten.(Sommetider sidder vi og fniser i mødregrupperne ved tanken om, at naboerne skulle komme til at kigge ind ad vinduerne…)

Og nu smider jeg lige nogle ærteposer oveni også! Ærteposer – er det ikke et levn fra 70′erne? (Så er det jo heldigt at 70′er-retro er blevet trendy… Hvad? Gælder det kun design og boligindretning? Øv.)

Men for pokker da, skidtet virker jo!

De dersens små poser med ærter (eller ris eller perler) kan faktisk gøre det ud for en hel eftermiddags fantasifuld og lærerig leg hjemme i mit hus! Og dét endda helt uden indblanding fra mig.

Ja, du læste rigtigt. Ungerne ud på gulvet med en spand og 10 ærteposer = En hel eftermiddag, hvor jeg kunne sysle med det, jeg havde lyst til uden at blive forstyrret af børn, der krævede mig.

Bonus = Dygtige børn.

Med ærteposerne får to børn på 4 og 6 år nemlig

  • trænet basale bevægelser som at kaste og gribe og balancere
  • stimuleret følesansen ved at holde på ærteposerne med hele kroppen(fx armhulen – århja, hvor sejt)
  • udfordret sig selv matematisk-logisk og sprogligt ved at finde på en leg og konstruere legens regler og pointsystem
  • stimuleret den rumlige sans (labyrintsansen) ved at bevæge sig rundt uden at gå ind i hinanden eller møblerne, samtidig med at de skal have øjnene på ærteposerne
  • trænet øje-hånd-koordination og afstandsbedømmelse
  • styrket selvtilliden hver gang noget lykkes for dem
  • trænet deres samarbejdsevner

Sikke en fest! Kig med her:

Sif og Tue har lånt en bunke håndsyede ærteposer (fra Myguggi.com), så vi kan tage nogle fine billeder af deres sjove påfund. Men inden vi kan gå i gang, skal de selvfølgelig først deles ligeligt mellem de to deltagere - og også efter farver (meget vigtig detalje)!

Så går vi i gang! Kaster op i luften, griber med hænder. Det er nemmere end med en bold, fordi ærteposerne falder langsommere og ikke smutter ud af hænderne.

"Basketball"

Det regner med ærteposer! De kaster alle ærteposerne op i luften over sig og ser, hvor de lander.

Se, den landede lige på hovedet!

Der blev også eksperimenteret med om man kunne puste til ærteposerne, så de faldt ned fra spanden, som stod med bunden opad. Det kunne man ikke, fandt de ud af. Men et par dage efter kom Sif og fortalte, at hun nu var blevet meget bedre til at kaste og gribe en bold. “Det har jeg lært, fordi jeg øvede mig med ærteposerne”.

Kunne du også godt tænke dig en frieftermiddag? Eller har du i virkeligheden lyst til at være med i løjerne sammen med dit barn? Så kan du jo sy dine egne ærteposer. Det kan du da. Du kan også prøve at vinde et startsæt hos mig. Meld dig til konkurrencen her (hvor du også kan læse om ærteposeleg med baby).

Intelligens og vasketøj

Jeg HADER vasketøj.

Jeg er simpelthen ikke en af dem, der føler tilfredsstillelse ved at lægge nyvasket, velduftende tøj ind i skabene. Det rager mig en høstblomst!

Jeg bilder mig ind, at det er, fordi jeg er ALT for intelligent til at blive degraderet til vaskekone. (Og hvorfor gik man i sin tid egentlig bort fra at have pige i huset???)

For at undgå at udskyde tøjvaskningen, så det ender med maratonvask i weekenden, er jeg gået i gang med et eksperiment:

1. Hvor lidt tøj kan man nøjes med at have?
2. Hvordan kan man motivere sig selv til at udføre et nødvendigt onde HVER eneste dag de næste 15 år?
3. Hvordan kan man inddrage børnene fra en tidlig alder?

Ad 1.) Jeg føler stor tilfredsstillelse ved at smide tøj ud med grov hånd, imens jeg saligt messer “mindrevasketøjsbunkermindrevasketøjsbunker…”

Ad 2.) Jeg kigger på uret og tager tid. Når opgaven er udført, er det faktisk ikke så mange minutter af mit liv, jeg har spildt, og det gør mig glad. Og imens jeg har stået der og kedet mig, ja, så har jeg faktisk også fået tænkt nogle tanker. I hvert fald på de gode dage. På de mindre gode dage står jeg nok mest og sover (og spiser lakridser)…

Ad 3.) Sif på 6 år er i ordne-og-sorteringsalderen, så det er jo ren win-win. Tue på 4 år er lige i hælene på hende.
For dem begge gælder det, at motorikken, samt den sproglige og den matematisk-logiske sans bliver trænet ved at

  • folde tøjet nogenlunde symmetrisk
  • sortere tøjet i kategorier
  • tælle, hvor mange stykker, der er i hver kategori
  • farvebestemme tøjet
  • størrelsesbestemme tøjet (det er fars, det er mit, osv.)
  • se, hvor høje bunker, man kan stable og hvilken, der er størst
  • konkurrere om, hvem der lægger bunkerne hurtigst på plads (eller bare konkurrere med sig selv om, hvor hurtig man er – sjovt nok vinder Tue hele tiden over sig selv)

Og det er altså ikke mig, der siger, at de skal gøre alt det. For dem er det en leg. De lærer samtidig en hel masse, og får også styrket deres selvværd ved at bidrage til familielivets opretholdelse (når de bliver voksne, er jeg sikker på, at de vil takke mig…) Jeg personligt bliver holdt oprejst ved den derved mindre husmoderlige byrde. Og må sige, at jeg helt klart foretrækker at lægge ambitionerne om pæne folder i tøjet på hylden, fremfor selve tøjet!

Pelle på 6 mdr. kan såmænd også få stimuleret sanser, sprog og motorik af vasketøj:
Jeg vifter med vasketøjet foran og henover ham. Ind imellem synger jeg (kan også siges som et rim):

Uh, hvor det blæser
(Tekst: Stine Winther. Mel.: Grethe Agatz)

Uh, hvor det blæser, uh, hvor det blæser,
uh, hvor det blæser, prøv og se!
Vasketøjet falder, vasketøjet falder,
vasketøjet falder, hvad er det?

I sidste linje lader jeg tøjet lande på ham.Vi kigger på tøjet og jeg fortæller, hvad det er + laver babytegn. Lader ham røre ved og holde tøjet. Han kan kramme det, vifte med det smage på det (nåja, lidt babysavl tørrer hurtigt).

Når han fylder 9 mdr., kan han være med til at tage tøj ind i vaskemaskinen/ud af tørretumbleren/ned i vaskekurven.

Skal vi ikke bare sige, at vasketøj fremmer hjerneaktiviteten og intelligensen?!

Det kreative barn

Altså, det ER jo pænt kedeligt at spille børnespil, men jeg gør det alligevel jævnligt, fordi det giver overskud på DenGodeMor-kontoen. Min skjulte dagsorden er så at læne mig tilbage og lade barnet styre spillet. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om spillet bliver spillet korrekt og om reglerne bliver overholdt. Der sker nemlig det, at barnet begynder at være kreativ og udfordre sin egen læring.
Og pludselig bliver Billedlotteri med en fire-årig lidt sjovere og udfordrende (i parantes har jeg noteret, hvilken intelligens barnet bruger/stimulerer):

1. Pladerne fordeles ligeligt mellem spillerne (matematisk-logisk)

2. Spillerne skiftes til at trække et kort fra bunken: Den, der får et kort på pladen, trækker et nyt (social + matematisk-logisk + kropslig-kinæstetisk)

3. Den, der har trukket et kort, identificerer billedet og siger, hvad det er (visuel + sproglig)

4. Den, der har billedet på en plade, får kortet, lægger det på pladen, hopper af glæde og råber JAH! (visuel + social + kropslig-kinæstetisk + personlig)

5. Når kortet er lagt, tæller man, hvor mange kort, der mangler at blive lagt, før pladen er fuld (matematisk-logisk)

6. Når en spiller har pladerne fulde, har spilleren vundet. Vinderen danser og synger en sejrssang (matematisk-logisk + social + personlig + kropslig-kinæstetisk + musikalsk)

7. Den anden spiller får de sidste kort på pladen og har dermed også vundet – blot som nr. 2 – og danser og synger som vinder nr. 1 (kropslig-kinæstetisk + personlig + sproglig + musikalsk)

8. Pladerne lægges i æsken MED kortene på og uden at nogen kort falder af pladerne (kropslig-kinæstetisk)

En talentfuld baby

Malte, mit første barn, blev født i sommeren 2000. Dengang boede vi i Ballerup i et hus med en have ned mod banen, og der var mange…duer. Lidt klamt, ville nogen måske mene, men trods det ville begejstringen ingen ende tage, da Malte en dag, få måneder gammel, nede fra sin barnevogn udstødte de yndigste små lyde, præcis som en due: Uh-uuuh-uuh-uh-uh.

Sikke et musikalsk barn! Hvilket sprogligt talent!

Mor her klappede og kurrede med, vidunderbarnet gentog, og alle skulle høre, hvor dygtig han var.

Ja, tænk engang. Så fjollet bliver man, når man får børn, og det går op for en, at de suger alting til sig og efterligner det, de ser og hører. Og allermest nuttede er de, når man bliver så fjollet, så de gentager, når man gentager, det, de siger…

Men helt fjollet er det nu ikke. Der er faktisk en mening med galskaben fra naturens side.

Forskning om børns tidlige sprogtilegnelse viser nemlig, at al denne fælles bablen, kaglen, kurren og sludren i det høje toneleje er en vigtig sproglig grundsten.
For at lære at tale skal barnet

  • træne stemmen (fysiologi)
  • øve sig i at forme sprogets lyde (motorik)
  • OG udvikle sin evne til at kommunikere med andre (social komepetence)

Så kære mødre og fædre, bare giv den gas med de skøre lyde, de fjollede stemmer og sangen, ikke mindst!

Fornemmelse for gulv

“Børn kan ryge bagud i ni-måneders-alderen” kunne man læse på Politiken.dk d. 17. februar, 2010. Artiklen refererer til en ny britisk undersøgelse, der påviser sammenhængen mellem børns motoriske udvikling i ni-måneders-alderen og deres evne til at lære som 5-årige. I følge artiklen viser undersøgelsen, at de børn, som i ni-måneders alderen ikke klarede nøgleprøverne i motorisk udvikling (sidde op uden hjælp, kravle, stå og tage de første skridt), var bagud i forhold til gennemsnittet i kognitive tests taget som fem-årige.

Jeg er da glad for, at jeg ikke læste den artikel, da mit andet barn, Sif, var 9 mdr.!

Hun var sådan en lækker, lille, tyk baby, som ikke brød sig om at ligge på maven og som trak benene op under sig, når man ville have hende til at stå. Det sagde hende ikke en dyt. Og det var først som 1-årig, at hun begyndte at gumpe sig rundt i stuerne…

I dag er hun 5 år, og det eneste punkt, hvor hun er “bagud” i forhold til sine jævnaldrende, er i sin udtale af bløde d’er (ned, mad, ud, osv.). Her lyder hun som en indfødt fynbo – dvs. udtaler d’erne som j – på trods af, at vi bor på sjælland (dermed ikke sagt, at fynboere er bagud;-)).

Det er jo ikke noget nyt, at den motoriske udvikling hænger nøje sammen med hjernens udvikling generelt. Og at de stimuli, som barnet i det hele tager får i dets første leveår, har betydning for, hvordan det klarer sig resten af livet.

Så hvad skal du gøre, hvis du har en ni-måneders baby, der ikke kravler og som slet ikke har nogen fornemmelse for gulv som et muligt ståsted i livet?

Du skal i hvert fald ikke blive ulykkelig, og heller ikke irriteret på det intetanende, afslappede barn.

Du skal først og fremmest glæde dig over alt det, dit barn er rigtig god til.

Og så skal du kompensere for den manglende motoriske kompetence ved at lege med dit barn, for at hjælpe det med at udvikle de forskellige sanser.

At kunne kravle, stå og gå handler om

  • Balance
  • Muskler
  • Rumlig sans
  • Samarbejde mellem højre og venstre side

I skal bevæge jer rundt stuer og værelser.

I skal lave rullelege.

I skal lave balancelege.

I skal lege på maven og på alle fire.

I skal lege på kryds og tværs med arme og ben.

Selv efter al den asen og masen, er det ikke sikkert, at din baby kommer til at kravle eller gå tidigere. Men hun får erfaringer med de nævnte sanser, og dét vil stimulere hendes hjerne, så det sagtens kan ende med, at hun bliver en superlærende 5-årig!

Med charme, selvtillid og… sanser

Se lige et flot træ!

Det kunne jeg godt tænke mig at klatre op i. Og sidde og spise eftermiddagsmadpakke…

Dét var ordene, da Sif (5 år) og jeg gik en tur langs den træbesmykkede kyst, og pigen, som er dedikeret fan af prinsesser og farven lyserød, faldt i svime over dette fantastiske træ. For hun er rent faktisk også klatre-i-træer-mester, og ganske erfaren ud i kunsten at spise madpakke i 3 meters højde…

Jeg faldt også i svime.

Men mest over det ønske, som ordene udtrykte. For det udsprang ikke bare af fantasien. Det var tværtimod meget sanselige erindringer, som vækkede en trang i hendes krop og en stemning i hende sind. Hun har klatret i et par år efterhånden, så hun ved præcis, hvordan fødder og hænder skal placeres på træet, ja, alle muskler i hendes krop ved, hvordan de skal arbejde og samarbejde, så hendes yndige korpus kan placere sig på den høje gren.

At klatre i træer involverer ALLE sanser: Muskel-ledsansen, balancesansen, lugte-, syns- og høresansen, muligvis endda smagssansen? Det skal jeg lige spørge Sif om;-)

At være god til at klatre i træer er i virkeligheden basal barnelærdom. Det er ikke sikkert at en træklatremesterpowerprinsesse sådan helt konkret er en titel, man kan drage nytte af at bære resten af livet. Helt sikker er det dog, at de spor, der er blevet trukket i hjernen på det 3-5-årige klatrebarn, vil være en fordel i mange andre sammenhænge. Det vil betyde, at dit barn har rigtig gode forudsætninger for også at lære på det intellektuelle plan, både nu og senere. Samtidig vil den pumpende adrenalin, efterfulgt af en boblende sejrsrus i en trætop med udsigt over hele verden, betyde, at barnet kravler ned fra træet igen fuld af selvtillid. Og dét er da en kompetence, der er værd at have resten af livet.

Men hvordan avler man så en en lille abe?

Åh, jo, man skal selvfølgelig stimulere sit barns sanser lige fra dag ét. Men den allerførste øvelse (for dig) er: SLIP BARNET FRI!

Lad være med at fjerne alle sten på barnets vej.

Vis dit barn, at du stoler på, at det selv kan.

For hvis du åbner verden tillidsfuldt for dit barn, vil barnet helt naturligt gå løs på den med al dets charme og selvtillid, og sørge for at udfordre alle sanser.

U2 eller Mozarteffekten

Er rockmusik for kaotisk og larmende i små børns ører? Har klassisk musik en mere positiv effekt på babys trivsel og intelligens?

Der findes en lille niche med såkaldt babymusik, som efter sigende skulle have en særlig indflydelse på børnenes følelsesmæssige udvikling og deres evne til at lytte opmærksomt. Mozarteffekten kaldes den.

Hm.

Jeg må indrømme, at jeg ikke tror på den.

Jeg føler mig til gengæld ret sikker på, at musik GENERELT har den indflydelse på børn. Det, det handler om, er først og fremmest, at barnet har mulighed for at lytte til musik. Bevæge sig til musik. Synge til musik. Ja, måske ovenikøbet kigge på musikere, der udfører musik. Og – ikke mindst – opleve sine forældres glæde ved at lytte til musik. Og det er altså ikke nok at have P3 kørende i baggrunden… Der skal følelser på bordet; begejstring og engagement: Prøv og lyt! Kom lad os danse! Vi skråler med på omkvædet og soloen!

Mht glæden ved musik, er det jo fløjtende ligegyldigt, om det er klassisk musik, folkemusik, jazz, pop eller rock. Og jeg er sikker på, at alle disse genrer kan stimulere barnets lytteevne og sanser, så længe musikken præsenterer varierede melodier, rytmer og klangfarver. Der skal være dynamik (fx langsom/hurtigt, højt/lavt) og tydelige og forskellige instrumenter.

Så når min søde musikproducer siger til guitaristen, at han skal indspille noget U2-guitar på min sang om vejret, så siger jeg JATAK! Vi skal da ikke bare indspille pædagogiske sange. Vi skal lave musik:-)