Monthly Archives: marts 2011

Over bakkerne – en cykletur

Jeg har taget en af mine gamle lege i brug med Pelle på puslebordet, når han ligger med numsen bar. Det var en leg, jeg fandt på med Malte, da han var baby for snart 11 år siden!

Det er en cykleøvelse med variationer, bla. en stræk-/afspændingsøvelse, som jeg er stødt på både i babymassage og babyyoga.

Over bakkerne
Tekst/leg: Stine Winther

Op ad bakke, op ad bakke,
op ad bakke, op ad bakke.

Ned ad bakke, ned ad bakke,
ned ad bakke, ned ad bakke..

Frigear…..og stop!

Legebeskrivelse

1.-2. linje: Lav langsomme cyklebevægelser og sig ordene tungt og rytmisk (pust/støn)

3.-4. linje: Lav hurtige cyklebevægelser og sig ordene lynhurtigt efter hinanden

5.-6. linje: Løft ben (og numse) op i luften, ryst dem lidt og lad dem falde ned på underlaget igen.

Du vil nogle gange opleve, at din baby strækker benene, når du tager fat i dem og cykler/løfter dem op. Det er kun fint, for det er en respons på berøringen og stimulerer dermed babys kropsbevidsthed. Når du “ryster” benene, vil baby slappe af i musklerne (på et tidspunkt) og denne vekslen mellem stræk og afspænding af musklerne er rigtig god for både den motoriske udvikling og for kropsbevidstheden. At kunne slappe af i kroppen er vigtigt for den fysiske velvære – også for voksne.
Prøv om du kan selv! Læg dig ned og lad en anden voksen eller et større barn løfte din arm eller dit ben UDEN at du hjælper, du skal slappe helt af. For mange mennesker er det faktisk sværere end det lyder. Både børn og voksne. For kvinder i fødsel er det et utroligt effektivt redskab!


Brevkasse: Hvornår skal man starte med babytegn?

? Hej Stine! Hvornår anbefaler du, at man starter med babytegn? Jeg kan se, at du er startet tidligt med at lave babytegn til Pelle. Men hvorfor egentlig starte i 3-4 måneders alderen, hvis de fra 6 måneder lærer hurtigt og kan vise tegn tilbage?

Hilsen Pia

: Hej Pia! Det er rigtigt, at 6 mdr. er et godt tidspunkt at starte på, hvis du ønsker respons fra din baby indenfor kort tid. I den alder er de fleste babyer i stand til at kommunikere bevidst, bla. ved at bruge egne tegn (bestemte lyde og bevægelser), og nogle vil også kunne efterligne babytegn – dog kun nogle enkelte afhængigt af hvor mange ord, de forstår.

Fra 8 mdr. forstår babyen flere konkrete ord, og vil derfor være i stand til at bruge flere babytegn, og babytegn-forrådet vil vokse hurtigt i takt med ordforrådet. Hvis du først starter med babytegn på det tidspunkt, vil der til gengæld være en udfordring i at fastholde babys opmærksomhed, da de som regel har meget travlt med at undersøge omgivelserne i den alder;-)

Jeg begyndte at bruge babytegn, da Pelle var mellem 3 og 4 mdr ., lige på det tidspunkt, hvor han blev meget opmærksom på mimik og fagter. Dit kropssprog er en vigtig del af babyens sprogtilegnelse, og derfor kan man ligeså godt lade babytegnene være en del af kropssproget. Ikke fordi babyen forstår ordene, men fordi babytegnene efterhånden vil blive genkendelige bevægelser, som babyen ubevidst knytter til bestemte situationer. Ligesom når du rækker armene ned til babyen, og hun løfter hovedet og trækker benene op for at komme op til dig. Eller når du hiver op i blusen/ryster mælkeflasken, og babyens gråd ændrer karakter, fordi hun godt ved, at det betyder mad lige om lidt. Det er præcis det, jeg ofte oplever, når jeg bruger babytegnene for sut og kys.
Ved at begynde at lave babytegn så tidligt, vil babyen have større forudsætninger for selv at lave babytegn ved 6 mdr.-alderen. Men man skal selvfølgelig have mere tålmodighed!

Mange hilsener

Stine

Få mere at vide om babytegn med mit e-mailkursus
“Babytegn – Kom godt i gang”

Tag et karbad, baby!

Forleden talte jeg med en nybagt 2. gangsmor om min oplevelse med babytegn og 4 mdr. gamle Pelle.
Hun fortalte, at da hendes første barn var ca. 6 mdr., havde han vist hende babytegnet for “bad” en dag, hvor hun tog tøjet af ham. Men hun havde ikke sagt det til nogen udover barnets far. Hun var bange for, at folk ville synes, at hun var godt tosset (det er hun også lidt, men ikke på den måde;-))…

Men nu står det sort på hvidt, og folk kan jo mene, hvad de vil. Faktum er, at babyer tager babytegn til sig.

“Og hvad så?”, tænker du måske. “Min baby får et bad hver aften, så skulle det nu være nødvendigt, at han selv beder om det?”

Det er det selvfølgelig heller ikke, men ville det så ikke være skidesjovt, hvis han kunne vise dig, at han ved, han skal i bad?! Pludselig står I der og har en SAMtale ved puslebordet.

Og hvis nu du er ligesom mig, og ikke bader din baby hver aften (fordi du er ved at falde om af træthed eller fordi du har to-tre andre hujende unger om benene eller er økonomisk/miljøbevidst og sparer på vandet), så ville det jo være ret fantastisk, hvis han selv gav udtryk for, at han godt kunne tænke sig et bad: “Her får vi ikke et bad, her ta’r vi et! Der er ingen undskyldninger, mor, du kan godt fylde det badekar NU.”
Det kan man da ikke stå for, vel?

Summasummarum: Med babytegn får du et indblik i din babys tanker, som du ikke ville ellers. Og det er optur for både dig og vidunderbarnet!

Vil du vide mere om babytegn?
Se mit e-mailkursus “Babytegn – Kom godt i gang”.

Bad/vaske: "Skrub" brystet med hænderne i op-og-ned-bevægelser

Konkurrence

Lige nu kunne jeg godt tænke mig at få dig, kære læser, til at hænge lidt ud med mig på her på bloggen et stykke tid!

Derfor udlodder jeg en bog til dem, der skriver en kommentar OG tilmelder sig min Facebookside/TuttiNyt/Google Friend Connect/E-mailservice (se kolonnen til højre).

Bogen hedder “Aktiv fødsel” og det er den bedste fødselsforberedelsesbog for den, der gerne vil have indflydelse på fødslen!

Du behøver ikke at være gravid for at deltage;-) Men det kan jo være, du har planer om at blive det i en nær fremtid?
Eller måske har du en god veninde, som du gerne vil forære bogen?
Du kan selvfølgelig også invitere veninderne til at deltage i konkurrencen!

Konkurrencen startede i lørdags og jeg ville egentlig trække en vinder i morgen (lørdag), men for at jeg også vinder lidt, så tillader jeg mig altså at vente, til der er 10 nye faste læsere… så skynd dig at være med og spred gerne rygtet!

Det er godt for (l)ungerne

I går skete det.

Det skal ske mindst én gang, når man har en baby – ligesom et fald fra sofaen eller dobbeltsengen: Baby bliver ikke hørt i sin barnevogn, og er opløst af gråd, når nogen endelig bliver opmærksom og tager den hikstende baby op af den dumme, dumme barnevogn…

I går var det Pelles tur. Fordi jeg ikke kunne finde den ene babyalarm, og dernæst ikke lyttede ved vinduet på det rigtige tidspunkt. Så han græd ikke bare. Han skreg.

For ikke så mange årtier siden mente man, at det var godt for lungerne, når babyen skreg. Det, ved man heldigvis i dag, er det værste vrøvl (selvom meget uoplyste bedstemødre selvfølgelig stadig går og belærer nybagte mødre med den slags ammestuehistorier. Jo, det gør de, jeg har selv hørt det fra flere mødre!) Til gengæld er der mange i dag, der tror, at babyen bliver forkælet, hvis man reagerer promte på gråd. Det er stadig temmelig udbredt at acceptere, at babyer allerede fra 3 mdr. ligger alene og græder sig selv i søvn. Det er ikke godt. Faktisk er det rigtig skidt.

Gråd i sig selv er ikke farlig, så længe babyen ikke er overladt til sig selv. Gråden er jo et udtryk for, at noget er galt, og da en baby ikke er i stand til at berolige sig selv, er det vigtigt at være der for en grædende baby. Hvis man i stedet lader babyen ligge længe og græde, vil stresshormoner begynde at skylle gennem hjernen. Og er dét noget, der står på gentagende gange, vil det påvirke hjernens udvikling uhensigtsmæssigt.

Men vi vil da gerne have livsduelige, trygge og harmoniske børn, som vokser op og er i stand til at tackle stressede situationer (som jo er en naturlig del af livet), og som synes, at livet er dejligt, og som har tillid til andre mennesker – vil vi ikke?

Ud med lykkepiller og ind med kroppens egne lykkehormoner fra dag ét!

Så mig og min dårlige mor-samvittighed løb ud efter Pelle og så gjorde vi alt, hvad vi kunne for at give både Pelle og mor et oxytocin-boost:

Jeg lagde mig tæt sammen med Pelle under den varme dyne og ammede ham, imens vi kiggede hinanden i øjnene og jeg snakkede beroligende til ham. Bagefter tog jeg al tøjet af ham og masserede ham over det hele. Til sidst legede vi cykle-, rulle- og flyvelege, så vi fik grinet en masse sammen:-)

Alt det, der står med fed skrift, er med til at stimulere hjernens antistress-system, hvor oxytocin (lykkehormon) udløses og niveauet af stresshormoner sænkes til det normale.
Det er godt for ungerne – og for os!

Og min Pelle kom i balance igen, og fik sig en dejlig lur i sengen bagefter:

Fødselsdag – vind en fødselsgave!

For fire år siden sad jeg i min stue med min to dage gamle Tue. Nu er han en stor dreng med krudt i numsen, en stærk vilje, humor og stor følsomhed, og han glæder sig til at hans bedsteforældre, tre onkler og Mosterrikke kommer til fødselsdag i morgen.

Og jeg sidder endnu engang med svulmende hjerte og tænker på, at han er et barn, som jeg har født. Og jeg tænker på fødslen. Jeg tænker på alle børnenes fødsler, for tanker om fødsler vender man altid tilbage til. En fødsel er fysisk arbejde, en kropslig kraftanstrengelse som ikke findes magen til, smerte på forskellige måder og i forskellige grader. Men det tankevækkende er, at det er følelserne, der betyder mest. En fødsel uden komplikationer kan sagtens være en oplevelse, der skal bearbejdes, fordi den fødende har følt sig bange/alene/utryg/uden kontrol/overruled.

Jeg har født fire børn, de tre af dem hjemme. Og det, som har betydet allermest for mig, har være:

Før fødslen: Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Under fødslen: Én til at holde om mig og varme mave og lænd under veer, og en til at fortælle mig, hvor langt jeg var og guide mig/huske mig på, hvad jeg skulle (som jeg havde forberedt)

Efter fødslen: Ro, ro, ro. At sidde med min nyfødte i armene i flere timer uden afbrydelse

Min “bibel” hedder “Aktiv fødsel”, og i anledning af Tues fødselsdag giver jeg et eksemplar af den til en læser, som er gravid eller kender en gravid eller har planer om at blive gravid!

Skriv en kommentar, meld dig som læser (Google/Facebook/Tuttinyt), så er du med i lodtrækningen om en uge!

Sammen i nydningen

I sidste uge bad jeg tidligere kursister om at skrive, hvad de har fået ud af et af mine kurser i mødregruppen.

Én mor skriver sådan: “Jeg oplevede større tæthed med min baby og det var også skønt bare at se de andre babyer nyde det hele!”

Er det ikke en dejlig betragtning?

Det er præcis sådan, jeg oplever det. Jeg bliver helt høj af al den nydning!

Generelt er der jo en særlig fællesskabsfølelse i mødregrupper, og det elsker jeg. De nybagte mødre deler (udover gode tilbud på babyudstyr osv.) både begejstring, glæder og bekymringer . Det er dét, der gør, at det rum, vi skaber sammen i en rytmik-/massagetime, bliver fyldt af nydelse og glæde over de dejlige babyer. Og den oplevelse tager alle med sig hjem – både babyerne, mødrene og jeg.

Nærvær og nydelse er faktisk alfa og omega for at få det bedste ud af det. Kurset. Men også hverdagen:-)

Jeg har citeret flere fine kommentarer rundt omkring på siderne – klik og læs!

http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babyrytmik/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babymassage/
http://www.babyhuset-tutti.dk/kurser/babytegn/

Nye udfordringer

Om 10 dage fylder Pelle fem mdr.

Og så begynder en ny hverdag: Pelle skal med mor på job – ud af huset!

Jeg er meget spændt på det. Jeg startede på samme tidspunkt med Pelles storebror, Tue, hvorimod deres storesøster, Sif, var 1 år, før jeg begyndte at tage rundt til mødregrupper med hende i barnevognen.
Det fungerede rigtig fint både med Sif og Tue, så mon ikke det også går fint med Pelle?
Noget af det, jeg værdsatte allermest i de perioder, hvor jeg har haft mine små børn med på arbejde, har været oplevelsen af flow og ro. Fordi man er nødt til at tage den med ro, når man har en baby.

Frit sakset fra Elisabeth, 1993:

Min baby og mig
ta’r den langsomme vej.
Min baby og mig
går og snegler sig
blandt flittige myrer
på myldretidsfortovsfliser…

…vi ser efter flimrende
solspejl, ølkapsler
under træernes kroner…

Vi har alting, vi skal nå.
Vi bli’r bare ved med at gå
og spilde tid med og ta’
al den tid vi vil ha’
når vinden hvisker forårsfløjl og blid.

Uh, baby, vidunderlig spild af tid!

Suk, den tekst gav mig sug i hjertet allerede dengang, dvs. før jeg fik børn;-)

Jeg tror faktisk, at Pelle er klar til at “tage på arbejde”, for heldigvis skal han bare ligge og lege ved siden af mig/gå tur med mig/sove i sin barnevogn/være med til babyrytmik eller babymassage i mødregrupperne.

Når mødregrupper henvender sig til mig for at booke et kursus, er deres babyer nemlig (som oftest) også de der 4-5 mdr. Det er åbenbart lige på det tidspunkt, man som mor kan mærke, at baby er klar til flere udfordringer: Der skal leges og det må gerne være sjovt og baby kan for det meste sagtens være vågen og aktiv en hel time!

Se bare her, hvad man kan, når man er 4 1/2 mdr.:

Virker videoen ikke? Se den her

Babytegn og kys

Pelle er fire måneder, og han reagerer på to babytegn: Kys. Og Sut. Meget vigtige ord i en babys verden!

Pelle og mig, vi elsker at kysse. Vi har lavet en lille leg, som næsten er en kildeleg: Jeg laver kyssetegnet (et fingerkys), siger kys og dykker ned i Pelles bløde kinder, varme hals eller åbne mund. Og han åbner den, når jeg siger kys og laver kyssetegn. Den åbne mund er Pelles kyssetegn, og han laver ikke kyssetegn, hvis jeg kun siger kys uden at lave tegn.

Når han bliver træt, klynker han og bevæger irritabelt hovedet fra side til side, imens han forsøger at proppe de små knyttede hænder + stofbleen ind i munden. Men hvis jeg laver tegnet for sut, og spørger, om han vil have sin sut, bliver han øjeblikkeligt stille.

Jeg startede på babytegn for en måneds tid siden, hvor Pelle var begyndt at være meget interesseret i mine hænders fagter. Og nu kan jeg se, at han reagerer på dem. Jeg reagerer også på hans tegn – dem som jeg lige har beskrevet ovenfor. Han er for lille til at kopiere de tegn, jeg viser ham, men jeg glæder mig til, når han bliver så stor, at han kan vise mig babytegnet for sut, når han bliver træt.

Det er Sif, som 4-årig, der er model:)

Det kreative barn

Altså, det ER jo pænt kedeligt at spille børnespil, men jeg gør det alligevel jævnligt, fordi det giver overskud på DenGodeMor-kontoen. Min skjulte dagsorden er så at læne mig tilbage og lade barnet styre spillet. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om spillet bliver spillet korrekt og om reglerne bliver overholdt. Der sker nemlig det, at barnet begynder at være kreativ og udfordre sin egen læring.
Og pludselig bliver Billedlotteri med en fire-årig lidt sjovere og udfordrende (i parantes har jeg noteret, hvilken intelligens barnet bruger/stimulerer):

1. Pladerne fordeles ligeligt mellem spillerne (matematisk-logisk)

2. Spillerne skiftes til at trække et kort fra bunken: Den, der får et kort på pladen, trækker et nyt (social + matematisk-logisk + kropslig-kinæstetisk)

3. Den, der har trukket et kort, identificerer billedet og siger, hvad det er (visuel + sproglig)

4. Den, der har billedet på en plade, får kortet, lægger det på pladen, hopper af glæde og råber JAH! (visuel + social + kropslig-kinæstetisk + personlig)

5. Når kortet er lagt, tæller man, hvor mange kort, der mangler at blive lagt, før pladen er fuld (matematisk-logisk)

6. Når en spiller har pladerne fulde, har spilleren vundet. Vinderen danser og synger en sejrssang (matematisk-logisk + social + personlig + kropslig-kinæstetisk + musikalsk)

7. Den anden spiller får de sidste kort på pladen og har dermed også vundet – blot som nr. 2 – og danser og synger som vinder nr. 1 (kropslig-kinæstetisk + personlig + sproglig + musikalsk)

8. Pladerne lægges i æsken MED kortene på og uden at nogen kort falder af pladerne (kropslig-kinæstetisk)

Næste side »