Liv og glade dage
| 5. maj 2011 | Filled under Moderskabet, Tankegangen |
|
I går startede jeg i en ny mødregruppe med kurset Tutti Babymassage. Der var en rigtig god og afslappet stemning, og vi fik derfor også snakket lidt om babyer og om, hvordan man undgår, at de bliver overstimulerede. Hvordan man i stedet støtter dem i at kunne kapere nye indtryk og føle sig trygge i ukendte situationer.
Alle babyerne var førstefødte og derfor slet ikke vant til “liv og glade dage”, som der er i en familie med flere børn. Derfor var sådan en time med leg, tumlen og massage i mødregruppen en stor mundfuld!
Vi var enige om, at der var flere ting, mødrene kunne gøre for at babyerne (og dermed også mødrene selv) fik en god oplevelse både denne dag og på kurset fremover:
- være afslappet, opmærksom og opmuntrende overfor baby
- læse babys signaler og give en pause undervejs om nødvendigt (kram/bryst/kigge på fra sofaen)
- lave sanglegene og massagen derhjemme, sådan at baby hurtigere ville genkende det hele
Det er ALTID det, der virker bedst. Det virkede også i går:-)
Og det er det, der skal til, uanset hvilke nye situationer og indtryk, det handler om.
Morens måde at tackle det på smitter af på baby. Så hvis hun er stresset og usikker, mærker baby det med det samme, og bliver utryg. Og hvis moren ignorerer babys signaler, presser ham til at blive i en situation, han ikke bryder sig om, og måske ovenikøbet bliver irriteret på ham, så vil han bare blive endnu mere urolig, frustreret og stresset.
Ved at være rigtig god til at være opmærksom overfor sin baby og opfylde hans behov derhjemme, vil man også kunne være det ude. I mødregruppen, på et babykursus, til familiefest, i et indkøbscenter…
Jeg har engang set en mor, der gik på gaden med sin baby i bæresele med ansigtet udad.
Han hang bare der og sprællede og græd. Meget.
Hun ignorerede ham i stedet for at tage ham ud af den dumme bæresele, vende ham om og kramme og kysse og forsøge at berolige ham.
Måske endda give ham bryst, ligesom en mor på et af mine kurser gjorde:
Hendes baby forstod slet ikke det påstyr, vi lavede til babyrytmik. Babyen græd, imens de andre hvinede af iver. Over sang, xylofon og chiffontørklæder. Så hun fik lov til at suge sig fast til sin mors bryst stort set hele timen de første fire gange! Jeg syntes, hun var så sej, den mor. Hun var i sluttrediverne og babyen var en efternøler. “Jeg ÆLSKER at amme”, sagde den lille kvinde storsmilende og virrede med sit yndige hoved, hvor øjnene strålede om kap med tingeltangel om halsen, i ørerne og i det altid opsatte hår (der var absolut intet øko-moder-jord over hende;-)). Så hendes baby fik lov til at være der, hvor hun var allermest i tryg i halvdelen af kurset, indtil hun sprang ud som den mest hvinende baby af dem alle!
Så jeg garanterer jer, at det virker.
Hold jer ikke tilbage fra at give baby nye indtryk, men gør det på babys præmisser.
Få nye blogindlæg via e-mail



