Monthly Archives: februar 2011

A propos fortællinger om kærlighed…

De bedste fortællinger er dem, vi kan spejle os i.
Fortællinger, der beskriver verden, så vi får ord at sætte på den.
Fortællinger, der beskriver følelser, som vi genkender.

Det gælder både store og små.

Sådanne fortællinger er denne lille serie for de mindste (fra 18 mdr.-5 år ca.) , som helt klart er nogle af favoritterne på bogreolen:

Skønne illustrationer, som man kan gå på opdagelse i, og enkle, finurlige, genkendelige samtalelege mellem far/mor og barn.

Hvor højt tror du jeg elsker dig er historien om den lille harekilling, der ikke kan strække poterne langt nok i vejret og ikke kan hoppe højt nok for at overgå farens kærlighed.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om foråret fortæller store hare lille hare, hvad ting i naturen forvandler sig til, fx en haletudse til en frø, og at lille hare en dag vil blive stor.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om sommeren vælger store og lille hare på skift, hvilken farvenuance de bedst kan lide. Store hare kan bedst lide den brune nuance lille hares pels har.

I Hvor højt tror du jeg elsker dig om efteråret springer store hare og lille hare rundt blandt bladene. Lille hare leger kassespøgelse og forskrækker store hare – og det bliver startskuddet til en herlig spøgelses-tagfat.

Og i Hvor højt tror du jeg elsker dig om vinteren finder store hare og lille hare ting i naturen, der passer sammen, fx edderkoppen og dens spind og en fugl og en fjer.

I torsdags fejrede vi Pelles 4-mdr.- fødselsdag!

D. 24. februar var samtidig dagen, hvor børnenes far og jeg blev kærester i 1995. Så vi fik fine tegninger af de to store på 6 og 10 år. Med hjerter og påskrevne ord som Sammen i 16 år! Romantik! 4 børn! Jo, de havde skam fanget essensen af Parforholdet;-) Selvom romantik og 4 børn måske ikke ligefrem rimer for øjeblikket… Men sandt er det da, at der har været romantik i luften i hvert fald fire gange i løbet af de 16 år, og dét er vi allesammen lykkelige over!

Kæresteforholdet er en fortælling. Hvert barneliv er en fortælling. Og alle fortællingerne er vævet ind i hinanden. For evigt.
Når vi fortæller og genfortæller familiens historie for hinanden, føler vi os værdifulde, elskede og forbundne.

Og børn elsker at høre fortællingen om dem selv. Særligt når de får søskende og filosoferer over, at de selv har været så små engang.

Tue var 3 1/2 år, da han blev storebror til Pelle, og jeg endnu en gang fortalte historien om vores familie:
Først kom Malte, så Sif…
- Hvor var jeg så?, spurgte Tue.
- Du var der ikke endnu.
- Men hvor var jeg så?

Og jeg kunne godt glemme alt om mor og far og blomster og bier, det var ikke et svar, Tue kunne bruge. Så jeg endte med at fortælle, at han havde været så lille, at man ikke kunne se ham; at han havde siddet på en stjerne og kigget sig om efter en mor, indtil han fandt mig og fløj ned i min mave, hvor han kunne vokse og gro.
Tue var helt stille, imens jeg fortalte. “Ja”, sagde han til sidst, helt rolig og tilfreds.

Livet er et eventyr.

Malte, mit første barn, blev født i sommeren 2000. Dengang boede vi i Ballerup i et hus med en have ned mod banen, og der var mange…duer. Lidt klamt, ville nogen måske mene, men trods det ville begejstringen ingen ende tage, da Malte en dag, få måneder gammel, nede fra sin barnevogn udstødte de yndigste små lyde, præcis som en due: Uh-uuuh-uuh-uh-uh.

Sikke et musikalsk barn! Hvilket sprogligt talent!

Mor her klappede og kurrede med, vidunderbarnet gentog, og alle skulle høre, hvor dygtig han var.

Ja, tænk engang. Så fjollet bliver man, når man får børn, og det går op for en, at de suger alting til sig og efterligner det, de ser og hører. Og allermest nuttede er de, når man bliver så fjollet, så de gentager, når man gentager, det, de siger…

Men helt fjollet er det nu ikke. Der er faktisk en mening med galskaben fra naturens side.

Forskning om børns tidlige sprogtilegnelse viser nemlig, at al denne fælles bablen, kaglen, kurren og sludren i det høje toneleje er en vigtig sproglig grundsten.
For at lære at tale skal barnet

• træne stemmen (fysiologi)
• øve sig i at forme sprogets lyde (motorik)
• OG udvikle sin evne til at kommunikere med andre (social komepetence)

Så kære mødre og fædre, bare giv den gas med de skøre lyde, de fjollede stemmer og sangen, ikke mindst!

Jeg er ret vild med tapetet på vores badeværelse…

…Pelle loves it!

Han er tre en halv mdr. gammel og har sans for detaljer og fine mønstre. Plus en nyerhvervet evne til at kontrollere hænderne.

Hvis man kombinerer de to kompetencer, får man en baby som er supergod til at opleve omgivelserne omkring sig. Han skal bare have en lille smule hjælp af en mor eller far, som standser op, sætter sig i øjenhøjde med baby og går på opdagelse i verden sammen med ham.

Så her er 5 tips til, hvordan du gør det :

1. Læn dig ind over baby, så dit ansigt og hår kan blive undersøgt
2. Vær opmærksom på, hvad baby er optaget af på legetæppet, og hjælp baby med at komme nærmere eller få fat på det
3. Sid med baby på skødet med et stykke legetøj og samarbejd om at undersøge det
4. Gå en tur rundt i jeres hjem og kig nærmere på det, som baby får øje på. Gå helt tæt på, snak om det, og lad baby røre og putte det i munden (hvis det er forsvarligt;-))
5. Sørg for, at der er variation i det, baby undersøger, dvs. forskellige former, farver, teksturer og lyde

Pelles yndlingsgardiner.

I dag får du simpelthen en sangleg, der hitter hos de små! Faktisk er den så meget et hit, at den virker for babyer fra 3 mdr. og op til børn på 3 år – med lidt alderssvarende variationer, forstås. Derfor er den også meget velegnet til sangleg på stuegulvet med søskende.

Sangen startede som en rytmisk remse, da mit tredje barn, Tue, var baby, og sådan kan du jo også fremføre den – legen er den samme. Sidenhen har jeg sat melodi til, og den kan du lytte til her – Tadaa!

Op og stå
Tekst, melodi, leg: Stine Winther

Op og stå! Op og stå!
Op og stå! Og op og stå!

Og ud og gå! Ud og gå!
Ud og gå! Og ud og gå!

Så skal vi hoppe! Så skal vi hoppe!
Så skal vi hoppe! Så skal vi hoppe!

Så skal vi stoppeeeee….STOP!
Sæt dig ned. Bum.

Legebeskrivelse

Lig på ryggen eller sid op med baby siddende på dit skød.
Linje 1-2: Løft baby op og stå på din mave eller dine lår. Bevæg baby lidt i takt.
Linje 3-4: Vip baby fra side til side – stadig oprejst – stille og roligt, sådan at babys vægt lægges fra den ene fod til den anden. Mon ikke baby laver gå-bevægelser?;-)
Linje 5-6: Løft baby op i luften i hoppebevægelser. Husk at lægge mærke til om baby kan lide det, og om det skal være bittesmå hop eller høje hop.
Linje 7: Løft baby en sidste gang op i luften over dit hoved og lad baby hænge der lidt. På STOP lander baby på fødderne igen.
Linje 8: Sæt baby ned på dit skød igen.

Babyer og børn, der selv kan stå og gå, skal ud på gulvet – evt. med en voksen i hånden. Der kan man lave variationer i det uendelige med gakkede gangarter og stunt-rullefald;)

Jeg tror, at det, der gør legen til et hit, er det meget enkle forløb, den enkle tekst med mange gentagelser, rytmen (“dam-di-dej”) og så det sjove BUM.

Hvis den ikke hitter hjemme hos dig, så er I nødt til at få besøg af mig…

Med sine tre mdr. er Pelle blevet glad for at ligge på sit legetæppe, hvor han kan få fat i legetøjet med sine hænder. Og selvom han indenfor de sidste 16 dage både har haft influenza og nogle døgn med feber af vaccine, så er der sket en udvikling: Han er begyndt at føre legetøjet hen til sin mund.

Neiiijjj:-)

Nu er han virkelig i gang med at lære verden at kende!
Munden er nemlig den del af kroppen, som den lille baby sanser mest med – og sanses, det skal der, så hjernen kan udvikles bedst.

Her er fire tips til, hvordan du kan støtte din babys udvikling, når baby viser interesse for at sutte på alting:

• Sørg for, at der er legetøj på legetæppet, som baby kan få fat på og putte i munden
• Lad baby sutte på forskellige ting (så længe det ikke er farligt, selvfølgelig)
• Leg med babys hænder og fødder ved at føre dem hen til babys mund
• Leg Fingerdans: Lad dine fingre spille “luftklaver” foran babys hoved, så baby kan fange dem. Fingerdans er sådan en enkel leg. Syng en fingersang til, som fx: Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du? Her er jeg. her er jeg. Goddag, goddag, goddag!

Har jeg sagt, at viklen er min yndlingsslynge?

Det er den da også.
Men jeg ville nu nødigt undvære min ringslynge…

Slet ikke i sidste uge, hvor Pelle var syg og helst ville være hos mig, sove hos mig og ammes lidt oftere. Bassen vejer jo knapt 8 kg, så jeg bliver hurtigt lam i arme og ben af at sidde med ham ved skrivebordet eller ved spisebordet. Næ, med ringslyngen kan han nemt ligge i vuggestilling i min favn, uden at benene hænger slattent udover mit lår (for lang er han jo også). Og når han vil ammes, kan jeg placere ham i ordentlig ammestilling på siden og justere slyngen lidt ved ringene, så han kan nå brystet.

Jeg bruger også altid ringslyngen, når vi er ude og spise eller har gæster, for udover at baby kan ligge i den/ammes diskret, så er den også godt til at støtte, når baby sidder på skødet. Så skal den bare lige rundt om babys mave, og så har jeg hænderne fri.

Både når baby skal sidde og ligge, kan man tage ringslyngen på uden at lægge baby fra sig. Ja, det er faktisk kun en fordel at tage ringslyngen på med baby i favnen, for så skal man ikke placere baby i slyngen, men derimod slyngen rundt om baby. Man skal ligesom forestille sig, at slyngen er en erstatning for ens omsluttende arme.

Det lyder nemt, og det ser smart ud, men rigtig mange opgiver desværre at bruge ringslyngen. Jeg har forsøgt mig i flere år med forskellige ringslynger, og det er først nu, at det er lykkedes mig at få placeret baby ordentligt, når jeg skal bære rundt på ham.

Her er fem tips til at få ringslyngen til at fungere:

1. Ringslyngen skal være BRED, dvs. i hvert fald 80 cm, for ellers er der ikke plads til en lang baby
2. Stoffet skal være TYNDT, sådan at det er nemt at trække igennem ringene, men IKKE GLAT, så det glider ned, når du bevæger dig
3. Benene skal være indeni ringslyngen, når baby ligger ned(fødderne må gerne titte ud) eller sidder mave-mod-mave i frøstilling (= knæene op og ud til siden, fødderne samlet under numsen)
4. Du skal IKKE forme ringslyngen som lomme, som baby skal ned i. Så bliver baby væk!
5. Når baby skal ned og ligge i ringslyngen, placerer du først baby i “bøvsestilling” ved din skulder. Træk nu ringslyngens øverste kant op til babys hoved. Før en hånd ind under ringslyngen og tag fat om babys numse eller ben og træk baby ned at ligge. Stram ringslyngens øverste kant, så krop og hoved holdes ind mod dig. Løft op i ringslyngens nederste kant, så babys ben ligger godt indeni (+ evt. fødder), stram kanten om nødvendigt

Der findes mange billed- og videoinstruktioner, som faktisk viser forskellige teknikker, men de tips jeg har givet her, er ud fra de erfaringer, jeg har gjort mig. Kig også på Sisses billedinstruktion. Den viser det, jeg mener, ret godt.

Jeg lige købt en Bära-barn-ringslynge til under halv pris hos Heartwear.dk – og den er den bedste, jeg har prøvet indtil nu:

Åh, når lille baby er syg, så græder han rigtig meget, og vil ikke rigtig ligge for sig selv.

Heldigvis er vi herhjemme velsignet med mange søskende, som gerne kommer til undsætning:)

Malte er endda så stor, at han kan bære rundt på sin lillebror.

“Han bliver helt rolig, når man bærer rundt på ham”, siger Malte med smørstemme.

Mon ikke de begge tager noget værdifuldt med sig videre i livet?