Posts Tagged by balance

Hvad er det vigtigste, når dit barn har lært at tage sit første skridt?

At DU sætter tempoet ned!

Fra nu af gælder det om at lade barnet gå forrest, så at sige.

Når du skal skifte barnet på puslebordet: Lad det selv gå derud.

Når I skal fra hoveddøren ud til bilen/cyklen/klapvognen: Lad barnet selv gå derhen.

Når I skal i institution eller hente en søskende: Lad barnet selv gå hen til lågen og ind.

Man er så tilbøjelig til vupti at tage barnet på armen, for det har man gjort de sidste mange måneder – og det går trods alt hurtigere. Ja, men til gengæld går det langsommere for barnets motoriske udvikling. Og mht barnets udvikling af selvværd kommer det til virkelig at gå op ad bakke, hvis man som forælder fortsætter med at behandle det som en baby.

Hvis dit barn godt kan, men ikke rigtig tør, så skal det opmuntres til at gå selv. Det er motorisk træning, og små succesoplevelser giver barnet selvværd.

Hvis dit barn godt kan og gerne vil gå selv hele tiden, så skal det have lov, imens du sætter tiden i stå og snegler dig afsted ved siden af. Det er motorisk træning og det giver barnet selvværd, at du anerkender dets ønske om selv at gå.

Lige pludselig vil du se, at barnet får blod på tanden og lyst til at gå længere, hurtigere, den vej og så den anden vej. Ud og opleve den store verden og gøre sig erfaringer med både asfalt, græs, sand, brosten, småsten, kantsten, vandpytter, huller, bump og bakker.

Det tager i virkeligheden måske blot 5 min. , og det er den bedste og billigste motoriske træning, du kan give dit barn.

Og lige om lidt så er han over alle bjerge og så skulle han jo gerne have noget ordentligt med i rygsækken!

Her er min egen lille stik-i-rend-dreng, som pga. hypermobilitet i hofterne først turde gå selv, da han var 19 mdr. Og nu kan vi altså ikke tage hjem fra dagplejen uden først at have gået en lille tur (stik ørerne helt ind i dine højttalere, så kan du høre hans høje protestskrig, når Malte forsøger at stands ham):

På Arbejdermuseet i København er der en sjov lille feature, hvor man med en “flip flap” får en snip af en historie samt et nr. til en skuffe, hvor man kan få hele historien.
Jeg kan godt huske, hvordan jeg selv producerede flip-flappere med sjove udsagn, da jeg var barn, og efter familiens museumsbesøg gik mine egen børn gik da også straks i gang med at finde på alle mulige variationer af latrinære udsagn o.l. til deres flip flap…

Men Arbejdermuseets idé fik mine tanker til at fortsætte ad den sprogpædagogiske vej:
Med børn i børnehavealderen giver det en sjov anledning til at følge en besked og udføre en bevægelse, når man først skal vælge et tal udenpå, så et tal indeni, så et tal mere, bag hvilket der står en motorisk anvisning: Hop hen til vinduet. Kravl rundt om bordet. Kryb på maven under bordet. Kravl op på sofaen og hop ned. Gå museskridt ud i køkkenet. Hop ti englehop. Rul gennem stuen. Hop tolv frøhop. Slå en kolbøtte. Gå på line. Løb rundt om huset. Osv.

Hvis man ikke gider skrive så meget, kan man nøjes med at skrive bevægelserne (fx “hoppe”) og så selv udvide, når man giver barnet en anvisning.

Jeg prøvede legen med de 4-årige talebørn, som jeg underviser, og det virkede utrolig sjovt og motiverende med den lille flip flap.

Man kan også lave en anden sprogstimulerende leg, hvor man skriver sætninger eller små rim i stedet for enkeltord. Barnet skal så tælle ordene i sætningen. Ordene tælles ved hjælp af ærteposer, som kastes, imens man siger dem.
Hvis der kun står et enkelt ord i flip-flappen, skal barnet selv lave en sætning med ordet OG tælle ordene.

Man kan også lave små tegninger i stedet for at skrive, og så vil børn helt ned til 1-års-alderen synes, at flip-flappen er sjov.

Du folder en flip flap sådan her: Klip et kvadrat. Fold hjørnerne ind mod midten. Vend forsiden nedad mod bordet, og fold igen hjørnerne ind mod midten. Form flip-flappen som en lille æggebakke ved at stikke fingrene ind i hjørnehullerne (se det øverste billede).

Anthon (6 måneder) sidder rigtig flot og rank med ærteposen på hovedet:

Der er fuld fart på Christoffer (8 måneder)! Her i en farlig flyvetur med hjælpemotor – dvs. Christoffers sprællende ben, som er lidt svære at gengive på foto, men du kan nok godt se det for dig;-):

Alle mine babyrytmiktimer starter med, at vi hilser på elefanten i kufferten, som gerne vil lege med alle babyerne. Elefanter er IN. De findes i alle mulige afskygninger. Så her kommer en elefantsangleg, så du har en undskyldning for at købe en af de mange skønne elefantbamser, man kan få:-)

Min elefant er den sødeste!

Du kender godt sangen:

En elefant kom marcherende
hen ad edderkoppens fine spind.
Fandt at vejen var så interessant,
at den byder op endnu en elefant…

Legebeskrivelse:
Lad elefanten marchere foran baby, som sidder eller ligger på maven. Vis evt. babytegnet for elefant.
Syng sangen en gang til, men nu er det dig med baby på armen, som er elefant og tramper rytmisk rundt i stuen!
Godt. Nu er det slut med elefanter i denne omgang. Nu kommer der andre dyr på banen:
En lille mus, den kom trippende…: Syng med musestemme, og løb med små skridt.
En lille kat, den kom listende…: Syng med hviskestemme og list afsted.
En lille hest, kom galopperende…: Syng energisk og… galoppér. Allez!
En lille ko, den kom travende…: Syng gemytligt og gå langsomt, imens du lægger hele vægten på skiftes højre og venstre fod.

Baby elsker at sidde på din arm, når du bevæger dig rundt, og det er samtidig noget, der stimulerer både balance og rumlig sans. Ved at variere bevægelse og tempo, lærer baby desuden noget om dynamik og rytme, hvilket stimulerer den sproglige udvikling.

En anden god sangleg med dyr er Dyret i kufferten

Spørgsmål

Heej Stine.

Jeg er Mor til den meste fantastiske dreng på 6 måneder, og han er meget godt med, med hans motorik.. BORTSET fra, at han ved fisme ikke at man egentlig kan stå på de 2 stænger der hænger under bleen.. Han bruger dem flittigt når han ligger ned, og han har da osse opdaget sin fødder, men at stå på dem, NEJ NEJ!!

Vi skulle have været til noget rytmik på vores lokale bibliotek i fredags, men bettemanden havde fanget sig en god omgang diarré – så derfor kom vi ikke afsted..

Ville så høre dig, om du havde nogle gode øvelser til at få ham til at støtte på de 2 stænger?

Jeg “hopper” meget med ham, på mine ben – men GUMMI-TARZAN falder bare sammen!!
Jeg vender ham osse nogengange om på puslebordet, så han ligger og kan sparke ind i muren – for at mærke at fødderne kan altså bruges til noget..

Håber du kan hjælpe mig med nogle øvelser

Krams Rikke

Svar

Hej Rikke

Jeg kender godt til babyer, der ikke vil stå. Jeg har da mødt nogle stykker efterhånden, og min egen datter trak også benene op under sig, når vi fx. rakte hende ned mod gulvet eller græsset, helt frem til 1-års-alderen. I dag er hun 6 år og supergod til at gå og løbe Jeg fortæller det, for at du ikke skal bekymre dig og tro, at din baby er “bagud”. Det kommer lige pludselig.

I 6-mdr.-alderen har baby opdaget sine fødder og er i det hele taget utroligt smidig, og sådan beskriver du jo også din dreng. Det er en del af kropsbevidstheden, og den er vigtig for at kunne tage de forskellige kropsdele i brug mere bevidst, såsom at stå på benene eller tage fat i legetøj med hænderne.

Herudover skal babys muskel-led-sans og balancesans også stimuleres, og det kan du hjælpe med til ved at tumle med ham: Rulle, svinge op og ned i luften, dreje rundt, vippe fra side til side og bagud – så fortsæt endelig med hoppelegen, selvom han ikke strækker benene.

Det er vigtigt at udfordre hele kroppen og alle sanserne, og ikke kun benene. Det hele hænger nemlig sammen.

Men her er nogle gode øvelser med fokus på benene:

• Cyklebevægelser og stræk-/afspænding (se mit legeforslag her)
• Løfte underkroppen: Baby ligger på ryggen og med den ene hånd holder du hans fodsåler ned mod underlaget så knæene er bøjede. Læg den anden hånd under hans lænd og og løft den lidt op. Det strækker hans hofteled og når han begynder at følge bevægelsen, vil det styrke ryg- og sædemuskler (som også er på arbejde, når benene støtter i oprejst stilling).
• Sparke imod med fødderne: Rygliggende, hvor han får mulighed for at sparke mod dine hænder og på et tidspunkt vil opleve at glide baglæns. Det vil træne stræk i benene.
  Prøv også maveliggende, hvor han vil kunne komme lidt fremad vha. modstanden fra dine hænder. Det vil træne musklerne i både ben, ryg og nakke.
  Det er vigtigt, at det foregår på gulvet og ikke en madras, hvis baby skal kunne bevæge sig let.
• Sparke opad: Sørg for, at han har noget legetøj, som hænger ved fødderne, så han kan sparke til det. I kan også lege med en ballon, hvor du opfordrer ham til at sparke til den.

Jeg håber, det kan bruges!

Kærlig hilsen

Stine

Spørgsmål og svar er tidligere udgivet på baby.dk

Altså jeg kan da godt selv se det.

Vi lever rimelig godt op til fordommene om musikpædagoger her i firmaet.
Med bongotrommer og rundkreds og ned på gulvet og hele molevitten.(Sommetider sidder vi og fniser i mødregrupperne ved tanken om, at naboerne skulle komme til at kigge ind ad vinduerne…)

Og nu smider jeg lige nogle ærteposer oveni også! Ærteposer – er det ikke et levn fra 70′erne? (Så er det jo heldigt at 70′er-retro er blevet trendy… Hvad? Gælder det kun design og boligindretning? Øv.)

Men for pokker da, skidtet virker jo!

De dersens små poser med ærter (eller ris eller perler) kan faktisk gøre det ud for en hel eftermiddags fantasifuld og lærerig leg hjemme i mit hus! Og dét endda helt uden indblanding fra mig.

Ja, du læste rigtigt. Ungerne ud på gulvet med en spand og 10 ærteposer = En hel eftermiddag, hvor jeg kunne sysle med det, jeg havde lyst til uden at blive forstyrret af børn, der krævede mig.

Bonus = Dygtige børn.

Med ærteposerne får to børn på 4 og 6 år nemlig

• trænet basale bevægelser som at kaste og gribe og balancere
• stimuleret følesansen ved at holde på ærteposerne med hele kroppen(fx armhulen – århja, hvor sejt)
• udfordret sig selv matematisk-logisk og sprogligt ved at finde på en leg og konstruere legens regler og pointsystem
• stimuleret den rumlige sans (labyrintsansen) ved at bevæge sig rundt uden at gå ind i hinanden eller møblerne, samtidig med at de skal have øjnene på ærteposerne
• trænet øje-hånd-koordination og afstandsbedømmelse
• styrket selvtilliden hver gang noget lykkes for dem
• trænet deres samarbejdsevner

Sikke en fest! Kig med her:

Sif og Tue har lånt en bunke håndsyede ærteposer (fra Myguggi.com), så vi kan tage nogle fine billeder af deres sjove påfund. Men inden vi kan gå i gang, skal de selvfølgelig først deles ligeligt mellem de to deltagere - og også efter farver (meget vigtig detalje)!

Så går vi i gang! Kaster op i luften, griber med hænder. Det er nemmere end med en bold, fordi ærteposerne falder langsommere og ikke smutter ud af hænderne.

"Basketball"

Det regner med ærteposer! De kaster alle ærteposerne op i luften over sig og ser, hvor de lander.

Se, den landede lige på hovedet!

Der blev også eksperimenteret med om man kunne puste til ærteposerne, så de faldt ned fra spanden, som stod med bunden opad. Det kunne man ikke, fandt de ud af. Men et par dage efter kom Sif og fortalte, at hun nu var blevet meget bedre til at kaste og gribe en bold. “Det har jeg lært, fordi jeg øvede mig med ærteposerne”.

Kunne du også godt tænke dig en frieftermiddag? Eller har du i virkeligheden lyst til at være med i løjerne sammen med dit barn? Så kan du jo sy dine egne ærteposer. Det kan du da. Du kan også prøve at vinde et startsæt hos mig. Meld dig til konkurrencen her (hvor du også kan læse om ærteposeleg med baby).

Den sidste uges tid er jeg af flere mødre blevet spurgt, om jeg ikke kunne komme forbi om aftenen lige omkring puttetid?

For babyerne sover så godt efter en time med sang og leg og måske også lidt massage!
Nogle mødre oplever pludselig, at deres baby sover i længere tid eller falder hurtigere i søvn uden at skulle vugges.

Baby er simpelthen mæt af indtryk og sover for at bearbejde det hele. Og sover trygt, fordi den er fyldt op med mors opmærksomhed.

Det tip er hermed givet videre!

Er din baby pludselig begyndt at sove i kortere tid ad gangen eller har svært ved at finde roen ved puttetid, så skal der måske nye boller på suppen: En halv til en hel times sanglege med tumlen og sansning og grin og kys.

En flyvetur er sjov. Og stimulerer balancesansen. Sørg for at baby hviler med brystet på din arm, så han kan løfte hovedet.

Som min mor har altid sagt: Det legetøj, der hitter mest i alle aldre, er det, som kan rulle: Cykler, rulleskøjter, løbehjul, rullebræt og bolde, bolde, bolde!

Så i dag skal det handle om boldleg.

Både på mine kurser og herhjemme er der bolde i forskellige afskygninger og størrelser og til forskellige lege:

• Store motorikbolde
  - hvor baby kan ligge på maven og blive rullet  – godt for balancen og ryg- og nakkemuskler (fra 0 mdr.)
  - hvor børn i alle aldre kan sidde og hoppe – godt for balancen (fra 6 mdr.)
• Små badebolde (25 cm)
  - som er dejlige at trille med og kramme (meget nemt at “gribe”)
  - som lidt flade er gode ligge på alle fire henover (fra 4 mdr.)
• Gummibolde
  - jeg synes, Rubbabu bolde i naturgummi med velour overflade i stærke farver er supergode med mindre baby bider i dem)
  - en kurvfuld af dem hældes ud på gulvet og sættes i gang med at hoppe foran baby, helst siddende, men det fungerer også, når baby ligger på maven (fra 4 mdr.)
  - trilles og kastes hen til baby
  - er gode til boldmassage, hvor man ruller en enkelt bold rundt på babys krop
  - kan holdes af barnet med en hånd (fra 6 mdr.)
• Stofbolde
  - kan nemt holdes og krammes og bides i (fra 3 mdr.)
  - lad en kurvfuld af dem regne ned over barnet (fra 24 mdr.)
• Plasticbolde
  - fyldes i et babybadekar eller plasticsandkasse (uden sand;-)), så baby kan få et boldbad liggende med støtte eller selv siddende. Dæk så meget af kroppen med boldene og skub lidt rundt med boldene, så de små tryk fra dem flyttes lidt (fra 3 mdr.)

Pelle (6 mdr.) er ved at lære at sidde selv. De mange bolde støtter ham.

Påskedag blev en skelsættende dag her i huset.

Pelle fyldte 1/2 år, han smagte sin første skefuld grød og som ved et trylleslag begyndte han at smøre mundtøjet med baba-dada-lyde.

I flere uger har han ellers kun sagt som Søren Spætte – hæhæhæhæhæ! (Og har vi fået optaget det? Nej, vel…)

Søren Spætte-lyden kommer når man spænder musklerne, og for en 5 mdr. gammel baby handler det især om at opbygge spændstighed i kroppen. At kunne holde sin krop siddende og stående uden at falde sammen.
Pelles yndlings-tumlelege har netop også været dem, hvor baby skal sørge for at spænde musklerne for at holde sig selv.

Vi har

1. slået baglæns kolbøtte
2. vippet op og ned på skødet af mor
3. lavet ride-ranke-lege
4. siddet på skødet ved bordet og lavet trommeleg

Og hvorfor netop sidde på skødet? Fordelen ved at lade baby sidde på skødet frem for i en høj stol er, at den voksne kan mærke, hvor baby skal støttes – det kan stolen ikke.
Den 5 mdr. gamle baby kan som oftest ikke sidde selv uden støtte, og hvis man stabler en masse puder op, vil baby blot sidde og synke sammen og ikke kunne rette sig op ved egen hjælp. På skødet bliver baby støttet af den voksne, når han synker sammen. Baby kan lægge sig ned og hvile ryg og hoved mod den voksne eller rette sig op med den hjælp, den voksne fornemmer, baby har brug for. På den måde får baby trænet sine muskler, sådan at han bliver i stand til at sidde uden støtte omkring 6-mdr.-alderen.

Her er en populær sangleg, hvor man rigtig får vippet baby ud i yderpositioner. Sid på gulvet eller en stol med baby på dine knæ og ansigtet vendt mod dig. Klik på billederne for at læse legebeskrivelsen.

Bro, bro, brille
Gl. sangleg

Bro, bro, brille, klokken ringer elleve
Kejseren står på sit høje, hvide slot
Så hvidt som et kridt. Så sort som et kul
Fare, fare, krigsmand, døden skal du lide
Den som kommer allersidst, skal i den sorte gryde
Første gang, så la’r vi ham gå
Anden gang ligeså
Meeen – tredje gang, så tager vi ham…
Og putter ham i gryden!

...og putter ham i gryden: Fang baby i din favn, kram og ”spis”

Hver gang vi er i skoven med børnene, bliver jeg så glad for, at vi har den tæt på. Det er den bedste legeplads. Man skal sådan set bare slippe børnene løs, så opsøger de selv udfordringer og oplevelser. Og man kommer hjem med trætte børn, som er mættede af sansestimulering og fulde af selvværd og selvtillid, fordi de klarede strabadserne (som de selv opfandt) og er blevet en smule bedre til det hele.

I skoven er der nemlig

• rig mulighed for at træne mange af de basale, naturlige bevægelser, som det er vigtigt at beherske.

• anderledes sanseoplevelser, hvis man er stille og lytter, snuser, sætter sig på hug og kigger; der er lys og mørke (uh, trolde?), varieret terræn, pletter med sol og et himmelbillede med perspektiv

De voksnes opgave er at

• passe på børnene uden at være pylrede
• lade børnene løbe frit uden at ødelægge skoven
• sige: “Ja, jeg ser dig”, når børnene råber “Se mig! Se mig!”. Eller: “Ja, du klatrer”, når børnene siger “Se, jeg klatrer”. Man behøver ikke at vurdere dem ved at sige, at de er dygtige. I stedet kan man anerkende den berusende følelse, de har i kroppen, når noget lykkes for dem, ved at kommentere oplevelsen og fx sige “Uh, det må kilde i maven! Du er højt oppe nu! Jeg kan se, du går på line, det vidste jeg slet ikke, du kunne!”

Her er det en 4-årig og en 6-årig, der

...løber...

...kaster...

...går balancegang...

...klatrer op...

...hopper ned...

...finder flotte sten...

Og babyen kigger på træer og himlen, indtil han falder i søvn i den friske luft med fuglefløjt og vindens susen og de andre børns glade stemmer i ørerne.