Monthly Archives: april 2011

Jeg rider stadig på en bølge af godt humør og en lillebitte smule overskud fra 4 påskedage med børn og mand:-)

Men jeg balancerer helt forsigtigt nu, hvor jeg er på vej ind i maj, som byder på næsten fuldt bookede uger med babykurser plus en bonusuge som alenemor (med 4 børn, husk lige det).

Det skal helst ikke begynde at blæse op.

Jeg skulle meget nødigt bevæge mig ind i skærfyldt farvand.

For så er jeg ikke sikker på, at jeg holder mig oven vande!

Nå, pyt, hvis det skulle ske. Der kommer nok en helligdag og redder mig. Vil bare lige sige undskyld på forhånd, hvis jeg skulle komme til at dryppe på dit gulv.

Men lige nu er der ingen fare, og jeg har planer om at bevæge mig selv, mit overskud og mine unger ned på biblioteket og finde nogle gode bøger. (Ja, solen skinner, men her stinker af gylle herude på landet!) Vi skal nok have nogle flere sjove rimbøger OG nogle nye læse-let-bøger om Sif til Sif:-) Kunne også være, vi skulle kigge efter nogle af de bøger, som søde bloglæsere har foreslået: Sorte Sambo, Tre Bukke Bruse, Ali Baba, De tre små bjørne.

Som tak for bidrag og kommentarer har jeg trukket en vinder af pegebøger med Plet, og det er…

TANJA!

Så, Tanja, hvis du mailer mig din adresse, så skal jeg gerne gå forbi Posthuset, når jeg alligevel er i byen efter bøger:-)

Hov, forresten. Jeg skal også låne en bog til mig selv! I påsken læste jeg “Sandheder fra en løgner – krakelerede glansbilleder fra et voksenliv” af Julia Lahme. Ganske interessant og underholdende læsning om kvindeliv, så jeg tænker, at jeg også skal have læst “Hvor lagde jeg babyen?” af samme forfatter.

God weekend!

At læse for søskende kan være noget af en udfordring, som jeg tidligere har nævnt.
Det, der fungerer bedst, er faktisk at lade højtlæsning være en hyggestund, hvor ét barn får mor eller far helt for sig selv.

Herhjemme læser jeg som regel med Tue (4 år) om morgenen, når de store er i skole og inden vi kører i børnehave.

Sif (6 år) læser jeg med om eftermiddagen, inden vi henter Tue.

Malte (10 år) læser jeg med i weekenden, imens de andre laver noget andet og deres far kan tage sig af dem, hvis det skulle blive nødvendigt. Ellers kan det være meget svært at læse uforstyrret.

Hvornår læser du med dine børn?

Man kan godt være heldig med at finde bøger, der lige rammer en aldersgruppe, som to søskende tilhører. I sommers læste vi fx Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg for Sif og Malte.

Lige for tiden er både Sif og Tue meget glade for rim og vrøvleremser. Vi læser fx de gode gamle i Abel Spendabel/Okker Gokker. Og Pelle (6 mdr.) kan faktisk også være med, hvis han ikke skal sidde stille hele tiden. Derfor laver jeg nogle små bevægelseslege med ham til nogle af rimene, fx:
Bro, bro, brille
Oppe i gardinerne
Og Peter Mathisen

Peter Mathisen
red på grisen
over isen
med avisen.
Først gik isen
så gik grisen
så gik lille Peter Mathisen.

Legebeskrivelse
Linie 1-4: Ride-ranke på skødet med ansigtet vendt mod dig
Linie 5: Lad baby falde lidt ned mellem dine knæ
Linie 6: Lad baby baby falde længere ned og bagud
Linie 7: Lad baby falde helt bagud med hovedet nedad eller lad baby slå en baglæns kolbøtte i luften og ned på gulvet

Ride-ranke-leg er god balanceøvelse. Baby mærker rytmen i hele kroppen, og det er meget stimulerende for babys lyst til at lave lyde samtidigt.
“Fald” kilder i maven og får trænet babys muskler i at reagere hurtigt. Uha-oplevelser udvikler også tillid og tryghed.

Sif, mit 2. barn, var meget lang tid om at begynde at tale. Hun kunne kun sige ganske få ord, da hun var 2 år, indtil en dag nogle måneder senere, hvor ordene nærmest væltede ud af munden på hende. De var nemlig inde i hovedet på hende allerede. Et forråd af ord, som hun havde opbygget gennem mange “samtaler” med mig og resten af familien, og hvem, der ellers havde lyst til at snakke med hende. Allerede før hun fyldte et år, var hendes yndlingsbeskæftigelse at læse bøger, og det første hun gjorde, når vi fik besøg, var at vende bunden i vejret på bogkassen. Og så kravle op på skødet af gæsten og åbne bøgerne! Uanset om det var en af bedsteforældrene eller et helt nyt bekendtskab.

Helt anderledes var det med hendes lillebror, Tue, som hurtigt fik tungen på gled. Til gengæld tændte han ikke rigtigt på det dér med at læse bøger. For ham handlede det mest om at bladre i dem. Meget hurtigt. Men nu hvor han er blevet fire, sidder han hver aften og “læser”, tæller ord og finder bogstaver, han kender.

Min pointe er, at det er meget forskelligt, hvornår de små er klar til at læse i bøger. Man må prøve sig frem og altid lade højtlæsning foregå på barnets præmisser.

Her er nogle tips til, hvordan man kan læse bøger med sit lille barn:

Før barnet kan tale:

• læs billed-/pegebøger med genkendeligt indhold (dyr, mad, legetøj o.l.)
• peg på billederne og sig, hvad det er (fx “en hund”)
• spørg barnet om det kan finde billederne (“hvor er hunden?”)
• peg på billederne og spørg hvad det er
• lad barnet pege på billederne, så du kan sige, hvad det er

Når barnet kan (eller prøver at) sige få ord:

• læs også billedbøger med en simpel handling og evt. lidt tekst
• brug samme taktik som før
• lad barnet pege og spørge dig, hvad det er (“det?”)
• læs teksten eller fortæl med dine egne ord, som du ved, dit barn forstår
• spørg til det, der sker på billederne (“hvad laver hunden?”)
• sæt lyd på handlingen (“vov”, “plask”, “brumm” osv.)

Når dit barn er godt i gang med at tale (omend med sin helt egen udtale:-))

• fortsæt som før
• spørg til lyde
• spørg til farver
• spørg til humør
• spørg om barnet kan huske, hvad der sker på næste side
• lad barnet læse bogen for dig
• sig teksten i kor
• peg på ordene, imens du læser

Husk, at jeg trækker lod på fredag d. 29/4 om en lille samling pegebøger med hunden Plet – du kan stadig nå at være med:)

Påskedag blev en skelsættende dag her i huset.

Pelle fyldte 1/2 år, han smagte sin første skefuld grød og som ved et trylleslag begyndte han at smøre mundtøjet med baba-dada-lyde.

I flere uger har han ellers kun sagt som Søren Spætte – hæhæhæhæhæ! (Og har vi fået optaget det? Nej, vel…)

Søren Spætte-lyden kommer når man spænder musklerne, og for en 5 mdr. gammel baby handler det især om at opbygge spændstighed i kroppen. At kunne holde sin krop siddende og stående uden at falde sammen.
Pelles yndlings-tumlelege har netop også været dem, hvor baby skal sørge for at spænde musklerne for at holde sig selv.

Vi har

1. slået baglæns kolbøtte
2. vippet op og ned på skødet af mor
3. lavet ride-ranke-lege
4. siddet på skødet ved bordet og lavet trommeleg

Og hvorfor netop sidde på skødet? Fordelen ved at lade baby sidde på skødet frem for i en høj stol er, at den voksne kan mærke, hvor baby skal støttes – det kan stolen ikke.
Den 5 mdr. gamle baby kan som oftest ikke sidde selv uden støtte, og hvis man stabler en masse puder op, vil baby blot sidde og synke sammen og ikke kunne rette sig op ved egen hjælp. På skødet bliver baby støttet af den voksne, når han synker sammen. Baby kan lægge sig ned og hvile ryg og hoved mod den voksne eller rette sig op med den hjælp, den voksne fornemmer, baby har brug for. På den måde får baby trænet sine muskler, sådan at han bliver i stand til at sidde uden støtte omkring 6-mdr.-alderen.

Her er en populær sangleg, hvor man rigtig får vippet baby ud i yderpositioner. Sid på gulvet eller en stol med baby på dine knæ og ansigtet vendt mod dig. Klik på billederne for at læse legebeskrivelsen.

Bro, bro, brille
Gl. sangleg

Bro, bro, brille, klokken ringer elleve
Kejseren står på sit høje, hvide slot
Så hvidt som et kridt. Så sort som et kul
Fare, fare, krigsmand, døden skal du lide
Den som kommer allersidst, skal i den sorte gryde
Første gang, så la’r vi ham gå
Anden gang ligeså
Meeen – tredje gang, så tager vi ham…
Og putter ham i gryden!

...og putter ham i gryden: Fang baby i din favn, kram og ”spis”

Efter at have skrevet indlægget om skoven som lærende legeplads kom jeg til at tænke på, at vores fantastiske dagplejemor, “Rikke i skoven”, sikkert havde nogle gode idéer til sansemættet skovleg for de helt små. Hun bor lige overfor Bøgeskoven (Stevns), og tilbringer tid i den sammen med ungerne hver dag – undtagen de dage, hvor de går en tur på strandengen og ned til vandet, som ligger på den anden side af huset:-)

Rikke har passet Tue, og skal også passe Pelle (om laaang tid) – bl.a. fordi en hverdag med naturen som ramme er med til at stimulere deres udvikling på en anden måde end i en almindelig dagpleje/vuggestue.

Jeg har spurgt Rikke, hvad hun kan finde på at lave med de små i skoven i denne forårstid, og her er nogle af hendes idéer:

• lige nu er det super sjovt med alle de små krible krable dyr der er under sten, grene og stammer i skoven
• finde en tynd pind at prikke/samle blade op med.
• lave kikkerter af toiletruller,og så er legen jo igang;0)
• plukke anemoner, dufte til dem og sætter dem i vand, så de pynter på bordet
• fuglens tabte fjer er også et godt fund, de kan kilde på kinden,og prikkes ned i jorden, så de står fint
• og så er der jo fuglefløjt på hele turen
• skulle det regne lidt, ja, så er skov-duften jo dejlig. Det er en fed tid lige nu!

www.rikkesprivatenaturdagpleje-stevns.dk

Jeg synes, det er så hyggeligt at “hilse på” bloggens læsere – gamle  som nye (og velkommen til jer, der har kigget ind via bloggen Karen Klarbæks Verden, hvor jeg har fået lov at være en af “Perlebloggerne” i denne uge).

Derfor vifter jeg jer nu om næsen med en perfekt lille bogsamling for de små, nemlig “Mine første bøger” med hunden Plet. Samlingen består af 5 små pegebøger, hvor man får sat ord på både legetøj, dyr, m.m. Og så er det sådan nogle søde tegninger.

Jeg elsker at læse højt, og det var noget af det, jeg glædede mig mest til ved at få børn. Hygge med et barn og en masse bøger…

At jeg så fik fire børn, er en anden historie, men jeg kan da afsløre, at det godt kan trække hyggen lidt ud af højtlæsningen for en 6-årig, når den 4-årige HELE tiden afbryder, sætter fingeren ned i bogen og spørger “Hvorfor gør han sådan? Hvad er det?”, alt imens babyen forsøger at SPISE bogen. Og nej, man kan ikke gemme sig for de mindre søskende (eller kan man?? Hmm).

Nå, men hvis du kunne tænke dig lidt nye bøger til en hyggestund med din guldklump, så skriv en kommentar og nævn din yndlingshøjtlæsningsbog!

Hvis du skriver en kommentar OG melder dig som fast læser (via Google/Tuttinyt/Facebook/E-mail-subscribtion), så får du to lodder, når jeg trækker lod d. 29. april.

Pegebøger er i øvrigt geniale, hvis man bruger babytegn:-)

Få mere at vide om babytegn: Tilmeld dig mit e-mailkursus
“Babytegn – Kom godt i gang”

Hver gang vi er i skoven med børnene, bliver jeg så glad for, at vi har den tæt på. Det er den bedste legeplads. Man skal sådan set bare slippe børnene løs, så opsøger de selv udfordringer og oplevelser. Og man kommer hjem med trætte børn, som er mættede af sansestimulering og fulde af selvværd og selvtillid, fordi de klarede strabadserne (som de selv opfandt) og er blevet en smule bedre til det hele.

I skoven er der nemlig

• rig mulighed for at træne mange af de basale, naturlige bevægelser, som det er vigtigt at beherske.

• anderledes sanseoplevelser, hvis man er stille og lytter, snuser, sætter sig på hug og kigger; der er lys og mørke (uh, trolde?), varieret terræn, pletter med sol og et himmelbillede med perspektiv

De voksnes opgave er at

• passe på børnene uden at være pylrede
• lade børnene løbe frit uden at ødelægge skoven
• sige: “Ja, jeg ser dig”, når børnene råber “Se mig! Se mig!”. Eller: “Ja, du klatrer”, når børnene siger “Se, jeg klatrer”. Man behøver ikke at vurdere dem ved at sige, at de er dygtige. I stedet kan man anerkende den berusende følelse, de har i kroppen, når noget lykkes for dem, ved at kommentere oplevelsen og fx sige “Uh, det må kilde i maven! Du er højt oppe nu! Jeg kan se, du går på line, det vidste jeg slet ikke, du kunne!”

Her er det en 4-årig og en 6-årig, der

...løber...

...kaster...

...går balancegang...

...klatrer op...

...hopper ned...

...finder flotte sten...

Og babyen kigger på træer og himlen, indtil han falder i søvn i den friske luft med fuglefløjt og vindens susen og de andre børns glade stemmer i ørerne.

Du kender det sikkert godt. Noget af det, der skaber mest glæde i et hjem med børn, er musik ud af højttalerne og fri dans! Især når mor eller far danser med:-)

I vores hjem hører vi musik hver dag, og børnene vælger glad forskelligt musik fra vores cd-samling: Pearl Jam, Bruce Springsteen, The Who, Toto, U2… Faren til alle mine børn er rocktrommeslager og hele familien elsker fed rockmusik, så der bliver tit spillet både lufttrommer og luftguitar;)

Men moren (mig) er jo musikpædagog, så der bliver ligeså ofte (når far ikke er hjemme;-)) sat god børnemusik på – musik skrevet til børn med tekster, som fortæller gode historier og som lægger op til alle de bevægelser, som det er vigtigt at få trænet: Hoppe, trampe, dreje, kravle osv. Musik er simpelthen igangsætter, når motorik og sprog skal udfordres.

I går lå der en nyudgivelse i postkassen, og den er allerede et hit hos os:

Musinantes måne af Karen Marie Bille

Det er en børnebog med tilhørende 12 nye sange. Bogen indeholder eventyr, illustrationer, noder og cd med sangene og eventyret indtalt af Karen Marie.

Den henvender sig til børn på ca. 2-8 år, og herhjemme gav Tue (4 år) sig straks til at synge med på sangene, imens Sif (6 år) kiggede i bogen og lod sig opsluge af historien.

Nogle af sangene lægger op til bevægelsesleg, og her kunne Pelle (5 mdr.) også være med:
- trampe med fødderne (han ligger på ryggen med fødderne oppe i luften, imens jeg skubber til hans fodsåler)
- hoppe stående på mit skød
- dreje (rundt og rundt i favnen på mig indtil jeg bliver rundtosset/fra side til side stående på mit skød/fra side til side liggende på ryggen imens jeg holder om hans hofter)

Velkommen til de nye læsere og tusind tak til jer, der gerne ville være med i lodtrækningen. Jeg håber, I får glæde af min blog – specielt med en ny baby i favnen inden længe. Og jeg håber, at Christina kan nå at få glæde af bogen “Aktiv fødsel”, for det var hendes navn, Tues lille fedtede finger pegede på, da vinderen skulle findes!

Til jer, der ikke vandt, vil jeg bare sige: Skynd jer at finde et eksemplar af den bog – det lyder som om, I ville få glæde af at læse den!

Her får I først mine bedste tips til en god fødsel, som jeg har taget med mig fra mine egne fire fødsler (og fødselsforberedelser):

1. fødsel (Malte, 060600) på Rigshospitalet
Jeg spænder i hele kroppen under ve-arbejdet derhjemme og ender med at få en sprøjte i låret med petidin på hospitalet, fordi jeg er så udmattet. Det virker afslappende. Det betyder til gengæld, at jeg overhovedet ikke kan mærke presseveerne. Det lyder måske meget rart, men det sætter mig ud af spillet og jordemoderen må dirigere mig resten af vejen.

Tip # 1: Lær at slappe af i kroppen under veer
Tip # 2: Lær hvilke stillinger, der er gode i de forskellige faser af fødslen, og hvilke du skal bruge for enten at fremme veer eller holde lidt igen, hvis det går lidt for stærkt

2. fødsel (Sif, 170804) hjemme med vagthavende jordemoder fra Herlev Sygehus:
Jeg har lært, hvordan man kan få hjælp af sin kæreste under veerne – og det er rigtig godt!
Jeg har lejet et fødekar, og bruger det varme vand som smertestillende i den sidste fase, og føder også i vandet. Har det dog lidt, som om jeg er en hval på for lavt vand, finder aldrig en god stilling.

Tip # 3: Lad din kæreste/fødselshjælper lægge sine varme hænder på din lænd. Det lindrer fantastisk, og jo stærkere veer, jo hårdere skal hænderne trykke ned på lænden (kræver, at du sidder eller står foroverbøjet). Det kaldes massage i bøgerne, men det er bare et fast tryk.
Tip # 4: Brug varmt vand som smertelindring. Hvis du også føder i vandet, vil barnet desuden få en blidere fødsel.

3. fødsel (Tue, 170107) hjemme med Anne fra Sjællands hjemmefødselsordning
Fødslen skrider meget hurtigere frem end de andre to, og det kommer bag på både mig, min kæreste og jordemoderen, som ankommer 30 min., før Tue bliver født. Jeg kunne godt have brugt hende noget før! Jeg kommer i karret med presseveer og føder i kanostilling, som Anne så naturfolks-agtigt kalder det. Men det er genialt. Én fod og ét knæ i underlaget, armene støtter på karrets kant. Og så! Da det er allerværst, og hovedet er på vej, tager jeg den ene hånd ned og holder det. Det er det blødeste, jeg nogensinde har oplevet. Det er et barn! Det er mit barn, og det er mig, der føder det, og jeg holder om det, imens jeg føder det på de sidste to presseveer.

Tip # 5: Lyt til din krop, og lad en jordemoder hjælpe dig, når du har brug for det.
Tip # 6: Lad tyngdekraften hjælpe barnet ud – stå på din knæ eller fødder. Det skal ikke være nemt for din jordemoder, det skal være nemt for dig.

4. fødsel (Pelle, 241010) hjemme med Karen fra Sjællands hjemmefødselsordning
Jeg går til gravid-yoga og lærer at trække vejret i tre led. Helt ned i maven (jep, det er jeg ekspert i) – kun ned i brystkassen (nyt og spændende!) – og kun til kravebenene (kan man det??).
Samtidig læser jeg om Lamaze-metoden, som er en vejrtrækningsteknik, hvor man benytter sig af den dybe vejrtrækning lige før og efter en ve, men til gengæld kun trækker vejret overfladisk under selve veen. Jo stærkere veer, jo hurtigere vejrtrækning for at lindre smerterne. Det giver mig et fantastisk fokus og en følelse af kontrol, og jeg er i så god kontakt med kroppens arbejde, at jeg ved, hvornår fødslen går over i næste fase.
Denne fødsel er heldigvis lidt længere end den forrige, og derfor når min kæreste også at gøre ingefærklude klar til smertelindring. Det er simpelthen bare varme klude vredet op i et udtræk af ingefær. Og det virker. Ligesom den brændende varme fra ingefær (og chili) kan mærkes, når man spiser det, kan varmen også mærkes på maven. Meget mere end bare varmt vand.
Jeg føder i vand på samme måde som tredje gang.

Tip # 7: Øv dig i at kontrollere din vejrtrækning – det giver både smertelindring og ilt
Tip # 8: Brug klude vredet op i varm ingefærudtræk som smertelindring på maven

Jeg ønsker jer alle nogle gode fødsler, præcis som I vil have det!!

I dag var det Pelles første dag med mor på arbejde, og den kom til at bestå af

• 1 times formiddagslur i barnevognen
• 5 min. på mors skød med udsigt til 6 andre lækre babyer, som nød kildrende tørklæder på den bare hud
• 15 min. dejlig massage på lårbasser og fødder, ligesom de andre babyer
• en babsetår
• 30 min. udflugt med mor i det skønne område ved Karlstrup Strandvej

Det var også min første dag med mødregruppekursus efter 5 mdr. barsel, og jeg havde fundet en ny gammel sangleg frem og  tilpasset den babyer:

Mon du bemærket har
Gl. sangleg

Mon du bemærket har
hvad der på loftet var?
Det var en kæmpeting
som cykled’ rundt i ring.
Det var en elefant
den var så elegant
den havd’ en hale her
og en endnu læng’re der.

Legebeskrivelse

Fagterne er stort set som i den oprindelige sangleg, men det er vigtigt at gøre bevægelserne langsommere og mindre, så de bliver indenfor babys synsfelt – ellers mister du babys opmærksomhed.

Linje 1: Vift med løftet pegefinger foran babys ansigt.

Linje 2: Lad langsomt fingeren stige og pege op mod loftet – vær opmærksom på, at baby kan følge den med blikket

Linje 3: Form en cirkel med hænderne

Linje 4: Lav cyklebevægelser med hænderne (som “hjulene på bussen”)

Linje 5: Lav en snabel med armene (Skal jeg forklare? Det var vist en af de sværere motorikøvelser…for mødrene!). Hold på næsen med den ene hånd. I den ring, som armen dermed danner, stikkes den anden hånd og arm op igennem. Stræk armen godt ud og vink med den

Linje 6: Skyd brystet frem og tag hænderne op foran skuldrene med en fornem bevægelse (sådan “uf, jeg skal ikke røre ved noget”-agtigt)

Linje 7: Tag fat om babys hofter/numse og vrik fra side til side (lige her synes baby, det er reddi sjovt!)

Linje 8: Lad fingrene vandre op ad baby og giv næsen et tryk

I det hele taget er elefanter populære i babyrytmik