Oppe i lianerne
| 17. januar 2011 | Filled under Moderskabet, Sludrechatollet |
Juleaften fyldte mit fjerde barn 2 mdr. Han hedder Pelle, som i Pelle Erobreren, fordi han først erobrede min mave og siden vores hjerter:-)
Den sidste uges tid har jeg nu mest kaldt ham for Pelle Gris (a.i. Palle Gris fra Fjernsyn for dig), fordi han hviner som en lille griseunge – når han vil have sin mor, når sutten ryger ud (og han måske hellere vil have sin mor), når han skal bøvse og han hellere vil patte videre (han vil have sin mor).

Jeg ved det godt. Pelle hviner ekstra meget lige nu, fordi han har ekstra meget brug for sin mor nu, hvor hans lille verden har forandret sig lidt. Han har fx lært at smile og snakke og vifte med armene og løfte sit hovede. Han er også begyndt at synes, at det er sjovt med rytmiklege.
På billedet herunder leger vi Oppe i lianerne…
Vip baby frem og tilbage, ryst med benene og lad til sidst baby lande på din mave:
Oppe i lianerne
sidder indianerne.
Der var en, der blev for fed…
han faldt ned!
(Opr. udgivet d. 4/1-2010 på babyhuset-tutti.blogspot.com)
Få nye blogindlæg via e-mail





[...] startede med at lege Oppe i lianerne (hvor man ligger ned med baby på benene, som man har trukket op til maven), og da han var landet [...]