Posts Tagged by glæde

Det har været ferietid her i huset. Og som undervisere er vi jo vant til, at der er ca. 5 uger at gøre brug af. Så vi lægger planer. Drømmer og fantaserer om alt det, vi nu endelig har tid til at få gjort.

Så da børnenes ferie startede, bevægede jeg mig langt væk fra computeren og syede stuegardiner, som rent faktisk kan trækkes fra pillede gardiner ned.

Indrettede huset mere funktionelt tømte en kommode. Tørrede en numse. Flyttede kommoden et andet sted hen. Tørrede en anden numse. (Nu står kommoden så dér og ryster i spænding over, hvad den mon nu skal indeholde. Eller vent lidt. Den ryster ikke mere. Måske står den egentlig bare og nyder freden i de tomme skuffer. Og håber i det skjulte på, at jeg har glemt alt om den… Men dét har jeg ikke! Jeg har store planer, bare vent.)

Vi sov længe jeg ammede en gang i timen fra kl. 4 og indtil babyen vågnede sådan rigtigt kl. 7.00. God morgen!

Jeg gjorde hovedrent vaskede tøj. Madede og kyssede Pelle. Vaskede mere tøj. Kyssede og puttede Pelle. Vaskede dyner og puder! Ammede og krammede Pelle…

Og der blev sandelig også mulighed for nogle romantiske dage med min kæreste, imens nogen passede alle børnene at lege far, mor og baby;-)

Tja, man har vel lov at drømme…

Men okay, vi var også på ferie i vores båd i 2 uger, og der skal man jo ikke andet end at være sammen. Og dase. Og bare rå-nyde. Det her:

Og det bliver man trods alt nok lykkeligere af end smarte gardiner og polerede gulve, ikk?

Oh, at have en 8 mdr. gammel baby!

Med personlighed og vilje, uforudsete grådanfald og pludselige evner.

Han kigger sig omkring i den hjemlige stue, hvor han kom til verden, som om det er første gang, han er der.
Og græder hjerteskærende, når mor bevæger sig væk fra ham.

Han undersøger de mindste detaljer med fingrene. Tygger maden med to tænder og store smask.
Er ganske magelig og ruller kun om på siden, ikke fra mave til ryg eller omvendt, og foretrækker faktisk at sidde på sin dertil indrettede! Han møver endnu ikke omkring, som mange af hans jævnaldrende (og dem, der er nogle måneder yngre!), men til gengæld har han en særlig evne til at bruge sine fødder som et ekstra sæt hænder (bliver spændende at se, hvad det udvikler sig til, jeg ser for mig noget ála My Left Foot II…)

Han elsker andre babyer og synger lange, blide toner, når han ser dem.
Han er vild med andre børn, og griner højt, når de snakker eller hopper eller hvad børn nu finder på.
Han kan til gengæld ikke lide andre voksne! Så bliver han tavs og drejer genert hovedet væk (med mindre de opfører sig som børn! Så griner han. Stopper. Tænker lidt. Beslutter sig for at blive genert alligevel.)

Men os herhjemme. Vi får både sang, hvin og skrig og MANGE kram og våde kys, og vi svømmer alle hen i kærlighed, når han vender ansigtet mod os og kigger os dybt i øjnene…

Mmmmm

Møs!

Han giver anledning til at synge en sang, jeg lærte, da jeg sang i kor som barn:

Giv mig en knuser,
lige til det suser!
Kys mig i øjet,
så jeg bliver fornøjet!

Nogen, der kender den???

Hjemme hos mig er der en pige, som er meget kreativ og fantasifuld og optaget af at eksperimentere og udtrykke sig med farver og former.
Det har hun været ligesiden, hun var 1 år, hvor hun sorterede ludobrikker i farver.
Som 2-årig klippede hun hele tiden og vores hjem lignede en nytårsfest med konfetti over det hele – hver dag.
Som 5-årig eksperimenterede hun med skulpturelle installationer.

Og i dag, hvor hun er næsten 7, gør hun det hele hver dag. Tegner, klipper, klistrer, laver mønstre og skulpturer. Jeg spår, at hun bliver billedkunstner, som sin moster Rikke!

Sif blev derfor også svært begejstret, da bogen “Førstehjælp til fantasien” af Tina Dalbøge kom med posten. Den er fuld af idéer til, hvordan man kan være kreativ med forhåndenværende materialer. Noget med at bruge kartofler og bananskræller og tefiltre til at skabe finurlige figurer. Ikke noget med at klippe efter skabeloner, niks, man tager fx en tom køkkenrulle og tænker, hvad kan det blive til? Meget befordrende for fantasien, kreativiteten og skabertrangen!

Den bog bliver man nødt at have – og fra i morgen, søndag, kan man være så heldig at vinde den på Tinas blog: www.tinadalboge.dk

Du kender det sikkert godt. Noget af det, der skaber mest glæde i et hjem med børn, er musik ud af højttalerne og fri dans! Især når mor eller far danser med:-)

I vores hjem hører vi musik hver dag, og børnene vælger glad forskelligt musik fra vores cd-samling: Pearl Jam, Bruce Springsteen, The Who, Toto, U2… Faren til alle mine børn er rocktrommeslager og hele familien elsker fed rockmusik, så der bliver tit spillet både lufttrommer og luftguitar;)

Men moren (mig) er jo musikpædagog, så der bliver ligeså ofte (når far ikke er hjemme;-)) sat god børnemusik på – musik skrevet til børn med tekster, som fortæller gode historier og som lægger op til alle de bevægelser, som det er vigtigt at få trænet: Hoppe, trampe, dreje, kravle osv. Musik er simpelthen igangsætter, når motorik og sprog skal udfordres.

I går lå der en nyudgivelse i postkassen, og den er allerede et hit hos os:

Musinantes måne af Karen Marie Bille

Det er en børnebog med tilhørende 12 nye sange. Bogen indeholder eventyr, illustrationer, noder og cd med sangene og eventyret indtalt af Karen Marie.

Den henvender sig til børn på ca. 2-8 år, og herhjemme gav Tue (4 år) sig straks til at synge med på sangene, imens Sif (6 år) kiggede i bogen og lod sig opsluge af historien.

Nogle af sangene lægger op til bevægelsesleg, og her kunne Pelle (5 mdr.) også være med:
- trampe med fødderne (han ligger på ryggen med fødderne oppe i luften, imens jeg skubber til hans fodsåler)
- hoppe stående på mit skød
- dreje (rundt og rundt i favnen på mig indtil jeg bliver rundtosset/fra side til side stående på mit skød/fra side til side liggende på ryggen imens jeg holder om hans hofter)

I sidste uge bad jeg tidligere kursister om at skrive, hvad de har fået ud af et af mine kurser i mødregruppen.

Én mor skriver sådan: “Jeg oplevede større tæthed med min baby og det var også skønt bare at se de andre babyer nyde det hele!”

Er det ikke en dejlig betragtning?

Det er præcis sådan, jeg oplever det. Jeg bliver helt høj af al den nydning!

Generelt er der jo en særlig fællesskabsfølelse i mødregrupper, og det elsker jeg. De nybagte mødre deler (udover gode tilbud på babyudstyr osv.) både begejstring, glæder og bekymringer . Det er dét, der gør, at det rum, vi skaber sammen i en rytmik-/massagetime, bliver fyldt af nydelse og glæde over de dejlige babyer. Og den oplevelse tager alle med sig hjem – både babyerne, mødrene og jeg.

Nærvær og nydelse er faktisk alfa og omega for at få det bedste ud af det. Kurset. Men også hverdagen:-)

Jeg har citeret flere fine kommentarer rundt omkring på siderne – klik og læs!

http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babyrytmik/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babymassage/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babytegn/

A propos fortællinger om kærlighed…

De bedste fortællinger er dem, vi kan spejle os i.
Fortællinger, der beskriver verden, så vi får ord at sætte på den.
Fortællinger, der beskriver følelser, som vi genkender.

Det gælder både store og små.

Sådanne fortællinger er denne lille serie for de mindste (fra 18 mdr.-5 år ca.) , som helt klart er nogle af favoritterne på bogreolen:

Skønne illustrationer, som man kan gå på opdagelse i, og enkle, finurlige, genkendelige samtalelege mellem far/mor og barn.

Hvor højt tror du jeg elsker dig er historien om den lille harekilling, der ikke kan strække poterne langt nok i vejret og ikke kan hoppe højt nok for at overgå farens kærlighed.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om foråret fortæller store hare lille hare, hvad ting i naturen forvandler sig til, fx en haletudse til en frø, og at lille hare en dag vil blive stor.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om sommeren vælger store og lille hare på skift, hvilken farvenuance de bedst kan lide. Store hare kan bedst lide den brune nuance lille hares pels har.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om efteråret springer store hare og lille hare rundt blandt bladene. Lille hare leger kassespøgelse og forskrækker store hare – og det bliver startskuddet til en herlig spøgelses-tagfat.

Og i Hvor højt tror du jeg elsker dig om vinteren finder store hare og lille hare ting i naturen, der passer sammen, fx edderkoppen og dens spind og en fugl og en fjer.

I torsdags fejrede vi Pelles 4-mdr.- fødselsdag!

D. 24. februar var samtidig dagen, hvor børnenes far og jeg blev kærester i 1995. Så vi fik fine tegninger af de to store på 6 og 10 år. Med hjerter og påskrevne ord som Sammen i 16 år! Romantik! 4 børn! Jo, de havde skam fanget essensen af Parforholdet;-) Selvom romantik og 4 børn måske ikke ligefrem rimer for øjeblikket… Men sandt er det da, at der har været romantik i luften i hvert fald fire gange i løbet af de 16 år, og dét er vi allesammen lykkelige over!

Kæresteforholdet er en fortælling. Hvert barneliv er en fortælling. Og alle fortællingerne er vævet ind i hinanden. For evigt.
Når vi fortæller og genfortæller familiens historie for hinanden, føler vi os værdifulde, elskede og forbundne.

Og børn elsker at høre fortællingen om dem selv. Særligt når de får søskende og filosoferer over, at de selv har været så små engang.

Tue var 3 1/2 år, da han blev storebror til Pelle, og jeg endnu en gang fortalte historien om vores familie:
Først kom Malte, så Sif…
- Hvor var jeg så?, spurgte Tue.
- Du var der ikke endnu.
- Men hvor var jeg så?

Og jeg kunne godt glemme alt om mor og far og blomster og bier, det var ikke et svar, Tue kunne bruge. Så jeg endte med at fortælle, at han havde været så lille, at man ikke kunne se ham; at han havde siddet på en stjerne og kigget sig om efter en mor, indtil han fandt mig og fløj ned i min mave, hvor han kunne vokse og gro.
Tue var helt stille, imens jeg fortalte. “Ja”, sagde han til sidst, helt rolig og tilfreds.

Livet er et eventyr.

Suk! Der er stadig sne overalt…

Hurra for babyslyngen!

Jeg siger altid, at sang er en fantastisk måde at skabe kontakt med baby på. Man får baby til at kigge, bevæge sig og synge med.

Her er det storebror Tue på 3, der lokker Pelle med sin sirenesang. Altså som i høj-lyd-sirene;-)

Tue synger Lille Peter Edderkop, imens han lader fingrene (Peter Edderkop) vandre op ad Pelles krop. Regnen kilder ned ad Pelle, solen tegnes på hans hoved og han tørres på maven. Tilsidst kravler Peter Edderkop op igen og dikker ham under hagen.

Og som man kan se, er Pelle i høj grad draget af Tues underholdning:-)

Tue elsker sin lillebror, og vil gerne lege med ham, og jeg opfordrer ham tit til at synge for Pelle. Det giver ham noget konkret at gøre, så han ikke kommer til at være for voldsom.

Hvis du går og bliver øm i kroppen af at bære din baby på armen eller – endnu værre – i autostolen, så skulle du hellere tage din baby i en slynge

Passer det ikke så godt til din stil??

Så tjek lige denne video…

Og her gik jeg og troede, at jeg var en del af down-to-earth-mor-klubben med min passion for babyslynger!

PS Mon der er nogen, der holder kurser i hip slyngedans???