Man må gerne stå og grine

I dag var der en mor, der fik grineflip. Midt i babyrytmikken.

Hun sad og kiggede på, da hendes eget barn sov, og hun grinede af os andre, tror jeg. Det, synes jeg, er helt i orden:-)

Babyrytmik kan sikkert godt se lidt fjollet ud udefra. Det er ikke en yndefuld dans, og mange af mødrene klunter lidt rundt – især de første gange. Det er heller ikke alle, der er vant til at bevæge sig rytmisk – og ovenikøbet selv synge samtidig (ikke i ædru tilstand i hvert fald!?!).

Mødre har jo ikke nødvendigvis talent for endsige trang til at skråle og valse afsted med en baby i favnen. De kan jo være alt lige fra sosu-assistenter til bankrådgivere til falckreddere – hvad ved jeg!

Jeg ved det faktisk ikke. Det interesserer mig ikke. I mødregruppen er vi alle mødre. Kvinder, som har født et eller flere børn, og nu forsøger at gøre alting så godt som muligt for vores børn. Som er villige til at gå langt for vores børn. Og som også gerne overskrider grænser, hvis det er det, der skal til. Personlige grænser.

For nogle er det grænseoverskridende at synge. For andre er det grænseoverskridende at lægge sig på gulvet og tumle med sin baby.
Alle mødre oplever at gøre noget, som de aldrig havde forestillet sig, at de ville gøre.

At blive mor er den største personlige udvikling, man kan kaste sig ud i.

Babyrytmik er derfor ikke kun godt for baby – det er også godt for mor!
Om ikke andet, så kan man få sig et billigt grin:-D

Få nye blogindlæg via e-mail Videresend til en ven